Noget fra mit liv, som det er lige nu ...
Så må det være tid at skrive lidt igen ...
Jeg var til møde på det der jobcenter i sidste uge - og jeg vidste godt inden jeg tog der ud, at de reelt kun havde to mulige forslag:
1: Mere jobafprøvning = dååårlig idé
2: Pension = dåååårlig idé
Den 3. og allerbedste mulighed var at nogen kom i bedste Harry Potter-stil og swushede med deres tryllestav og gjorde mig fit i roen og klar til at gå ud og tage et job på helt almindelige vilkår ... men det ville de selvfølgelig ikke *ruller med øjnene* ... eller også kunne de ikke ... kan ik helt huske præcist, hvad deres dårlige undskyldning var ...
Anyway - det endte med, at de ville afslutte mig der udefra - og skrive til min hjemkommune, at de mener at alt er afprøvet ... og så ellers lade det hænge lidt i luften - for de må ikke anbefale en pension åbenbart ... men de mener godt, at de kan skrive det så der ikke er så meget at rafle om ... og som tiden går - så vænner jeg mig vel også til det - selvom det er et tab og en sorg at skulle igennem, dét ikke at kunne arbejde ... Og samtidig er der også stadig en masse uvished ... hvad nu, hvis min sagsbehandler i kommunen ikke synes at pension er vejen frem - hvad skal der så ske? ... Lige nu venter jeg igeeeen ... men hvad - jeg burde jo efterhånden være vant til ventetid ....
Om lidt får vi besøg af en sagsbehandler fra kommunens familie-afsnit - fordi jeg for ca. et år siden, da min depression var værst, bad kommunen om noget hjælp til barnet, som ikke trivedes - hverken i skolen eller hjemme ... og nu, hvor depressionen egentlig er lettet og det går bedre - så ser det ud til, at hjælpen endelig er ved at være nær ... og selvom det for det meste går ok herhjemme - så tar vi imod hjælpen alligevel ... om ikke andet, så for, at barnet kan få lov til at komme af med sine frustrationer til en voksen som er uddannet i at håndtere det ... for han må ha nogle ting han skal af med ... jeg har ikke altid været rigtig sjov at leve sammen med - noget der gør ondt at tænke på - og som jeg er helt bevidst om ...
Og så var det noget med, at jeg vil forsøge at slutte med noget positivt ikke? ... Og det vildeste/bedste jeg har oplevet siden sidst, må afgjort være, da jeg i Torsdags var taget til Herning, for at besøge nogle gamle legekammerater, der var her ovre fordi de skulle til Genesis-koncert ... og det skulle jeg jo ikke - øvøv ... Men så mens jeg var ude i det der sommerhus, hvor legekammeraterne befandt sig, så blev jeg ringet op af sød-veninde, som havde en billet til den der koncert, som hun desværre ikke kunne bruge selv - om jeg ville gøre hendes mand selskab og tage til koncert med ham ... OM jeg ville! - og det viste sig, at det ikke blot var en billet - men en VIP-billet med VIPspisning inden koncerten - og med siddeplads og alt ... det var SÅ stort :) ...
Tak for den oplevelse Søssus ;o)
Jeg var til møde på det der jobcenter i sidste uge - og jeg vidste godt inden jeg tog der ud, at de reelt kun havde to mulige forslag:
1: Mere jobafprøvning = dååårlig idé
2: Pension = dåååårlig idé
Den 3. og allerbedste mulighed var at nogen kom i bedste Harry Potter-stil og swushede med deres tryllestav og gjorde mig fit i roen og klar til at gå ud og tage et job på helt almindelige vilkår ... men det ville de selvfølgelig ikke *ruller med øjnene* ... eller også kunne de ikke ... kan ik helt huske præcist, hvad deres dårlige undskyldning var ...
Anyway - det endte med, at de ville afslutte mig der udefra - og skrive til min hjemkommune, at de mener at alt er afprøvet ... og så ellers lade det hænge lidt i luften - for de må ikke anbefale en pension åbenbart ... men de mener godt, at de kan skrive det så der ikke er så meget at rafle om ... og som tiden går - så vænner jeg mig vel også til det - selvom det er et tab og en sorg at skulle igennem, dét ikke at kunne arbejde ... Og samtidig er der også stadig en masse uvished ... hvad nu, hvis min sagsbehandler i kommunen ikke synes at pension er vejen frem - hvad skal der så ske? ... Lige nu venter jeg igeeeen ... men hvad - jeg burde jo efterhånden være vant til ventetid ....
Om lidt får vi besøg af en sagsbehandler fra kommunens familie-afsnit - fordi jeg for ca. et år siden, da min depression var værst, bad kommunen om noget hjælp til barnet, som ikke trivedes - hverken i skolen eller hjemme ... og nu, hvor depressionen egentlig er lettet og det går bedre - så ser det ud til, at hjælpen endelig er ved at være nær ... og selvom det for det meste går ok herhjemme - så tar vi imod hjælpen alligevel ... om ikke andet, så for, at barnet kan få lov til at komme af med sine frustrationer til en voksen som er uddannet i at håndtere det ... for han må ha nogle ting han skal af med ... jeg har ikke altid været rigtig sjov at leve sammen med - noget der gør ondt at tænke på - og som jeg er helt bevidst om ...
Og så var det noget med, at jeg vil forsøge at slutte med noget positivt ikke? ... Og det vildeste/bedste jeg har oplevet siden sidst, må afgjort være, da jeg i Torsdags var taget til Herning, for at besøge nogle gamle legekammerater, der var her ovre fordi de skulle til Genesis-koncert ... og det skulle jeg jo ikke - øvøv ... Men så mens jeg var ude i det der sommerhus, hvor legekammeraterne befandt sig, så blev jeg ringet op af sød-veninde, som havde en billet til den der koncert, som hun desværre ikke kunne bruge selv - om jeg ville gøre hendes mand selskab og tage til koncert med ham ... OM jeg ville! - og det viste sig, at det ikke blot var en billet - men en VIP-billet med VIPspisning inden koncerten - og med siddeplads og alt ... det var SÅ stort :) ...
Tak for den oplevelse Søssus ;o)
posted by Freudika at 08:17
0 Comments:
Post a Comment
<< Home