Monday, June 04, 2007

Måske på vej tilbage ...

Jeg tror måske jeg er på vej tilbage ...

Jeg har i lang tid ikke følt noget særligt for denne blog - men nu savner jeg den pludselig ...

Jeg tog for nyligt en "rundfart" i blogland og kunne glæde mig over, at mange var blevet gravide - og sørge med jer der stadig kæmper ... mig selv ved jeg ik helt hvor er henne i alt det der ... babier og graviditet ligger langt fra, hvor jeg er lige nu ... men derfor kan jeg stadig godt synes lidt at nogen er kællinger, når de springer over i køen - bare sådan af gammel vane :D

Der er sket ting i mit liv siden jeg sidst har skrevet ... Min svigermor døde i december ... en virkelig hård periode - men vi kom igennem - som vi altid gør ...

Jeg har været i endnu en jobtræninge, som er gået relativt dårligt - så jeg er sygemeldt fra min sygemelding endnu engang ... og nu går jeg og venter ... Det fylder meget for tiden det der job-noget - for jeg har svært ved at se mig selv som en der er så syg, at pension kunne være en mulighed - for jeg fejler jo ikke noget ... som sådan ...
De fleste folk omkring mig ser anderledes på det - og det er måske godt nok ... jeg har ikke selv lyst til at se - og endnu mindre lyst til at erkende at der rent faktisk er tale om en sygdom - så jeg bonker mig selv i hovedet med at jeg nok også "bare skulle tage mig sammen" ... men rationelt set, så ved jeg jo godt, at det er prøvet- jeg har ikke bestilt andet end at tage mig sammen - og brage ned ... og der ryger en lille flig af mig hvergang det sker ... Det kan ikke være sundt :(

Lige nu er jeg i pause - og på vej op efter sidste forsøg på et jobforløb - det foregik i maj måned ... Det tog 3-4 uger at gå ned - og jeg kan vel forvente at det tager 2-3-4-5 gange så lang tid at komme op igen ... det er bare ikke optimalt ... Men som sagt - jeg er i ventepossition og skal i næste uge høre, hvad de har at sige ude på det der jobcenter ...

Sært nok - så vil jeg ikke selv komme med forslaget "pension" - men det er ok, hvis de gør det ... eller sært er det måske ikke ... dels er jeg bange for at blive stemplet som "een der bare er ude på at få pension" ... sådan hænger det jo ikke sammen ... jeg tror ikke, at der lige nu er noget jeg hellere ville end at kunne raskmelde mig og gå ud og tage et normalt arbejde - på normale vilkår - og ikke blive hundesyg af det ... men sådan ser verden ikke ud for mig ... og dels så er der den del i det, at jeg ikke ønsker at se ... at erkende, at der ligger en sygdom bag mine problemer ... og hvis det er nogle andre der foreslår pension - så kan jeg vente lidt med at sluge den kamel ...

Nårm ... det var lige en update på mit liv ... og fordi alt ikke skal være dumt og dårligt - så vil jeg prøve at holde fast i, at skrive noget positivt også - og idag må det være, at jeg har "fået lov til" at få en hund til - så omkring juletid skal vi have en hvalp ... og det glæder jeg mig naturligvis til :) ...

2 Comments:

Blogger Amocca said...

velkommen tilbage :D jeg har også savnet dig her, selvom jeg ser dig dagligt andetsteds ....

5/6/07 01:17  
Blogger QVINDEN said...

Dejligt at høre lidt fra dig igen :-)

6/6/07 16:50  

Post a Comment

<< Home