Nåjam - jeg prøvede da

opgørelse over baby-tanker og samtaler igår:

tanker om barnevogne: 117
tanker om hvad baby skal hedde: mindst 40
samtaler med veninde om baby: 2
tanker om hvordan hverdag med baby vil blive: 11
tanker om pusleborde og babybade og babyseng og vugge: alt for mange
tanker om hvad nu hvis baby aldrig kommer: en millionmillard ...

Så desværre ... at give slip og lade det som sker ske gik ikke så godt ...

Jeg har så luret at det nok heller ikke bliver lettere, når hovedpinen konstant sidder og banker et eller andet sted i hovedet ... når hedeturene egentlig stadig kommer og går som de lyster ... og når det er begyndt at murre lidt i underlivet (jeg håber det betyder at jeg laver æg) ... der er hele tiden noget der minder mig om at vi er igang med et babymaking-forsøg ...

Det veksler hele tiden - så er jeg positiv - for selvfølgelig lykkes det denne gang ... jeg har tabt over 8 kg - og tæller stadig ... og det blir jo nødt til at lykkes ... og straks efter så er jeg negativ - hvorfor skulle det virke nu, når det ikke har virket de 3 forrige ægoplægninger ... og så igen - der er jo en grund til at man skal prøve 12 gange selv inden man søger læge ... og de (lægerne) ville vel ikke poste penge i projektet, hvis ikke de troede på det ... og der er jo ingen der har sagt det ikke kan lade sig gøre -> derfor kan det lade sig gøre ...

Nå men jeg kan jo rent faktisk ikke gøre hverken fra eller til - jeg kan blive ved med at leve sundt og blive ved med at tabe mig ... og så kan jeg sætte min lid til, at lægerne har været rigtig gode til det der stimuleringsnoget denne gang - så jeg har dannet en masse fine æg - som helt vildt gerne vil dele sig og sætte sig fast ... (det er alt det jeg godt ved med min hjerne ... )