Tuesday, February 19, 2008

Mødet på Skejby

Mødet på Skejby gik bare supergodt ... jeg havde lavet nogle noter over ting jeg skulle høre om de gjorde det i - ikke at jeg forventede noget af det - men det ville jo være meget rart lige at høre - bl.a. skulle jeg høre om de gjorde det i AHA men så heldige var vi ikke - og det regnede jeg egentlig heller ikke med - for jeg har spurgt om det før - og fik at vide, at det ikke var bevist at det virkede - så den slags kastede man ikke penge efter ...

Så skulle jeg jo høre om æggene skulle bruges i naturlig cyklus eller om jeg skulle have hormoner - og umiddelbart var der ikke forskel på resulataterne af de to metoder - og så er naturlig cyklus da helt klart at foretrække - for SÅ sjove er de der hormoner jo heller ikke ...

Så spurgte jeg til prednisolon - som jeg søreme får en recept på - det havde jeg egentlig ikke regnet med - men måske virker det - måske ikke - og det koster ikke Skejby noget at give mig en recept - så det får jeg da lov at prøve ... og tænk nu hvis det lige er det der gør forskellen - så er det jo fjollet ikke at prøve det ...

Alt i alt er jeg rigtig glad for, at vi tog den her samtale med dem inden vi går igang - jeg føler mig meget mere klar nu end jeg gjorde før vi var der ude - så det var et godt træk ... OG vigtigst af alt - det føles bare supergodt og kun en lillebitte smule farligt ... jeg er egentlig klar nu ... men nu tror jeg nok lige jeg venter et par måneder ... bare fordi det hele tiden har været planen - og fordi det kommer til at passe mig rigtig godt at vente ... så tror jeg egentlig bare, at jeg bliver endnu mere klar ... og når det så er - så tror jeg måske at den der "skræmmende" del er helt væk ...

1 Comments:

Blogger Signe og Jan said...

Det lyder sørme spændende

25/2/08 09:27  

Post a Comment

<< Home