jeg er ikke BiB ... jeg er IB
For tiden tænker jeg meget på alt det med "BiB-tingen" ... ok - jeg er ikke Barnløs ... jeg er ikke infertil ... men jeg er i behandling - og ønskebarnet lader godt nok vente på sig ...
På mange måder må det adskille sig fra mange af jer andre ... det åbenlyse er selvfølgelig at jeg har et barn i forvejen ... jeg chattede med en klog BIB-kvinde på et tidspunkt - meget tidligt i behandlingen - hun sagde ... tjohh - måske er du mindre presset - men samtidig VED du også hvad du går glip af ... Og hos os er problemet, min mands meget dårlige sædkvalitet ... jeg tror ikke min mand tager det på sig - slet ikke på samme måde som jeg ville tage det på mig, hvis infertiliteten lå hos mig ... så der slipper jeg altså for nogle psykiske kvaler - tror jeg.
Nå men uanset at forudsætningerne er forskellige - så er behandlingscirkuset det samme ... Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over: min mand har en reproduktiv skade ... og jeg behandles for den ...
Det er min krop der går gennem hormonhelvede - det er mine ben der blir smidt op i stigbøjlerne mens mit underliv har nogenlunde samme mængde trafik som hovedbanegården i myldertiden ... det er mig der blir pumpet med morfin, stesolid og lokalbedøvende og det er mig der skal finde mig i en nål på størrelse med ... tjah ... ved ikke hvad - men den er SÅÅÅ stor ... når æggene skal tages ud ... det er mig der er blevet 700 gange mere opmærksom på alle de små tegn min krop sender
"hov hvad var nu det, var det brystspændinger?"
" hov - nu niver det i mit underliv - er det mens der er ved at komme - eller blive væk?"
"hov - jeg har da egentlig oz kvalme nu - har jeg ikke?"
... og en hel masse andre bittesmå tegn som min krop gir mig hver dag - som jeg aldrig har skænket en tanke - som aldrig har haft nogen særlig betydning ... før nu.
På mange måder må det adskille sig fra mange af jer andre ... det åbenlyse er selvfølgelig at jeg har et barn i forvejen ... jeg chattede med en klog BIB-kvinde på et tidspunkt - meget tidligt i behandlingen - hun sagde ... tjohh - måske er du mindre presset - men samtidig VED du også hvad du går glip af ... Og hos os er problemet, min mands meget dårlige sædkvalitet ... jeg tror ikke min mand tager det på sig - slet ikke på samme måde som jeg ville tage det på mig, hvis infertiliteten lå hos mig ... så der slipper jeg altså for nogle psykiske kvaler - tror jeg.
Nå men uanset at forudsætningerne er forskellige - så er behandlingscirkuset det samme ... Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over: min mand har en reproduktiv skade ... og jeg behandles for den ...
Det er min krop der går gennem hormonhelvede - det er mine ben der blir smidt op i stigbøjlerne mens mit underliv har nogenlunde samme mængde trafik som hovedbanegården i myldertiden ... det er mig der blir pumpet med morfin, stesolid og lokalbedøvende og det er mig der skal finde mig i en nål på størrelse med ... tjah ... ved ikke hvad - men den er SÅÅÅ stor ... når æggene skal tages ud ... det er mig der er blevet 700 gange mere opmærksom på alle de små tegn min krop sender
"hov hvad var nu det, var det brystspændinger?"
" hov - nu niver det i mit underliv - er det mens der er ved at komme - eller blive væk?"
"hov - jeg har da egentlig oz kvalme nu - har jeg ikke?"
... og en hel masse andre bittesmå tegn som min krop gir mig hver dag - som jeg aldrig har skænket en tanke - som aldrig har haft nogen særlig betydning ... før nu.
posted by Freudika at 14:29
3 Comments:
Ja jeg ved ikke om der er mindre eller mere pres på ved allerede at have et barn - det kan jeg af gode grunde ikke tale med om...
Hvad jeg kan fortælle er, at nyslig er jeg blevet fortalt (af troværdig kilde) at skejby nu er oppe på 3 om dagen igen....
Så når du får modet til at ringe ind, er det altså ikke sikkert du bliver afvist
kram og god weekend
AMocca
Uha - så må jeg hellere indstille mig på at jeg rent faktisk kan komme med næsten gang jeg ringer ;-)
Uden at skulle kunne sige det...så tror jeg det er næææsten det samme at være IB som BIB.
Men hvad ved jeg...
IB
Post a Comment
<< Home