Ikke så meget afstand alligevel...
I dyb kontrast til mit forrige indlæg, som handlede om afstand ... så vil jeg nu dele nogle af de tanker jeg alligevel har gjort mig i de sidste par dage om behandling og om baby'er og om det manglende vægttab ...
Jeg taber mig ikke - og kan derfor ikke komme i behandling foreløbig (selvvalgt) ... fair nok ... men så længe jeg ikke kommer i behandling kommer der heller ikke nogen børn ... hvad er det så et udtryk for? Jeg ved det ikke ... men et eller andet sted, så kæder jeg det sådan sammen, at min situation i nogen udstrækning er selvvalgt - og det er bawl - det ved jeg godt .... valgte jeg helt selv, så havde jeg på nuværende tidspunkt 4 unger ... og det har jeg jo ikke ...
MEN er det så fordi jeg er bange for at gå igang med behandlingen? lidt! ... eller måske meget ... Jeg tænker på hormonerne - og især bivirkningerne og i særdeleshed risikoen for negative blodprøver - den er jeg jo helt fri af, så længe jeg ikke er i behandling ... der kommer ingen negative blodprøver ... men der kommer selvfølgelig heller ingen baby :-/
Samtidig har jeg gjort mig en masse tanker om, hvornår nok er nok ... og om jeg nogensinde vil være i stand til at sige "ok - så er det her vi stopper" hvis ikke vi får den eftertragtede baby ... og det betyder jo, at vi kan kæmpe og kæmpe og kæmpe de næste 5 år eller mere, og i mellemtiden glemme at nyde det liv vi har nu ... og det er jo heller ikke fair - hverken over for os selv eller over for sønnen - som jo altså er det barn der rent faktisk ER her og har brug for os ...
Men ville jeg være klar til at sige "ok - det var det - vi prøvede med det lykkedes ikke" ... lige nu ved jeg det ikke ... jeg indrømmer at jeg har tænkt tanken og på den ene side er det dybt skræmmende ... og på den anden side kan jeg også mærke at den nok ville give en smule lettelse ... men nej - jeg er ikke klar ... ikke endnu ... og jeg tror også at det ender med, at jeg pludselig tager mig voldsomt sammen - smider de kilo'er jeg vil, og så er jeg klar-klar ... jeg kan bare ikke helt se mig gøre det endnu ...
Jeg taber mig ikke - og kan derfor ikke komme i behandling foreløbig (selvvalgt) ... fair nok ... men så længe jeg ikke kommer i behandling kommer der heller ikke nogen børn ... hvad er det så et udtryk for? Jeg ved det ikke ... men et eller andet sted, så kæder jeg det sådan sammen, at min situation i nogen udstrækning er selvvalgt - og det er bawl - det ved jeg godt .... valgte jeg helt selv, så havde jeg på nuværende tidspunkt 4 unger ... og det har jeg jo ikke ...
MEN er det så fordi jeg er bange for at gå igang med behandlingen? lidt! ... eller måske meget ... Jeg tænker på hormonerne - og især bivirkningerne og i særdeleshed risikoen for negative blodprøver - den er jeg jo helt fri af, så længe jeg ikke er i behandling ... der kommer ingen negative blodprøver ... men der kommer selvfølgelig heller ingen baby :-/
Samtidig har jeg gjort mig en masse tanker om, hvornår nok er nok ... og om jeg nogensinde vil være i stand til at sige "ok - så er det her vi stopper" hvis ikke vi får den eftertragtede baby ... og det betyder jo, at vi kan kæmpe og kæmpe og kæmpe de næste 5 år eller mere, og i mellemtiden glemme at nyde det liv vi har nu ... og det er jo heller ikke fair - hverken over for os selv eller over for sønnen - som jo altså er det barn der rent faktisk ER her og har brug for os ...
Men ville jeg være klar til at sige "ok - det var det - vi prøvede med det lykkedes ikke" ... lige nu ved jeg det ikke ... jeg indrømmer at jeg har tænkt tanken og på den ene side er det dybt skræmmende ... og på den anden side kan jeg også mærke at den nok ville give en smule lettelse ... men nej - jeg er ikke klar ... ikke endnu ... og jeg tror også at det ender med, at jeg pludselig tager mig voldsomt sammen - smider de kilo'er jeg vil, og så er jeg klar-klar ... jeg kan bare ikke helt se mig gøre det endnu ...
posted by Freudika at 14:31
3 Comments:
Rigtig god ide at vente. Det kræver meget psykisk at overleve et behandlingsforløb. Og jeg har det også sådan at når man er klar så sætter man alt ind for at det lykkes. Og indtil da skal man leve livet og man kan hurtig blive sugt ind i behandlings tromerum.
cs
jotak - alt det ved jeg jo ... jeg har jo levet og åndet behandling/udredning sådan on/off i mere end 2 år nu ...
jeg tror også nærmere det var et udtryk for et ønske om at kunne gøre det. Jeg ville så gerne have det overskud. Og syntes det er en kanon aftale du har med dig selv. For så er du på en måde selv herre over det.
cs
Post a Comment
<< Home