Holddaop ...

Jeg havde for et par dage siden en lidt ... eller måske meget, overdrevet vild oplevelse ...

Jeg var til en scanning ... men ikke en af de scanninger vi kender så godt med "3 follikler på højre æggestok og 5 på venstre bla bla bla" ... nej til denne scanning var der "hovedskal" "rygsøjle" "lårben, skindeben og fødder" ... Vildt!

Desværre var det ikke mig der blev scannet men en veninde ... og eftersom hun er ret gravid, så er der jo som sådan ikke noget vildt i at vi kunne se hoved og rygsøjle osv. ... men at jeg var med - at jeg gerne ville med OG at jeg nød oplevelsen - virkelig ... der var intet der "bed" elle "nev" eller gjorde ondt ... det var bare gennemført spændende ...

Jeg tænker over, hvad hulen der sker med mig ... hvorfor er det, at jeg kan sidde i et venteværelse på svangerambulatoriet og se på den ene gravide komme ind efter den anden ... og ikke tænke så meget mere over det, end "hmm - hun bær søreme sin graviditet flot" - og i den stil ... hvor er smerten gået hen? hvor er sorgen blevet af? ... hvordan kunne jeg overhovedet, til at starte med sige ja-tak til veninden, da hun spurgte om jeg ville med (mens hun forsikrede mig om, at hun sagtens kunne forstå, hvis ikke jeg ville - og det ved jeg passer) ... Jeg må indrømme at jeg er dybt forundet over alt det her ... men nyder tingenes tilstand - og håber at de holder ... men er dog forberedt på, at det ikke er sikkert at det bliver ved med at være så let for mig som det er lige nu ...

Anyway - det er ihvertfald dejligt befriende, pludselig at kunne være ude i den der farlige verden - og udfordre mig selv på det groveste ... uden at det smerter ...