Det er jo rent faktisk bare slim
Den gang i gamle dage - mens jeg stadig var håbefuld og grøn ... dengang vi var igang med udredningen, blev jeg spurgt: hvad nu hvis Henrik ingen sædceller har? og jeg svarede som det mest naturlige i verden, at så ville vi da bruge donor ... det viser sig jo så bare at sådan har Henrik det overhovedet slet ikke ... donor er i hans verden slet slet ikke en mulighed ... og jeg fatter det jo ikke ... det er jo bare en klat slim ... en vigtig klat - bevares - men stadig bare slim ...
Den gang - nok næsten i samme ombæring (altså stadig mens vi var grønne og "ukyniske"), lå vi en sen nattetime og talte om, hvor langt vi ville gå ... og var enige om at adoption ikke var det rigtige for os ... sådan har jeg det bare overhovedet ikke mere ... jeg er klar, men min mand holder nu fast: hvis han skal ha et barn, skal det være hans eget biologiske barn ... det er en mekanisme jeg overhovedet ikke forstår og ikke kan sætte mig ind i - jeg vil gerne være gravid og have barnet helt fra starten ... ha fødslen med og alt det der ... men biologien betyder bare overhovedet intet for mig ... det vil være mit barn uanset ....
Nu har det så gået mig på længe, det med at det er min mand der sætter grænsen for hvor langt vi kan gå ... det har pint mig længe og jeg har tænkt, at det i sidste ende kunne komme til at koste os vores ægteskab ...
I nat talte vi så om det igen, og pludselig spørger Henrik: hvad forskel ville det gøre at vi brugte donor - du laver fine æg, med høj scorer ... de sætter sig jo bare ikke fast - eller de har ikke gjort det endnu ... og jeg fandt ud af HVAD det lige var donor-tingen betød for mig ...
Det hele handler om økonomi ... hvis min mand sagde ok til brug af donorsæd - så skulle vi ikke gennem ICSI - fordi mit system tilsyneladende fungerer som det skal, ergo kunne vi klare det med IUI-d ... og i første omgang endda uden hormoner - de to ting ville betyde gevaldig lettelse for mig ... dels fordi vi ikke var bundet af 3 forsøg - fordi vi rent faktisk kan finde de penge som IUI nu koster i det private ... og vi kunne få lov til at fortsætte i det offentlige lidt endnu - der ville ikke være nogen grund til at Skejby ikke skulle ville give os nogle IUI-d forsøg ... MEN min kloge mand sagde, at der jo heller ikke var nogen der sagde at vi var begrænsede af 3 forsøg, selvom det hed ICSI ... vi starter med 3 ... men der er ingen ingen ingen der har sagt at det er alt hvad vi vil ... ergo kan det være det tager 5 forsøg - men hvis jeg har mod på det og orker hormonerne ... så er det sådan det er ... så er det 5 forsøg vi bruger ... det var en lettelse at se det sådan ... det har jeg ikke gjort før ... og når alt kommer til alt - så vil jeg da oz helst ha et barn som er lidt mig og lidt ham ... men jeg vil hellere ha et barn der er lidt mig og lidt en donor ... end slet ikke noget barn ... Men i nat nåede vi frem til, at "slet ikke noget barn" er slet slet slet ikke på tale ... ikke endnu ihvertfald ...
Den gang - nok næsten i samme ombæring (altså stadig mens vi var grønne og "ukyniske"), lå vi en sen nattetime og talte om, hvor langt vi ville gå ... og var enige om at adoption ikke var det rigtige for os ... sådan har jeg det bare overhovedet ikke mere ... jeg er klar, men min mand holder nu fast: hvis han skal ha et barn, skal det være hans eget biologiske barn ... det er en mekanisme jeg overhovedet ikke forstår og ikke kan sætte mig ind i - jeg vil gerne være gravid og have barnet helt fra starten ... ha fødslen med og alt det der ... men biologien betyder bare overhovedet intet for mig ... det vil være mit barn uanset ....
Nu har det så gået mig på længe, det med at det er min mand der sætter grænsen for hvor langt vi kan gå ... det har pint mig længe og jeg har tænkt, at det i sidste ende kunne komme til at koste os vores ægteskab ...
I nat talte vi så om det igen, og pludselig spørger Henrik: hvad forskel ville det gøre at vi brugte donor - du laver fine æg, med høj scorer ... de sætter sig jo bare ikke fast - eller de har ikke gjort det endnu ... og jeg fandt ud af HVAD det lige var donor-tingen betød for mig ...
Det hele handler om økonomi ... hvis min mand sagde ok til brug af donorsæd - så skulle vi ikke gennem ICSI - fordi mit system tilsyneladende fungerer som det skal, ergo kunne vi klare det med IUI-d ... og i første omgang endda uden hormoner - de to ting ville betyde gevaldig lettelse for mig ... dels fordi vi ikke var bundet af 3 forsøg - fordi vi rent faktisk kan finde de penge som IUI nu koster i det private ... og vi kunne få lov til at fortsætte i det offentlige lidt endnu - der ville ikke være nogen grund til at Skejby ikke skulle ville give os nogle IUI-d forsøg ... MEN min kloge mand sagde, at der jo heller ikke var nogen der sagde at vi var begrænsede af 3 forsøg, selvom det hed ICSI ... vi starter med 3 ... men der er ingen ingen ingen der har sagt at det er alt hvad vi vil ... ergo kan det være det tager 5 forsøg - men hvis jeg har mod på det og orker hormonerne ... så er det sådan det er ... så er det 5 forsøg vi bruger ... det var en lettelse at se det sådan ... det har jeg ikke gjort før ... og når alt kommer til alt - så vil jeg da oz helst ha et barn som er lidt mig og lidt ham ... men jeg vil hellere ha et barn der er lidt mig og lidt en donor ... end slet ikke noget barn ... Men i nat nåede vi frem til, at "slet ikke noget barn" er slet slet slet ikke på tale ... ikke endnu ihvertfald ...
posted by Freudika at 21:56
3 Comments:
godt i fik talt ... vi fik tilgengæld skændtes i nat :( nerverne er sku lidt flossede efterhånden...
Vi er begge meget mærkede af, at det hele snart er slut - for better or for worse - nok også mere mærkede end vi egentlig vil være ved...
Så der skal ikke meget til før frustration og sorg går ud over den anden part desværre
Det er altid godt at få talt med sin bedre halvdel. Godt at i fandt en løsning i begge kan leve med.
Det optimale må i disse situationer altid være, at sige det man tænker, men desværre ofte også det sværeste!
Godt gået Fredudika.
Post a Comment
<< Home