Michael B og SSRI ... og noget ...
Den er hel gal: jeg har en sær trang til at høre Michael Bolton *Skriiig* ... gad vide om man kan medicineres ud af den slag? ...
Nå ... det var slet ikke det jeg ville sige ... men alligevel - det er jo slemt nok ... men altså ... jeg er sådan et sted i livet, hvor alting er meget meget meget alvorligt ... og jeg reagerer, ved ikke at kunne tage noget som helst alvorligt ... var der nogen der sagde denial? flugt? ... noget?
Jeg har min svigermor som jo desværre er meget syg - og egentlig bare bliver sygere og sygere - og en svigermekanik (som sådan en samlet pakke) som ikke bruger det der med at tale sammen ... det er lissom bare ikke noget, de for alvor bruger i min mands familie ... så jeg ved ikke særlig meget ... så taler vi (min mand og jeg) om at se, om der er andre muligheder for behandling i f.eks. USA ... men det hjælper jo ikke en hujende fis, hvis ingen præsenterer det for Svigermor og hører, hvad hun har brug for og lyst til ... og et eller andet sted, så ved jeg godt, at den opgave hænger på mig (for det er jo mig, der er den, der kan sådan noget *doh*) ... og et eller andet sted, så har jeg meget meget svært ved at se det som min opgave ... men ved jo godt, at hvis nogen skal lukke op for den pose - så blir det mig ...
Samtidig har jeg nogle alvorligt tunge tanker omkring mit liv og omkring medicin som måske alligevel kunne være en mulighed for mig - nu har jeg katagorisk nægtet SSRI gennem al den tid, jeg har været ramt af "tungsindet" - og det er efterhånden mange år vi taler om her ... første gang, jeg blev sygemeldt med noget depressionsværk, var i '98 ... men nu har jeg jo efterhånden forsøgt mig med psykoterapi gennem cirka 8 år - og jeg er stadig fårked i roen ... men jeg er ikke klar til at opgive drømmen om barnet - og jeg er ikke klar til en graviditet, så længe jeg er så træls i humøret som jeg er nu ... og ... *skriiig* ... og så kører det i ring for mig ... og hele tiden ligger der en skygge "der er jo nok noget 'rigtigt' forkert med mig" ... Og så har jeg et spørgsmål om job-liv hængende over hovedet ... som også skal udredes og findes ud af og gøres ved ... og jeg er ikke sikker på, at det bliver særlig let, at finde ud af noget, som både jeg og kommunen kan være glade for ...
Og så er det, at jeg får lyst til at høre Michael Bolton ... og det er måske alligevel forstående nok ??? ...
Nå ... det var slet ikke det jeg ville sige ... men alligevel - det er jo slemt nok ... men altså ... jeg er sådan et sted i livet, hvor alting er meget meget meget alvorligt ... og jeg reagerer, ved ikke at kunne tage noget som helst alvorligt ... var der nogen der sagde denial? flugt? ... noget?
Jeg har min svigermor som jo desværre er meget syg - og egentlig bare bliver sygere og sygere - og en svigermekanik (som sådan en samlet pakke) som ikke bruger det der med at tale sammen ... det er lissom bare ikke noget, de for alvor bruger i min mands familie ... så jeg ved ikke særlig meget ... så taler vi (min mand og jeg) om at se, om der er andre muligheder for behandling i f.eks. USA ... men det hjælper jo ikke en hujende fis, hvis ingen præsenterer det for Svigermor og hører, hvad hun har brug for og lyst til ... og et eller andet sted, så ved jeg godt, at den opgave hænger på mig (for det er jo mig, der er den, der kan sådan noget *doh*) ... og et eller andet sted, så har jeg meget meget svært ved at se det som min opgave ... men ved jo godt, at hvis nogen skal lukke op for den pose - så blir det mig ...
Samtidig har jeg nogle alvorligt tunge tanker omkring mit liv og omkring medicin som måske alligevel kunne være en mulighed for mig - nu har jeg katagorisk nægtet SSRI gennem al den tid, jeg har været ramt af "tungsindet" - og det er efterhånden mange år vi taler om her ... første gang, jeg blev sygemeldt med noget depressionsværk, var i '98 ... men nu har jeg jo efterhånden forsøgt mig med psykoterapi gennem cirka 8 år - og jeg er stadig fårked i roen ... men jeg er ikke klar til at opgive drømmen om barnet - og jeg er ikke klar til en graviditet, så længe jeg er så træls i humøret som jeg er nu ... og ... *skriiig* ... og så kører det i ring for mig ... og hele tiden ligger der en skygge "der er jo nok noget 'rigtigt' forkert med mig" ... Og så har jeg et spørgsmål om job-liv hængende over hovedet ... som også skal udredes og findes ud af og gøres ved ... og jeg er ikke sikker på, at det bliver særlig let, at finde ud af noget, som både jeg og kommunen kan være glade for ...
Og så er det, at jeg får lyst til at høre Michael Bolton ... og det er måske alligevel forstående nok ??? ...
posted by Freudika at 10:50
3 Comments:
nej! det er ALDRIG ok eller forståeligt at ønske at høre Michael Bolton :scared:
Men måske var det der medicin noget ikke så slemt... omend - du kan vel ikke gå i behandling, når man er på sådan noget eller hva?
Alt det med graviditet og SSRI må jeg jo tage en snak med lægen om ... lige nu ved jeg det ikke ...
Sender dig bare lige en varm tanke!!
Post a Comment
<< Home