Nårm ok ... så sir vi det ...

Ok ...

Så siger vi, at jeg har en depression ...

Ok ... så skriver jeg det her - bare fordi at så blir det måske mere virkeligt ... hvis nu at jeg havde særdeles ondt i armen - så ku man tage et røngtenbillede af den og beslutte om den var brækket eller brækket ikke ... hvad gør man med depressioner? eller andre psykiske/psykiatriske lidelser?

Og hvad nu, hvis jeg bare er pivet og i virkeligheden slet ikke fejler noget? ... ok - det tror jeg så ikke helt selv på ... men men men ... hvem skal sige, hvad der er rigtigt og forkert her? ... og når nu jeg har taget de der forbandede fontex-kloner så længe som jeg har - uden effekt overhovedet, og faktisk er på vej ud af dem igen - hvad kan så hjælpe mig? ...

Der er jo mange steder, hvor jeg tænker ... arj - jeg har da heller ikke en depression ... jeg er jo på ingen måde suicidal ... jeg synes ikke nødvendigvis at livet er fedt - men jeg synes stadig at alternativet er værre ... Jeg brugte en masse penge på nyt tøj til mig selv i fredags ... og fandt glæde ved det ... jeg finder overskudet til at gå en times tid midt på dagen med Tulle hver dag - ud over de korte lufteture ... og jeg lægger mærke til årstidens skiften - og nyder det og ser det smukke ... det lyder jo på ingen måde depressivt ... gør det?

Samtidig har jeg overhovedet ikke lyst til at stå ud af min seng ... min søvn er så forstyrret som den kan være ... enten sover jeg et døgn ad gangen - eller også sover jeg slet ikke ... jeg er grådlabil ... kan hele tiden mærke tårerne stå lige bag øjnene ... jeg er modløs og har ikke noget overskud ... når jeg bruger det ikke-eksisterende overskud - så får jeg fysiske smerter i hele kroppen ... selv små opgaver kan virke uoverkommelige ... hele min krop går amok med stresssymptomer ... Det lyder jo ret depressivt ... gør det ik?

Og når jeg sir, at jeg bare vil være i fred (mit forrige indlæg) ... så er det jo ikke jer der læser her jeg mener ... det er jo alle dem som vil ha noget fra mig, som jeg ikke føler, at jeg er i stand til at give ... Jer der læser med her, ved jo hvad det er det drejer sig om ... og ved, hvad jeg slås med ...

Men resten af verden ... enten den lidt ældre generation som ikke forstår hele konceptet med depression ... hvor jeg hele tiden føler, at der ligger en skjult anklage eller et skjult krav om, at jeg skal tage mig sammen og holde op med klynkeriet ... Eller min søde søn som med al mulig ret forventer, at jeg er mor-agtig ... og jeg ikke altid kan honorere de krav han stiller ... Eller min mand som bare gerne vil ha sin kone tilbage - eller måske handler det endnu mere om, at jeg gerne ville kunne give ham den kvinde han giftede sig med tilbage ... mere end det er et krav fra hans side ...