Om familiehus og vægttab og nyt tøj og sårn ...
Det der familiehus ... jeg er ikke specielt glad for det ... men det er nu ok - og der er holdt møde mellem min kontaktperson, lederen, min husbond og mig ... og selvom kontaktpersonen tildels gav mig ret i, at jeg havde en anden tilgang til - eller baggrund for at være i gruppen kunne han alligevel også godt se en fordel i, at jeg fortsætter der ... og det kan jeg egentlig også selv må jeg indrømme - for jeg får jo noget ud af det ... indtil nu har vi arbejdet meget omkring struktur i hverdagen - og jeg tror ikke, at jeg kender mange familier, der ikke på en eller anden måde, ville have gavn af at kigge på deres hverdagsstruktur ... Så for nu er det besluttet, at jeg bliver hvor jeg er ... og det er nok meget godt ... for der sker altså ting i det der hus ...
I sidste uge, var der en kvinde der fortalte om, at hun var blevet misbrugt som barn - og mens hun fortalte brød jeg grædende sammen ... og jeg blev bare ved og ved og ved ... og jeg kunne slet ikke samle mig igen - og sandheden er nok, at jeg ikke har været helt samlet siden ... det er skræmmende at jeg reagerer sådan - og jeg ville ønske, at jeg vidste, hvorfor jeg gør det ...
... Eller jeg tror i hvert fald måske, at jeg ville ønske at jeg vidste hvorfor ...
Det ud over - så går det vældig fint ... Jeg taber mig jo helt vildt ... har på to måneder tabt ca 16 kg - og 25,4 i det hele ... det svarer faktisk til et 7-8årigt barn ... det er en lidt vild tanke ... men også en god tanke :D
Nu kan jeg noget så hverdagsagtigt for mange mennesker, som at gå ind i en helt almindelig tøjforrretning og købe helt almindeligt tøj i helt almindelige størrelser ... det er en vild og dejilg ting - som de fleste nok ikke forstår vigtigheden af - men for mig betyder det en hel masse ... Og min mor har netop forkælet mig med en hel masse nyt tøj ... så nu kan man rent faktisk også se, at jeg har tabt mig ...
I sidste uge, var der en kvinde der fortalte om, at hun var blevet misbrugt som barn - og mens hun fortalte brød jeg grædende sammen ... og jeg blev bare ved og ved og ved ... og jeg kunne slet ikke samle mig igen - og sandheden er nok, at jeg ikke har været helt samlet siden ... det er skræmmende at jeg reagerer sådan - og jeg ville ønske, at jeg vidste, hvorfor jeg gør det ...
... Eller jeg tror i hvert fald måske, at jeg ville ønske at jeg vidste hvorfor ...
Det ud over - så går det vældig fint ... Jeg taber mig jo helt vildt ... har på to måneder tabt ca 16 kg - og 25,4 i det hele ... det svarer faktisk til et 7-8årigt barn ... det er en lidt vild tanke ... men også en god tanke :D
Nu kan jeg noget så hverdagsagtigt for mange mennesker, som at gå ind i en helt almindelig tøjforrretning og købe helt almindeligt tøj i helt almindelige størrelser ... det er en vild og dejilg ting - som de fleste nok ikke forstår vigtigheden af - men for mig betyder det en hel masse ... Og min mor har netop forkælet mig med en hel masse nyt tøj ... så nu kan man rent faktisk også se, at jeg har tabt mig ...
posted by Freudika at 14:05
3 Comments:
WOW.. det er fantastisk med vægttabet. Hvordan har du det rent fysisk - kan du vænne dig til de små portioner?
Og hvad med psyken; kan den følge med til vægttabet? Jeg er nysgerrig!
Rent fysisk går det rigtig godt - jeg får mere og mere endergi, jo flere kilo der forsvinder ... Det med de små portioner er også rimelig let - men af og til kan jeg da godt savne at kunne "spise igennem" f.eks når vi er ude og spise, og der er bufet eller noget ... men det er jo småting. Jeg har inden for de sidste par uger haft et par uheldige episoder, hvor jeg har fået spist noget, som min mave ikke kunne tåle - men det er jo logisk nok - jeg søger grænserne og af og til får jeg overskredet dem ... og det er jo den eneste måde, hvorpå jeg kan lære, hvad jeg kan tåle og ikke tåle ...
Psyken kan godt følge med - på den måde, at det er ikke "farligt" for mig at tabe mig - det er rart ... men jeg har svært ved at vurdere hvilken størrelse jeg skal have ... på den måde kan psyken ikke følge med ... Hvis jeg står med et par cowboy-bukser i en butik - så har jeg ingen ide om, hvor vidt jeg kan passe dem eller ej ... for jeg har et skævt billede af, hvordan jeg ser ud ...
Og det er helt i orden at være nysgerrig ;-)
Tillykke med vægttabet, hvor er det dejligt for dig.
Post a Comment
<< Home