Jeg vil så gerne ...

Jeg bliver stadig ramt af ked-af-det-heden ... Men jeg ved også, at alting bliver godt igen. Når jeg tænker tilbage på alle de store sorger jeg har været igennem i mit liv - så ved jeg jo godt, at en dag kan jeg tænke tilbage, uden at begynde at græde ...

Sorgen er som et glasskår i hjertet ... jeg kan ikke huske historien ordret, men essensen er, at i starten sidder glasskåret og skærer med alle de skarpe kanter - og med tiden vil kanterne være slebet rundere ... glasskåret vil altid sidde der, og vil altid kunne mærkes - men smerten bliver mindre med tiden ... og det passer jo ... og måske er det for meget at forvente, at en glasskår skal være slebet rundt på en uge? ...
Jeg vil bare så gerne ikke have ondt mere!