Friday, April 04, 2008

Så kom hun - hende April

... og holddaop en entré ... Tirsdag d. 1. var ikke så vild - den gik med tandlægebesøg og familiehus og med at gøre hjemmet hvalpeklar ...

Onsdag blev mit store barn 12 år - så der blev fejret både morgen og aften ... og det var dejligt der skete en masse ... Barnet fik ny seng af os - en sovesofa - og af sin bedstefar fik han en trampolin - og hans farmor havde sendt et kort med 100 kroner i ... så han blev ikke vildt begavet på selve dagen - men vi holder også fødselsdag for ham 2 gange til ...

Torsdag var så dagen for at Bella skulle flytte hjem til os - og dagen, hvor jeg skulle have fat i skejby og sige "Vi er klar" ... så nu - efter 2½ år uden nogen former for fertilitetspres, er vi igang igen ... og denne gang lykkes det jo - for nu har jeg jo fået, ikke bare een men hele to hunde siden sidst ;D

Jeg er temmelig fyldt op af hunde og børnefødselsdag i dag - det der fødselsdag er lige noget der skal overstås ... og på Søndag fylder min søde gamle mand 40 år ... så der skal jo nok også ske et eller andet ... Heldigvis har vi besluttet, at vi ikke skal holde noget før det bliver lidt lunere ... Og de der hunde skal lige have noget tid til at vænne sig til hinanden ... og så skal vi jo igang med at lære Bella-hunden at være alene hjemme - og begge hunde at være alene hjemme sammen ... så der er lidt at få tiden til at gå med :)

2 Comments:

Blogger Signe og Jan said...

spændende er det freudika - og tillykke med begge dine "mænd"

4/4/08 13:50  
Blogger Snowie said...

Fapril er et dejligt dyr :-)

6/4/08 16:15  

Post a Comment

<< Home