"De udenforstående"
I går aftes sad jeg på et forum på nettet og skrev om hvordan jeg har det med at skulle igang igen ... hvordan at min krop er klar og hvordan jeg er mentalt klar til endnu en tur i hormonhelvedet ... samtidig skrev jeg hvor ked af det, det gør mig, for nu kommer det jo ind i min bevisthed igen, hvilken skodsituation det egentlig er vi står i ... i alle pausemånederne har jeg kunne lægge låg på ... kald det fortrængning - men i de måneder hvor behandlingen kommer på afstand fysisk - kan jeg også holde det hele på afstand psykisk - jeg er mindre aktiv på diverse BiB-fora, og i det hele taget fylder det mindre ... det er der hele tiden - men ikke så intenst som når jeg går og lader op til at nu skal vi igang igen ... Så jeg blir mere ked af det og modløs nu, hvor vi står over for at skulle melde os til igen ...
Så kom spørgsmålene fra de udenforstående:
"hvorfor holder du dig ikke bare fra de fora, når de gør dig ked af det?"
- det er ikke fora'ene der gør mig ked - det er hele den situation vi står i ...
"Hvorfor lader du det komme tæt på, når det gør dig så ked af det?"
- øhhh ... det ER tæt på ... det er faktisk mit liv det handler om???
"hvis nu du brugte mindre tid på de der Bib-fora - så ville du nok ændre fokus lidt"
- øhh ja ... tænk på noget andet - køb en hund og tag på ferie???
... og der er her tale om folk jeg godt kan li - og som normalt ikke er specielt dumme eller tungnemme...
Det endte med at jeg følte at jeg sad og forsvarede at jeg har brug for jer andre piger som ved hvad det vil sige at være i behandling ... faktisk endte det med at jeg gav dem lidt et baglæsn cirkelspark og fortalte dem at jeg har brug for Bib-sammenholdet - fordi jeg ikke tror at man kan forestille sig hvordan det er at ånde og leve behandling i perioder, hvis ikke man har været der og fordi der møder jeg folk som pr. instinkt ved, hvornår de skal komme med råd og hvornår de bare skal sige at jeg er forstået ... jeg møder folk som jeg ikke behøver at forklare mig over for - som ved hvad jeg går igennem - fordi de går igennem det samme.
Og desuden endte det med at jeg konstaterede at jeg ikke gad bruge energi på de udenforstående mere ... for det er for hårdt - for det endte også med at jeg sad og tudede i min mands arme ....
Så kom spørgsmålene fra de udenforstående:
"hvorfor holder du dig ikke bare fra de fora, når de gør dig ked af det?"
- det er ikke fora'ene der gør mig ked - det er hele den situation vi står i ...
"Hvorfor lader du det komme tæt på, når det gør dig så ked af det?"
- øhhh ... det ER tæt på ... det er faktisk mit liv det handler om???
"hvis nu du brugte mindre tid på de der Bib-fora - så ville du nok ændre fokus lidt"
- øhh ja ... tænk på noget andet - køb en hund og tag på ferie???
... og der er her tale om folk jeg godt kan li - og som normalt ikke er specielt dumme eller tungnemme...
Det endte med at jeg følte at jeg sad og forsvarede at jeg har brug for jer andre piger som ved hvad det vil sige at være i behandling ... faktisk endte det med at jeg gav dem lidt et baglæsn cirkelspark og fortalte dem at jeg har brug for Bib-sammenholdet - fordi jeg ikke tror at man kan forestille sig hvordan det er at ånde og leve behandling i perioder, hvis ikke man har været der og fordi der møder jeg folk som pr. instinkt ved, hvornår de skal komme med råd og hvornår de bare skal sige at jeg er forstået ... jeg møder folk som jeg ikke behøver at forklare mig over for - som ved hvad jeg går igennem - fordi de går igennem det samme.
Og desuden endte det med at jeg konstaterede at jeg ikke gad bruge energi på de udenforstående mere ... for det er for hårdt - for det endte også med at jeg sad og tudede i min mands arme ....
posted by Freudika at 13:47
5 Comments:
Ak ja, det er så svært at få folk til at forstå - man vil gerne dele disse ting med folk man kender, men på et tidspunkt må man nok desværre opgive, og indse, at de kommer aldrig til at forstå og deres velmenende råd ofte sårer mere end de hjælper...
Og ligegyldigt hvordan deres kommentarer er ment - i en god mening eller ej - så er smerten lige virkelig ....
Amocca
Ja det er sku svært at trænge igennem til de udenforstående. De kan jo UMULIGT forstå hvad der er man gennegår som BIB eller IB. Og heldigvis for dem jo at de ikke går alt det igennem.
Jeg har skisme også brug for det netværk som bloggen og diverse BIB sider giver mig - netop som du siger de ved hvordan man har det og er gode til at komme med de rigtigt kommentarer.
Kh Heidi
Udenforstående pyyyyh.
Tror at det i deres øjne godt kan ligne hysteri, men for os der er i det er smerten jo både grum og virkelig.
sommetider lytter man bedre hvis man holder sin mund...
Det er en af de ting som afholder mig fra at fortælle mine veninder og familie om det. Jeg er bange for at de ikke kan forstå BIB virkeligheden og den smerte det medfører. Det ER svært at forklare andre som ikke har prøvet det.
Det er der hele tiden - behandlingen slipper bare ikke taget i os, selv i pauserne.
Godt du har en mand, der holder om dig, når det hele bliver for meget.
Knus
Post a Comment
<< Home