Kort fortalt ... eller langt måske?

Udskrabning? Medicinsk abort? eller vente til kroppen selv udstødte fosteret? ... Det var pludselig det dilemma vi fandt os selv i, da vi onsdag skulle til nakkefoldsscanning ...

Det har været nogle ganske forfærdelige dage ... onsdag, hvor vi dels havde glædet os til at kigge ind til baby - og dels havde været lidt nervøse for risikovurderingen ... som endte med at være så uendelig ligegyldig ... for fosteret havde været dødt inden i mig i 4 uger ca...

Jeg lå på briksen og fulgte med på skærmen - og vidste det med det samme ... babyen lå for stille og der var ingen hjerteblink ... og så græd jeg ... og det blev jeg egentlig ved med resten af onsdagen ... Eller nej - det gjorde jeg ikke ... for kæresten er ganske fantastisk ... så han tog mig med ud i verden ... jeg tror vi var ude og kigge på biler ... eller det ved jeg vi var - men spørg mig ikke, hvilke biler vi kiggede på ... jeg var der bare ...
Men jeg fik ikke lov til at gå i seng og være elendig, og vente på, at det hele gik væk ... selvom det nok var det jeg allerhelst ville lige der ...
Onsdag aften sørgede han for sushi og hvidvin ... det var slet ikke nogen tosset måde at komme igennem onsdagen på ... trods alt.

Torsdag skulle vi møde ind på Skejby - eller jeg skulle ... og sært nok, havde min første tanke været om kæresten mon kunne få fri til det ... og selvfølgelig kunne han det - han meddelte sit job onsdag, hvordan tingene stod til - og fortalte, at han ikke kom resten af ugen ... sådan var det jo bare ...
Så torsdag kl. 10.30 mødte vi ind på Skejby ... Vi havde om onsdagen fået et par brochurer med om abort ... medicinsk eller udskrabning ... men ingen vejledning om, hvad der skulle ske ... så for en sikkerheds skyld mødte jeg fastende ind torsdag - for jeg var helt klar over, at jeg helst ville have en udskrabning, og få det hele overstået hurtigst muligt ...
Jeg blev først scannet igen ... og igen var der to læger der konstaterede, at den var god nok - den var rivende gal - ingen hjerteblink.
Jeg fik hurtigt meldt ud, at jeg helst ville have den der udskrabning ... så jeg røg i kø til operationsstuen ... Så i torsdags ved 17-tiden blev ønskebabyen fjernet ...

Det har været rædselsfuldt og modbydeligt og alt andet end det vi havde planlagt ... og samtidig har vi opdaget sider hos hinanden, som vi kunne have gået hele livet og ikke vide, den anden besad ... det er gaven i krisen ... den tager jeg også med ...