Wednesday, February 08, 2006

Uha-uha-uha

I dag kom sønnen hjem fra skole og bedyrede at der var nogen på skolen han ikke kunne lide. Jeg spurgte ind til det, for det sker ikke sjældent, at så har én fra klassen skubbet til ham uden at sige undskyld eller også har nogle dumme drenge fra en anden klasse sagt et eller andet ... men idag var anderledes. Det var muslimerne han ikke kunne li ... jeg måtte høre hvorfor - og svaret var, at de brændte det danske flag af ...

Så fik vi os en snak om, at det jo ikke var muslimerne på skolen - eller her i landet for den sags skyld, der brændte flag af ... Men at det var rigtigt at der var folk et andet sted i verden, der var gale på nogle danskere, som så brændte flaget af - og dem måtte han godt "ikke kunne li" ... og jeg må da indrømme, at jeg heller ikke er vild fan af de billeder jeg ser på tv ... Men hvad pokker skal jeg sige, når så barnet med tårer i øjnene kigger på mig, og siger: jeg er bare så bange for at der skal blive krig i danmark ...

1 Comments:

Blogger Signe og Jan said...

Ja den er svær. Men du har efter min mening allerede givet det rigtige svar til drengen. Og dermed levet op til det ansvar, vi voksne har for at forklare vore børn, at det ikke er muslimer som gruppe, der er dumme, men netop de muslimer der brænder flag af. (Lidt ligesom det ikke er danskere der er dumme, men netop de danskere der begår racistisk vold der er det.)

10/2/06 10:34  

Post a Comment

<< Home