Er det ikke bare vidunderligt ...

Næ!

Den næste der spørger mig om ikke det bare er fantastisk at være gravid ... dør!

Typisk foregår det sådan her:

"Hvordan har du det så" ... og jeg fortæller om døgnkvalme og overdreven træthed ... og om sære smerter i ledene ... og så kommer det: "Men er det ikke bare fantastisk at være gravid?"... øhhh nej? ...

Tag ikke fejl. Jeg elsker at jeg venter mig - jeg elsker at jeg skal have et ønskebarn og jeg er dybt taknemmelig over, at det lader sig gøre. Jeg er dybt taknemmelig over min kæreste som er verdens bedste far for de unger han allerede har - og som bliver det for det barn vi venter sammen. Jeg elsker, at jeg skal have et barn til ... men nej. Jeg synes bestemt ikke det er spor fantastisk at være gravid.

Et andet scenarie er, når kvinder fortæller mig at de da aldrig har haft det så godt, som da de ventede sig ... så tænker jeg "enten husker du meget, meget dårligt ... eller også har du det bare ikke særlig godt til hverdag!" ...

For helt ærligt ... hvad er det fede? kvalmen? opkastningerne? (som i øvrigt ikke rigtig er en mulighed når man er maveopereret som jeg er - men det afholder ikke kroppen fra at forsøge :-X) Vægtøgningen? Trætheden? Eller er det forstoppelse, som åbenbart også er en hyppig bivirkning ved graviditet?... ja jeg spørger bare, for jeg har virkelig svært ved at se det fede i noget af det ...

Måske det snart vender ... jeg er præcist 11 uger henne i dag ... så der er chance for, at jeg snart er ovre alt det der med kvalme og træthed ... og måske de næste mange uger bliver gode ... og så er jeg hende der står om et år og fortæller andre, om hvor godt jeg havde det dengang jeg var gravid ... hvem ved?