Sønnen min...

Nu må der komme en post om min søn ... han bliver 10 år på søndag ... for 10 år siden gik jeg og var kæmpegravid ... og jeg hadede det ... havde på nuværende tidspunkt gået næsten 2 uger over tid ... og jeg havde taget noget der ligner 40 kg på ... men det var slet ikke det posten her skulle handle om ...

Sønnen går i 3. klasse og her i kommunen arrangerer kirken noget de kalder Juniorkonfirmand, som er et tilbud til 3.klasserne om at komme i kirken engang om ugen og høre lidt bibelhistorier og se kirken og tale om livet og døden og i det hele taget stifte et lidt bedre bekendtskab med kirken, end mange forældrer lige sørger for ... Og det gør Sønnen selvfølgelig også til - fordi jeg selv kom meget i kirken som barn, og elskede det ... jeg sang i skolekor og var jævnligt nede og synge i kirken - jeg gik i klasse med præstens datter og vi kom nok i kirken på en lidt anden måde ... en friere måde end så mange andre ...
Sønnen har altid interesseret sig for bibelhistorier og vi har læst højt af børnebibelen herhjemme ... fordi det har haft hans interesse ... Men pludselig ville barnet ikke gå til Juniorkonfirmand mere ... og jeg spurgte og spurgte en hel masse ind til det ... og først var det fordi det var kedeligt ... og jeg vidste godt den ikke holdt ... jeg kender mit barn, og bilder mig ind, at jeg kan se, når han ikke fortæller mig sandheden ... og ok - det var nok ikke kun derfor så ... så var det fordi at, det at komme i kirken mindede ham om oldefars bisættelse - og der blev endda produceret tårer til at bakke den historie op med ... men stadig ... nej - jeg vidste det ikke var hele sandheden ... og igår fik jeg så endelig den rigtige historie:
De andre fra klassen var blevet sure på ham fordi han havde udtalt: "Jeg kommer her nu mest for madens skyld" ... han mente oblater og altervin(-saftevand) ... Jeg synes det er en rigtig morsom joke - og jeg tænker, at han har fat i noget af den kirke jeg var så glad for som barn ... han har det frie forhold ... Men det var han åbenbart den eneste fra klassen der havde ... for de andre var blevet både forargede og sure på ham ... Heldigvis er jeg en ond mor, der så tvinger ham til at gå der nede igen - og idag var alt jo glemt ... men helt ærligt ... min søn har sgu da humor!