Og bladet vendes endnu engang ... nu til 2008

Dårligt har vi slugt julemaden, før nytåret banker på ... så julelyset her på bloggen er blevet skiftet ud med noget mere passende fyrværkeri ...

Nytåret er jo altid tid til eftertænksomhed - tid til at se tilbage på året der gik - og fik vi det ud af det som vi ville? ... jeg synes ikke at 2007 har været noget specielt godt år - men heller ikke noget specielt dårligt år ... det har vist bare været ... jeg har knoklet ind og ud af stressen i mine forsøg på at bevise, at jeg godt kan arbejde uden at blive syg af det - en mission der i den grad mislykkedes for mig - desværre ... men når nu det ikke kan være anderledes - så er det jo ikke kun dårligt at have fundet ud af det ...

2007 var året, hvor jeg tog den nok største beslutning i mit liv - næstefter at vælge at få sønnen - året, hvor jeg valgte at lade mig operere for min overvægt ... En beslutning der ligger på min personlige "Top3 over bedste beslutninger i hele verden" - på førstepladsen ligger naturligvis at jeg valgte at få sønnen, selvom han var landet i mig ved et "uheld" ... på anden pladsen ligger beslutningen om, at gifte mig med min mand - eller måske at vælge at turde risikere mig overfor ham og fortælle ham, at jeg ville ha ham ... han ligger i hvertfald på 2. pladsen ... og på 3. pladsen ligger så beslutningen om at få en gastric bypass ... en vild og temmelig livsændrende beslutning ... men for mig har det været det helt rigtige :) og jeg går da også ind i 2008 ca. 30-35 kg lettere end jeg gik ind i 2007 ... og det betyder bare noget - både for det mentale og for det fysiske velvære :)

Jeg sad og læste tilbage i min blog - læste nytårsskriblerierne for de forrige år - og det er det samme: "håber at næste år, hvor vores tomme arme bliver fyldt af det barn vi længes så meget efter" ... og ja - det er også håbet for næste år - jeg har jo i et stykke tid, gået rundt og sagt, at jeg skal have en baby til næste jul ... men vi får se ... en julebaby ville da være dejligt - men jeg ved ikke, hvor meget jeg tør gå ind i behandlingen igen ... faldt temmelig langt ned efter sidste forsøg jo - og har overhovedet ikke lyst til at falde derned igen ... Men hvordan undgår man det? Kan man helt lade være med at håbe? ... og hvis man ikke håber - er der så overhovedet nogen grund til at kaste sig ud i lange opslidende behandlingsforsøg? ... jeg ved det ikke ... og håber heller ikke jeg behøver at finde ud af det ... håber jo lidt, at de der æg jeg har i fryseren gider arte sig og blive til en julebaby i år 2008 ... Det ville jo klart være det letteste og det rareste ;D

2008 bliver året, hvor jeg arbejder videre med mig selv på det terapeutiske plan - hvor jeg får gjort op med endnu flere af de skeletter, jeg har i skabene rundt omkring ... det bliver året, hvor jeg får endnu en lille hund ... året, hvor jeg og min mand kommer endnu tættere på hinanden ... året, hvor jeg får en endnu bedre kontakt til sønnen - og året hvor jeg måske rammer min normalvægt ... bortset fra den lille hund - så er det alle ting, jeg ikke ville have tænkt på skulle ske for blot et år siden ... men det er vigtige ting - det nære - det der virkelig betyder noget: Sønnen, manden og mig selv ikke mindst :) ... Det gør mig glad at vide at det er den vej tingene går :)

Hvis nu - og det kunne meget let ske - at dette er min sidste post i år - så vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle i blogland et rigtig godt 2008 ...