Bare lad mig være ...
Jeg har en nær veninde som lige er blevet opereret ... hun sendte mig en sms den anden dag om, at nu var hun kommet hjem - og jeg har endnu ikke fået taget mig sammen til at ringe og høre hende, hvordan det er gået ... og det på trods af, at jeg ved at hun var ret nervøs for operationen ...
Jeg har et dejligt barn som jeg næsten ikke kan holde ud at være sammen med ... jo mindre overskudsagtig jeg er - jo mere vil han helt ind under huden på mig ... jo mere vil han ha af mig ... logisk nok - men ikke særlig hensigtsmæssigt ...
Jeg har en dejlig mand, som jeg ikke har overskud til at være hustru for ... jeg vil bare gerne mærke hans arme omkring mig - og så ikke så meget andet ... jeg vil gerne modtage - men føler ikke jeg har noget at give ...
- jeg har faktisk overhovedet ikke lyst til andre mennesker ... jeg har egentlig nok i mig selv ... jeg har et voldsomt behov for ro omkring mig ... og jeg kan ganske enkelt ikke være noget for nogen for tiden føler jeg ...
Jeg har et hjem jeg gerne ville ha lignede - ikke et bo-bedre-hjem - men bare et sted, hvor jeg ikke behøvede at blive flov, hvis der kom uventede gæster forbi ... men jeg kan ikke finde ud af, at få startet på engang oprydning ... jeg kan ganske enkelt ikke overskue det ...
men engang imellem sker der jo alligevel lidt ... jeg forsøger at undgå for mange pligt-ting - og give en masse plads til lyst-tingene ... så kommer overskudet til pligt-tingene stille og roligt ... sådan har det ihvertfald ofte været for mig ...
Jeg har min dejlige hund ... hun er den eneste jeg kan holde ud at være sammen med ... jeg kan li mig selv, når jeg er sammen med hende ... ikke fordi hun ikke stiller krav ... men alle hendes krav er simple og jeg kan honorere dem uden at det trækker tænder ud på min "tage sig sammen konto" ... jeg ved hvad det er hun vil ha mig til - og hun kræver aldrig mere end jeg kan give ... Jeg nyder de daglige lufteture ... jeg elsker den måde hun samarbejder med mig på, når vi træner ... i samværet med hende henter jeg energi, hvor næsten alt andet samvær er drænende ... det er ikke rart at indrømme ... hverken for mig selv eller for andre ... men det er desværre sandt ... Og det forklarer måske også, hvorfor, at jeg er så vild efter at få en hund til ... selvom det er en meget meget dårlig ide ... og heldigvis er min mand sådan en fornuftig skabning som siger "ja - men ikke lige nu" ...
Jeg har et dejligt barn som jeg næsten ikke kan holde ud at være sammen med ... jo mindre overskudsagtig jeg er - jo mere vil han helt ind under huden på mig ... jo mere vil han ha af mig ... logisk nok - men ikke særlig hensigtsmæssigt ...
Jeg har en dejlig mand, som jeg ikke har overskud til at være hustru for ... jeg vil bare gerne mærke hans arme omkring mig - og så ikke så meget andet ... jeg vil gerne modtage - men føler ikke jeg har noget at give ...
- jeg har faktisk overhovedet ikke lyst til andre mennesker ... jeg har egentlig nok i mig selv ... jeg har et voldsomt behov for ro omkring mig ... og jeg kan ganske enkelt ikke være noget for nogen for tiden føler jeg ...
Jeg har et hjem jeg gerne ville ha lignede - ikke et bo-bedre-hjem - men bare et sted, hvor jeg ikke behøvede at blive flov, hvis der kom uventede gæster forbi ... men jeg kan ikke finde ud af, at få startet på engang oprydning ... jeg kan ganske enkelt ikke overskue det ...
men engang imellem sker der jo alligevel lidt ... jeg forsøger at undgå for mange pligt-ting - og give en masse plads til lyst-tingene ... så kommer overskudet til pligt-tingene stille og roligt ... sådan har det ihvertfald ofte været for mig ...
Jeg har min dejlige hund ... hun er den eneste jeg kan holde ud at være sammen med ... jeg kan li mig selv, når jeg er sammen med hende ... ikke fordi hun ikke stiller krav ... men alle hendes krav er simple og jeg kan honorere dem uden at det trækker tænder ud på min "tage sig sammen konto" ... jeg ved hvad det er hun vil ha mig til - og hun kræver aldrig mere end jeg kan give ... Jeg nyder de daglige lufteture ... jeg elsker den måde hun samarbejder med mig på, når vi træner ... i samværet med hende henter jeg energi, hvor næsten alt andet samvær er drænende ... det er ikke rart at indrømme ... hverken for mig selv eller for andre ... men det er desværre sandt ... Og det forklarer måske også, hvorfor, at jeg er så vild efter at få en hund til ... selvom det er en meget meget dårlig ide ... og heldigvis er min mand sådan en fornuftig skabning som siger "ja - men ikke lige nu" ...
posted by Freudika at 17:57
3 Comments:
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få skrevet det her - så nu skriver jeg det bare:
Jeg synes, du er klaskhamrende dejlig, og jeg er rigtig glad for at have mødt dig! For what it's worth...
Det kan desværre ikke formuleres mere begavet i denne sene aftentime.
Kram fra Snow
Jeg har i dag medbragt svømmevinger og lilla farvelade. Svømmevingerne er så du ikke drukner. Og den lilla farvelade er... Ja, det ved du! Du har det rigtig trælst, og det er bare skide ærgerligt! Men jeg vil altså ikke lade dig være i fred. Jeg står lige her ude ved siden af og holder fat i dig, så du ikke bliver væk. Når du en dag har fundet lidt mere ro, så spiser vi jalepeñodimser. Indtil da sidder vi bare her og er lidt u-lilla.
Jeg har sidddet i et par dage og overvejet om jeg skaulle lade dig være i fred eller ej. Jeg er kommet frem til, at det selvfølgelig er godt for dig at taække dig tilbage en gang imellem, når du har behov for det. Og at du skal sige fra overfor ting og mennesker, som du ikke har overskud til. Men som Ellen vil jeg altså ikke helt lade dig være i fred. At sige fra er godt - at slippe for pligter er godt - at være alene kan være godt. Men at have brug for hjælp og ikke få den eller modtage den er skidt - og at være ensom er skidt - og at føle sige (mfor meget) isoleret er heller ikke godt. Så vi er altså nogen, som ikke bare lader dig helt være i fred.
Har også en tendens til at isolere mig, når jeg har det rigtigt skidt. Men (også) når jeg har det sådan, har jeg fundet et fællesskab og nogle kvinder, som jeg kan være sammen med i cyperspace eller IRL - og hvor jeg kan være mig selv uden at skulle tage mig sammen. Og det tror jeg er bedre end total isolation. Så du slipper ikke helt for os!!!
Kram til dig.
Tina
Post a Comment
<< Home