johhhh det går vist bedre
Går det bedre? spørg Frøkenhat ... Det er ikke så lige til at svare på ... det går og jeg kan klare mig selv og min familie og min hund ... og det er så nogenlunde det ...
Jeg har lige været ude i en større konflikt på et forum på nettet ... det er lidt svært at forklare - men det er et lille lukket forum, hvor vi kender hinanden, de fleste har jeg mødt flere gange ude i den anden virkelighed og forummet har som sådan ikke noget tema - vi er bare en gruppe mennesker der følger hinanden på godt og ondt i alle mulige dagligdags ting samt større ting ... og selvfølgelig har jeg skrevet om vores behandlingsforløb der inde ...
Konflikten handlede som stuff som ligger milevidt fra behandling og babyer og alt ... alligevel var der en der lige kunne bringe vores behandling ind i konflikten ... på absolut grimmeste vis "vi føler alle med jer - men vi andre har også føleser og vi andre har også mistet" ...
Det handler om at jeg er hård og kontant ... jeg kan blive afsindig gal - og når jeg blir det - så kommer det ud - jeg kalder ikke nogen navne - det er ikke sådan at jeg går rundt og kalder alle mulige for bøsseheste og blommetræer ... når jeg blir gal, så er det jo over en handling - og det er altid-altid-altid handlingen jeg går på ... jeg går sgu ikke efter manden ... og jeg har aldrig forventet at folk behandlede mig pænere eller mere varsomt selvom jeg har det dårligt ... og jeg har aldrig aldrig aldrig brugt vores situation som frikort til at være en røv over for andre mennesker ... jeg VED at jeg er anstændig og jeg VED at jeg kan være mig selv bekendt i de ting jeg siger og gør ... og så er det dælme svært at acceptere at få smidt i hovedet at "nogen gange er du ond - du ved det måske ikke selv - men du siger ting der rammer folk - og vi ved godt at I har det hårdt og bla bla bla" ...
Jeg er IKKE ond - og når jeg er ude med riven så VED jeg det så udemærket godt ... og når jeg siger ting der kan ramme folk - så er jeg udemærket også godt klar over det ... Jeg fik sagt fra, jeg fik nævnt at jeg fandt det både tarveligt og ualmindeligt lavt, at bringe vores situation ind i en debat som intet havde med det at gøre ... men fik så efterfølgende smidt i hovedet at det jo var mig selv der bragte det ind, ved at give det lov til at fylde så meget som det gør ... SÅ måtte jeg trække mig fra debatten ... stortudende kæmpe-ked og ualmindelig gal ...
Jeg er dybt målløs ... stadigvæk - selvom det her ligger et par dage tilbage ... jeg er målløs over at nogen mennesker overhovedet kan få sig selv til at slå andre folk i hovedet med deres største sorg ... at nogen folk kan have så lidt anstændighed og så lidt samvittighed ...
Jeg har lige været ude i en større konflikt på et forum på nettet ... det er lidt svært at forklare - men det er et lille lukket forum, hvor vi kender hinanden, de fleste har jeg mødt flere gange ude i den anden virkelighed og forummet har som sådan ikke noget tema - vi er bare en gruppe mennesker der følger hinanden på godt og ondt i alle mulige dagligdags ting samt større ting ... og selvfølgelig har jeg skrevet om vores behandlingsforløb der inde ...
Konflikten handlede som stuff som ligger milevidt fra behandling og babyer og alt ... alligevel var der en der lige kunne bringe vores behandling ind i konflikten ... på absolut grimmeste vis "vi føler alle med jer - men vi andre har også føleser og vi andre har også mistet" ...
Det handler om at jeg er hård og kontant ... jeg kan blive afsindig gal - og når jeg blir det - så kommer det ud - jeg kalder ikke nogen navne - det er ikke sådan at jeg går rundt og kalder alle mulige for bøsseheste og blommetræer ... når jeg blir gal, så er det jo over en handling - og det er altid-altid-altid handlingen jeg går på ... jeg går sgu ikke efter manden ... og jeg har aldrig forventet at folk behandlede mig pænere eller mere varsomt selvom jeg har det dårligt ... og jeg har aldrig aldrig aldrig brugt vores situation som frikort til at være en røv over for andre mennesker ... jeg VED at jeg er anstændig og jeg VED at jeg kan være mig selv bekendt i de ting jeg siger og gør ... og så er det dælme svært at acceptere at få smidt i hovedet at "nogen gange er du ond - du ved det måske ikke selv - men du siger ting der rammer folk - og vi ved godt at I har det hårdt og bla bla bla" ...
