Små bitte skridt ...

Jeg har været til samtale ... og jeg ved egentlig ik helt hvordan jeg sys det gik - og jeg ved stadig ikke hvad jeg håber på ... selvom jeg tror det er smartest, at jeg ikke får jobbet - for jeg har egentlig rigeligt at gøre, bare med at hænge sammen, uden at jeg behøver at ha et job til at forkludre den process ... men de spurgte ikke om børn - og jeg fortalte ikke noget - men det var egentlig heller ikke det der var mit problem jo ... mit problem er at jeg hænger med måsen i vandskorpen og har problemer med at klare livet som det er ... uden at ha et job at tænke på :-/ Men jeg hører vel noget i løbet af næste uge ... og så må vi se hvån det går ...

Så fik jeg læst rundebogen færdig ... og ja - den var jo sådan set en ok bog ... kvindemennesket er jo en neurotisk hystade ... så jeg kan li hende ;o)

Ellers sker der vist ikke så meget her i det lille hjem ... eller-jo-for-pokker-da ... min mand har fået job ... endelig ... efter næsten 1½ år har han fået job - vi ved endnu ikke hvornår han skal starte og alt det praktiske ... men han er som en del af det kursus han er på, ude i praktik - og chefen, der hvor han er, har sagt, at de har tænkt sig at beholde ham ... så det er jo godt nyt ...

Og jeg kan mærke at humøret vender ... ihvertfald for nu - jeg tror ikke at jeg bare blir et jublende glad kvindemenneske uden depressive tendenser ... men jeg har haft flere-på-hinanden-følgende-gode-dage ... lysten til livet vender lige så stille tilbage ... jeg mangler stadig overskud til en masse ting ... men jeg har mange små sejre i løbet af sådan en dag ... det kan være vasketøj der blir taget ... køkkenet der blir ryddet op ... og dét, udelukkende fordi jeg har lysten og overskudet ... for egentlig har jeg jo givet mig selv lov til at lade alt ligge ... og det bærer vores hjem da også slemt præg af ... men jeg kan godt leve med det ... især når jeg kan mærke at lysten til ting stille og roligt kommer tilbage ...