Tuesday, July 01, 2008

Afsluttet ...

Vi har jo egentlig været på det der Skejby-noget og er blevet helt og aldeles afsluttet ... så nu ligger beslutningen hos husbonden ... skal vi eller skal vi ikke gå videre ... det er ikke til at vide ... Kommer han i morgen og siger "Ok - lad os forsøge en tur i det private" - så er jeg klar med det samme ... men egentlig har vi besluttet, at vi ikke beslutter noget før efteråret ... Det har givet os begge to noget ro ...

Nogen dage har jeg det lidt sådan: Det er ikke det vigtigeste i verden, at vi tar det forsøg ... for selv et forsøg er jo ikke nogen garanti for et barn ... og ét er sikkert - hvis der bliver noget forsøg overhovedet - så bliver der kun det ene ... Men jeg tænker nok også, at vi ikke har givet det vores bedste bud, hvis ikke vi går igennem et forsøg nu, hvor jeg har tabt mig og faktisk er normalvægtig ...

Vigtigst af alt: Vi har hinanden - og vi - eller jeg - har Mathias ... og hundene ... og vi har et godt liv - som på en eller anden måde bare bliver bedre og bedre ... og jeg kan sagtens se - eller måske "få øje på", at livet har meget at byde på - også uden et barn til ...

Andre dage er jeg ved at gå op i sømmene over, at jeg måske aldrig skal opleve det hele igen ... graviditet, fødsels og spædbarnet ... men jeg HAR haft alle de ting - jeg glemte bare - eller vidste ikke - hvor heldig jeg var den gang ... Det ved jeg nu - og jeg kunne godt tænke mig at gå igennem det hele igen - med de nye åbne øjne jeg har fået ...

Men lige nu prøver jeg at skubbe det hele lidt væk ... jeg kan ikke gøre så meget fra eller til lige nu ... jo jeg kan tale og tale og tale om det - og det gør jeg skam også - bare spørg husbonden :-D

2 Comments:

Blogger Amocca said...

og sådan er det jo - den ene dag er det ok og den anden dag er det lort...

Og måske skal det være sådan?

1/7/08 23:20  
Blogger Freudika said...

Tjaah - jeg tænker det er en del af processen ... farvel-til-drømmen-processen ... Den starter vi jo næsten på fra det øjeblik det går op for os, at vi ikke kan lave børn sådan som folk oftest laver børn...

1/7/08 23:23  

Post a Comment

<< Home