Jeg er IKKE ond - og når jeg er ude med riven så VED jeg det så udemærket godt ... og når jeg siger ting der kan ramme folk - så er jeg udemærket også godt klar over det ... Jeg fik sagt fra, jeg fik nævnt at jeg fandt det både tarveligt og ualmindeligt lavt, at bringe vores situation ind i en debat som intet havde med det at gøre ... men fik så efterfølgende smidt i hovedet at det jo var mig selv der bragte det ind, ved at give det lov til at fylde så meget som det gør ... SÅ måtte jeg trække mig fra debatten ... stortudende kæmpe-ked og ualmindelig gal ...
Jeg er dybt målløs ... stadigvæk - selvom det her ligger et par dage tilbage ... jeg er målløs over at nogen mennesker overhovedet kan få sig selv til at slå andre folk i hovedet med deres største sorg ... at nogen folk kan have så lidt anstændighed og så lidt samvittighed ...
posted by Freudika at 16:26
5 Comments:
Puuhhhh! Lyder som en ordentlig omgang.
Det er sgu svært med sådan nogle net-bekendtskaber.
Min blog er mit første møde med "virtuelle venner", og for mig har det kun været en ualmindelig positiv oplevelse. Nyder virkelig at have en "omgangskreds", som ved hvad jeg snakker om og som forstår. Men tror også, at det er meget vigtigt for mig, at alt i det forum foregår i en kærlig tone. Ellers ville jeg givetvis trække mig igen. Og det er jo fordelen. Jeg kunne forsvinde fra min blog fra den ene dag til den anden, hvis den gav mig mere sorg end glæde. Det kan jeg jo ikke bare gøre fra de "virkelige" venner.
Ved ikke, om det giver nogen mening i denne forbindelse. Måske tænker jeg bare, om du skal overveje, om du fortsat vil være en del af det forum? Om det er godt for dig?
Ja, jeg ved jo ingenting. Måske er det den eneste gang, I har været uvenner, og måske bliver alt godt igen?
Ville virkelig ønske, at jeg kunne finde nogle ord, som kunne virke som et trylleslag og gøre alt godt for dig. Men nogle gange får andre gjort eller sagt noget, som går dybt, dybt ind i os. Får os til at sætte spørgsmålstegn ved os selv. Og det kan gøre virkelig ondt.
Men jeg hæfter mig ved, at du VED, at du opfører dig ordentligt. Og det må være det vigtigste. At de andre er tåber, kan vi jo desværre ikke ændre på.
Ja, søde - mange ord. Men ingen gyldne råd eller magiske trylleformler. Håber blot, at du får taget en dyb indånding og holder fast i dig selv. Og at du kan mærke det virtuelle knus, jeg netop har sendt i din retning.
:-)
Hrmpf. Blogger gik død, mens jeg postede min første kommentar. Hvis du ikke kan se den, må du lige give lyd...
De mennesker der er på det forum er så stor en del af min hverdag nu - så det med bare at gå, er ikke helt let - selvom jeg kan godt høre det lyder sært ...
Hej
Nogle gange kan det gå helt galt når man blogger. Jeg har fx selv prøvet (til min store overraskelse) at komme til at såre en anden uden at ville det. Man kan komme til at ramme andres ømmeste punkter, selv om man selv synes at man argumentere fair og afbalanceret.
Min pointe er, at selv om du er helt overbevist om at du nok er hård men altid retfærdig og saglig, skal du ikke regne med at alle vil opfatte det sådan. Hvis nogle siger de bliver meget såret over det du siger - så er det altså sådan de føler det. Omvendt er det ikke sikkert, at de er klar over hvor ondt det gør på dig, når du bliver ramt på dit ømmeste punkt.
Andres gode råd kan være irriterende, men her kommer mit altså: Tag en dyb indånding og sig til dig selv at ingen af jer er onde mennesker, og forsøg at rede trådene ud. I har haft meget glæde af hinanden det kan I få igen.
Konflikter kan være ubehagelige, men hvis man taler om vigtige og følsomme emner er de ikke til at undgå en gang imellem. Kunsten er at komme ud af dem på en ordenlig måde.
Held og lykke
Mvh. AO
Uuuuh hvor jeg kender dine følelser helt igennem! Desværre sker den slags jo ikk kun på nettet, men også IRL. Jeg mistede en veninde på dén konto - hun blev sur fordi jeg ikke ville tage med hende til en f....... fest! I hendes "tale" fyrede hun så lige af at det var nok bedst vi ikke såes igen for nu "bliver vi jo snart 3" kvalme og bræk - hun vidste vi var i behandling - gjorde det kun for at ramme. Uanset hvor uvenner/ uenige man bliver så er det ikke fair at "trække ting frem fra mørket", som jeg kalder det. Det er SÅ respektløst og fejt. Uanset om det er IRL eller på nettet.
Kan sgu godt forstå du er ked, men helt ærligt?! DERES TAB!
Sådan ser jeg i øvrigt også på det med min fhv. "bedste veninde".
KNUS
Post a Comment
<< Home