Nu har vi altså jul igen ...
Nu er julen faretruende nær ... og jeg må indrømme, at jeg går den i møde med noget blandede følelser ... Jeg elsker jo julen ... eller det gjorde jeg i hvert fald engang ... Nu er den - som alle andre traditioner blevet en årlig reminder om det barn, vi stadig ikke har fået ... samtidig - så har jeg jo et barn - og får derfor alligevel lov til at opleve julen med barneøjne - og hvilken glæde ... børn kan noget ... noget umiddelbart, som vi som voksne glemmer ...
I år har jeg ovenikøbet ingen julestress - alle julegaver er købt og pakket ind, og står klar til at tage med, når vi drager afsted til juleaften hos min bror ... jeg har købt ind til risalamanden - som er mit ansvarsområde hver jul ... og mandelgaverne skal bare lige købes - og dem kan jeg vel få i ethvert supermarkede - noget chokolade og noget guf - hvor svært kan det være? ... eller det kan det godt, hvis jeg satte mig for, at det ikke måtte være slik - for det er dælme svært at finde noget som kan glæde både Anna på 8 og svigerfar på 67 ... så derfor har jeg ikke sat mig for, at det ikke må være slik ;D ... Nåja - så mangler jeg også en bunke pakkespilspakker - men det tænker jeg også at jeg kan finde i ethvert supermarkede ... så det skulle heller ikke være så omstændigt ...
Alt i alt føler jeg mig klar til julen - så nu kan den da bare komme an ... og så tar jeg imod den som jeg nu kan ...
Der ud over sker der ting i vores liv: i dag er det præcis et år siden at min svigermor døde - så i dag er lidt vemodig - og samtidig også en dag, hvor vi kan mindes de gode ting vi havde ... og de gode minder, er der heldigvis mange af ...
Jeg har netop fundet ud af, at min sagsbehandler vil søge pension til mig ... hvilket jeg er noget ambivalent omkring - for det er overhovedet slet ikke det jeg vil - og jeg synes jo også, at jeg kan så mange ting og ved så meget og har mange ressourcer - og samtidig ved jeg godt med mit rationelle hovede, at jeg forkludrer det, når jeg skal bruge alle de ting jeg kan - og kører ned med stress i løbet af et øjeblik ... men pension alligevel? ... det lyder så ... endeligt ... :-/ ... og det gør mi afsindig ked af det at være kørt så langt ud ... og alligevel gør det mig glad, at andre kan se mine kvaler ved livet - og at andre ser, hvor meget jeg har kæmpet for at tage mig sammen - og for at fungere ... jeg har nogle usynlige sygdomme - som jeg har lært at leve med - som jeg har lært at kapere og har lært at holde under kontrol, når jeg har roen til det - og så snart jeg kommer ud i job - så har jeg ikke roen til at bruge alle de ting, jeg har lært - og så er det, at det går galt ... Det er godt nok noget af en kamel at sluge ... og jeg føler også en vis sorg ved tanken om, at jeg rent faktisk er så syg, at min sagsbehandler og kommunens lægekonsulent mener, at der skal søges pension ... og samtidig er det et skulderklap - eller en anerkendelse af, at det faktisk ER svært ... kortsagt - så ved jeg ikke helt, hvordan jeg har det med det ... det er noget skod og det er godt nok ... så "blandet" må igen være et tema her ...
OG - efter den smøre kan det godt være lidt svært, at finde på en positiv afslutter - meeen - jeg har en i ærmet ... jeg har her for en times tid siden været ude og gå en lang tur med hunden - i frost og tåge - og da jeg kom hjem havde min mand tømt opvaskemaskinen og fyldt den med det der stod og ventede på at komme ned i den - og sønnen havde støvsuget ... så det var bare dejligt at komme hjem til - jeg har en god familie har jeg - og det gør mig afsindigt glad :)
I år har jeg ovenikøbet ingen julestress - alle julegaver er købt og pakket ind, og står klar til at tage med, når vi drager afsted til juleaften hos min bror ... jeg har købt ind til risalamanden - som er mit ansvarsområde hver jul ... og mandelgaverne skal bare lige købes - og dem kan jeg vel få i ethvert supermarkede - noget chokolade og noget guf - hvor svært kan det være? ... eller det kan det godt, hvis jeg satte mig for, at det ikke måtte være slik - for det er dælme svært at finde noget som kan glæde både Anna på 8 og svigerfar på 67 ... så derfor har jeg ikke sat mig for, at det ikke må være slik ;D ... Nåja - så mangler jeg også en bunke pakkespilspakker - men det tænker jeg også at jeg kan finde i ethvert supermarkede ... så det skulle heller ikke være så omstændigt ...
Alt i alt føler jeg mig klar til julen - så nu kan den da bare komme an ... og så tar jeg imod den som jeg nu kan ...
Der ud over sker der ting i vores liv: i dag er det præcis et år siden at min svigermor døde - så i dag er lidt vemodig - og samtidig også en dag, hvor vi kan mindes de gode ting vi havde ... og de gode minder, er der heldigvis mange af ...
Jeg har netop fundet ud af, at min sagsbehandler vil søge pension til mig ... hvilket jeg er noget ambivalent omkring - for det er overhovedet slet ikke det jeg vil - og jeg synes jo også, at jeg kan så mange ting og ved så meget og har mange ressourcer - og samtidig ved jeg godt med mit rationelle hovede, at jeg forkludrer det, når jeg skal bruge alle de ting jeg kan - og kører ned med stress i løbet af et øjeblik ... men pension alligevel? ... det lyder så ... endeligt ... :-/ ... og det gør mi afsindig ked af det at være kørt så langt ud ... og alligevel gør det mig glad, at andre kan se mine kvaler ved livet - og at andre ser, hvor meget jeg har kæmpet for at tage mig sammen - og for at fungere ... jeg har nogle usynlige sygdomme - som jeg har lært at leve med - som jeg har lært at kapere og har lært at holde under kontrol, når jeg har roen til det - og så snart jeg kommer ud i job - så har jeg ikke roen til at bruge alle de ting, jeg har lært - og så er det, at det går galt ... Det er godt nok noget af en kamel at sluge ... og jeg føler også en vis sorg ved tanken om, at jeg rent faktisk er så syg, at min sagsbehandler og kommunens lægekonsulent mener, at der skal søges pension ... og samtidig er det et skulderklap - eller en anerkendelse af, at det faktisk ER svært ... kortsagt - så ved jeg ikke helt, hvordan jeg har det med det ... det er noget skod og det er godt nok ... så "blandet" må igen være et tema her ...
OG - efter den smøre kan det godt være lidt svært, at finde på en positiv afslutter - meeen - jeg har en i ærmet ... jeg har her for en times tid siden været ude og gå en lang tur med hunden - i frost og tåge - og da jeg kom hjem havde min mand tømt opvaskemaskinen og fyldt den med det der stod og ventede på at komme ned i den - og sønnen havde støvsuget ... så det var bare dejligt at komme hjem til - jeg har en god familie har jeg - og det gør mig afsindigt glad :)
posted by Freudika at 16:31
0 Comments:
Post a Comment
<< Home