Den der motivation ...

Den er der stadig ... men altså ... jeg har lige været en tur i holland og nok har jeg viljestyrke - og nok kan jeg sige nej tak til meget ... men hotel-morgenmadsbuffet ... det er for stor en fristelse for en morgenmadselsker som mig ... så jeg er igang med endnu en hård "start"uge ... men det skal nok blive godt ... jeg bevæger mig stadig mere end jeg har gjort længe - og har det fortræffeligt med det ... og jeg har gjort noget så vildt som at bede min læge om lov til at komme op til ham og blive kontrolvejet - og den er han med på ... egentlig er det noget pjat - men det hjælper mig, at stå til regnskab for andre end mig selv ... hvis ikke jeg taber mig, så føler jeg jo, at jeg spilder både hans og min tid ... og det vil jeg ikke ... ergo må der ryge nogle kilo ...

Min veninde har lige født den dejligeste lille bitte baby ... og jeg indrømmer at jeg inden barselsbesøget, var nervøs for, hvordan jeg ville reagere ... og jeg blev spurgt, hvordan det så var for mig at være på barselsbesøg ... og mit svar så sådan ud:

"Det var helt ok ... altså ... alt er gjort rigtigt i forhold til mig i forbindelse med den her graviditet ...

Jeg var den første der fik at vide at der var en baby inde i maven - stort set i det sekund at testen var positiv ... næsten undskyldende - og med et - at vi ikke behøvede at tale om det ...

Jeg har været med til scanning og nu var jeg også den første ud over moren og faren selv, der så det lille vidunder ...

og jeg tror ærligt at jeg kan sige, at jeg ikke mærkede misundelsen - jeg synes bare at det er den smukkeste smukkeste sødeste dejligeste baby jeg har set længe ... det var faktisk befriende ..."