Jeg er bange...

Jeg har så meget på hjertet ... ting som ikke kan komme ud af mit hovede og blive til ord i min blog ... det handler om min angst for at det her baby-noget aldrig kommer til at lykkes ... det er så tæt på ... om 3 uger ved vi om det er ved ICSI i det offentlige at vores drøm skal gå i opfyldelse ... og hvis ikke det er det ... så er vi helt på bar bund ...

Lige nu har jeg en ægudtagning lige om hjørnet - ægudtagning som jeg har haft en ret smertefuld oplevelse med - men det er ikke ægudtagningen jeg er bange for ... jeg er bange for at det hele kan være lige meget ... jeg er bange for at mine negative tanker kan påvirke forsøget ... jeg er bange for at jeg aldrig får ønskebarnet med min mand ...

Jeg er bange for at hans modstand mod donor-sæd kommer til at betyde at jeg ikke får min største drøm opfyldt - og på længere sigt er jeg bange for at det kan komme til at ødelægge vores ægteskab ... ikke at jeg vil stille ham stolen for døren og bede ham vælge eller noget ... men jeg er bange for at det kan skille os ad - at jeg bliver bitter på ham med tiden - hvis det er ham der bliver den der siger det endelige nej - som så betyder at jeg ikke får ønskebarnet ...

Jeg er irriteret over at jeg har alle disse tanker allerede nu - vi er midt i et forsøg - et forsøg som jo blir nødt til at lykkes - for jeg kan slet ikke overskue hvad der sker, hvis ikke det gør ...