Tuesday, December 04, 2007

Mut og mat

Jeg synes at et lys er passende blogpynt i denne mørke tid ... det er en hård tid for mange - ensomheden føles ekstra skarp i julen ... og jeg sender i løbet af en dag, rigtig mange tanker til min svigerfar som er noget stakkels i disse dage - nu er det ved at være étårsdagen for min svigermors død - og han har lidt mistet lysten til det hele ... det gør ondt at være tilskuer til ...

Jeg selv er noget mut og mat i disse dage - kan ikke overskue særlig meget - er noget drænet for energi ... måske er det mørket og måske er det noget andet ... jeg tror i hvert fald at det arbejde jeg gør med mig selv i det der hus, det er med til at dræne al energi ud af mig ... og det jeg er allerbedst til for tiden - det er at sove til middag ... og det er egentlig ikke noget at prale af vel?

I dag var jeg meget tæt på, at blive hjemme fra det der hus - jeg ved ikke, hvad det er der sker med mig - men alt i mig gør modstand mod at tage afsted - og så bliver det pludselig meget meget svært at rejse sig fra stolen og bare gå der ned ... i dag var jeg 2 millimeter fra, at sende en sms om, at jeg var syg - men samtidig ved jeg jo også godt, hvad der er godt for mig - og selvom det er hårdt arbejde - så er det også rigtig meget godt for mig at være der ... så jeg droppede sms'en og ringede der ned og fik noget hjælp - og vupti så var der en der kom hjem og hentede mig ... jeg synes dels det er flovt og dels at det er umanerligt dejligt, at blive taget alvorligt på den måde ... selv når jeg ikke selv kan tage mig alvorligt ... Så jeg må sige, at jeg bliver igen og igen forbløffet over den omsorg jeg møder i det der hus - det er både dejligt og skræmmende ...

I dag har været en af mine bedre dage - på trods af, at jeg har sovet en hel masse til middag - så er det lykkedes mig at lave mad til min familie - ellers een af de ting der virkleig skrider, når jeg går lidt i stykker - og inden jeg drattede om og måtte sove, havde jeg været ude og gå langt med Tullen ... og efter maden er det lykkes mig at få ryddet lidt op ... nu er kunsten så, at stoppe aktiviteterne mens legen er god - jeg kan godt have en tendens til, at bruge alt hvad der er af energi, når jeg endelig mærker lidt af det - og på den måde får jeg lynhurtigt kørt regnskabet i minus igen ... så nu må jeg ikke rydde mere op i dag ... ævæv-sørens-da-også :D ...

Og så den positive afslutter ... hmm ... jeg har fået gjort ting i dag på trods - og jeg formår at passe på mig alligevel ... det er gode ting :)

Nåja - så vil jeg følge op på sidste uges drama, hvor sønnen gik i sultestrejke ... Sultestrejken varede nøjagtigt indtil han kom hjem fra spejder og var døden nær af sult - så blev strejken afblæst og barnet fik noget mad ... så alt endte i fred og fordragelighed i det lille hjem :)

0 Comments:

Post a Comment

<< Home