Tuesday, August 23, 2005

Hvorfor...

Nu er det mere end 2½ år siden at jeg fik fjernet min spiral ... vi har været i behandling i mere end et år ... og alligevel går jeg i udu når min mens ikke kommer på klokkeslet - hvilket den iøvrigt aldrig gør ... jeg kan ikke lade være med at håbe ... tænk nu hvis ... miraklernes tid er ikke forbi ... men men men ... hver eneste måned sniger håbet sig ind på mig ... totalt nyttesløst - for sandsynligheden for at min mand og jeg kan lave en baby på gammeldags facon, er noget nær ikke eksisterende ... alligevel håber jeg hver måned til det sidste ... for rent teoretisk kan det jo lade sig gøre ... der skal jo kun en sædcelle til ... og dét har han da ihvertfald ...

Jeg ved godt med mit hovede at det er noget bawl ... det er bare som om at mine følelser og mit reaktionsmønster ikke har fattet det ... og nu går jeg jo og venter på min mens, her midt i nedreguleringen - og håber på et sidste-udkalds-mirakel ... tænk nu hvis ...

4 Comments:

Blogger Amocca said...

Åh altså - jeg kan godt forstå at du håber et eller andet sted langt inden i det aller hemmeligste....

for teoretisk set....

På den måde har jeg det med mine manglende æggeledere som et tveægget sværd...

På den ene side er der friheden fra al den nervøsitet / forhåbninger / skuffelser - for det er ikke muligt at blive gravid uden hjælp

På den anden side er der dyb sorg over at miraklet aldrig nogensinde kan ske...

Amocca

23/8/05 23:56  
Blogger soesterlystig said...

Se min kommentar ovre hos Monja... Vi er blevet stopfodret med denne her mirakel tankegang - så selvom vi er fornuftige mennesker falder vi alligevel i med begge ben hver gang. Jeg håber også stadig.... på mirakler;-)

24/8/05 09:27  
Blogger Monja said...

Jeg kender det godt. Det er ufattelig at ens hjerne er så evig optimistisk at tro at der bare er lidt håb – hver eneste cyklus.

24/8/05 17:02  
Blogger Mira said...

Yep, kender godt det der forbandede håber der sniger sig ind i slutningen af hver cyklus.

24/8/05 17:30  

Post a Comment

<< Home