Wednesday, November 01, 2006

Måååwens ...

Stress ... depression ... sorg ... jeg ved ikke hvad det lige er ... men har besluttet at sådan noget hængemule noget må hedde Mogens ... så er det på plads!

Jeg er stadig paf over at det kunne ske ... kørt ned med Mogens ... og dét uden at opdage det ...

Jeg har været alvorligt syg af stress tidligere ... og jeg vidste jo godt, når jeg altså tænker tilbage, at det var den vej det bar hen nu ... men for pokker ... jeg tænkte, at det da ikke var sådan det var ... jeg mener ... det største krav der var til mig var, at jeg skulle møde op ... og bare "være" i ca. 20 timer om ugen ... og når så de timer hvor jeg holdt pause, og trænede og badede bliver regnet fra ... så ender vi vel med ca. 13 timer om ugen ... hvor jeg sad på min pind og gloede på min skærm ... og lavede ikke-så-meget ... Men det var altså nok til, at jeg blev fysisk syg af stress ...

Nu er jeg begyndt at tænke længere frem ... og jeg har da rykket mig fra at være sikker på at jeg nok skulle komme på benene igen - til at tro at jeg selvfølgelig kan klare et flexjob ... til at måtte begynde at tænke at pension måske ikke er udelukket ... for det kan være den vej det går ... og hvis det er sådan det skal være - så må det jo være sådan det er ... det koster dyrt på accept-kontoen ... det gør afsindigt nas at acceptere at være gået i stykker for alvor ... det er overhovedet ikke sjovt ... men samtidig ved jeg, at det er det eneste gode jeg kan gøre for mig selv i disse dage: acceptere tingenes tilstand ... Nåja - og så gå en masse gode lange ture ude i verden med Tullehunden ... det er en lillesmule balsam for sjælen at komme ud på de daglige lufteture ...

Og egentlig er det jo rigtig længe siden, at I har set et billede af mit lille vidunder :)

6 Comments:

Blogger Amocca said...

mogens er en nar...

men tullepigen er fin :D

1/11/06 22:34  
Blogger Freudika said...

Fuldstændig rigtigt ...

1/11/06 22:37  
Anonymous Anonymous said...

Men vi kunne da godt sy en frakke til Mogens også? Helst overdimensioneret... Og så rulle ham fuldstændig voldsomt meget ind i den og tæve ham sønder og sammen med spader. Så han blev invalid. Og skred. For altid. Farvel Mogens!

2/11/06 17:51  
Blogger Freudika said...

Åh hvilket herligt forslag ...

Farvel for altid Mogens... det ville godt nok bare være dejligt

2/11/06 19:40  
Anonymous Anonymous said...

Jeg har egentlig også altid hadet navnet Mogens!

3/11/06 23:30  
Anonymous Anonymous said...

Men nu var det jo, at du snart skulle skrive noget i din blog igen *<:-) (det er en nisse. Lad være med at grine! Det ER en nisse!)

8/11/06 22:40  

Post a Comment

<< Home