Så kan man alligevel godt trække vejret lidt ...
Sorg? Krise? Depression? ... uanset hvad det er, så er det en sær størrelse .... nogle dage fylder den alt ... ganske enkelt alt ... den sidder i hele mig, og den gør ondt i hele mig - jeg føler at jeg er støbt ned i en betonklods i bedste Egon Olsen-stil og kastet ud på bunden af havet ... og så næste dag, så er det som om jeg alligevel godt kan trække vejret frit og uden at det gør helt så ondt ...
Sidst jeg havde det sådan - at jeg følte jeg stod fanget på bundet af havet, og alt omkring mig og i mig, var sorg - så måtte jeg skrive om det ... her og på et forum på nettet jeg kommer på ... men problemet er jo at de udenforstående altid sårer mig mere end de støtter mig ... ikke fordi de er onde eller specielt dumme ... (jo nogle af dem er) ... mest fordi de ganske enkelt ikke forstår :-/
På det forum kommer der bl.a en kvinde der skulle forestille sig at være en veninde til mig ... men det er som om, at alt det her - det kan hun ganske enkelt ikke forholde sig til - selvom hun siger at hun forstår - og siger at hun selv har været der - hun har selv valgt fra, at få flere børn efter 3 aborter (hun har et barn) ... så er det som om at hun går og venter på at jeg også opgiver ... og at hun håber på det - som om hun ikke under mig at få det barn ... hun kom ihvertfald med en ret uheldig bemærkning om at sorgen ville blive ved med at være der (øhhh ja - det vil den nok, hvis det blir aktuelt for os at måtte vælge det fælles barn fra) ... men altså - en kvinde, der skulle forestille sig at være en veninde, kunne måske sætte sig ind i, hvor vi er henne sådan behandlingsmæssigt lige nu ??? ... eller forventer jeg for meget? Jeg blev ihvertfald gal!
Weekenden har stået i hyggens tegn, selvom vores hjem ligner noget der er blevet rystet og alt flyder ... så har vi alligevel bare ladet alt ligge, og har bare nydt hinanden ... sønnen har været på weekend hos sin far, og husbonden og jeg har "datet" ... den slags er godt for sjælen, og det holder sorgen lidt væk - ihvertfald mens det står på ... Vi har været i biffen og set Harry Potter (klart anbefalelsesværdig!!!) og så har vi været på Bones og spise ... altså maden er jo god dér ... men grunden til at det blev Bones og ikke en anden restaurant: tjahhh ... "Ta' selv softice" er svaret ... Ikke så godt for projekt "tab-dig-så-Camilla" ... men godt for alt muligt andet ;-)
Sidst jeg havde det sådan - at jeg følte jeg stod fanget på bundet af havet, og alt omkring mig og i mig, var sorg - så måtte jeg skrive om det ... her og på et forum på nettet jeg kommer på ... men problemet er jo at de udenforstående altid sårer mig mere end de støtter mig ... ikke fordi de er onde eller specielt dumme ... (jo nogle af dem er) ... mest fordi de ganske enkelt ikke forstår :-/
På det forum kommer der bl.a en kvinde der skulle forestille sig at være en veninde til mig ... men det er som om, at alt det her - det kan hun ganske enkelt ikke forholde sig til - selvom hun siger at hun forstår - og siger at hun selv har været der - hun har selv valgt fra, at få flere børn efter 3 aborter (hun har et barn) ... så er det som om at hun går og venter på at jeg også opgiver ... og at hun håber på det - som om hun ikke under mig at få det barn ... hun kom ihvertfald med en ret uheldig bemærkning om at sorgen ville blive ved med at være der (øhhh ja - det vil den nok, hvis det blir aktuelt for os at måtte vælge det fælles barn fra) ... men altså - en kvinde, der skulle forestille sig at være en veninde, kunne måske sætte sig ind i, hvor vi er henne sådan behandlingsmæssigt lige nu ??? ... eller forventer jeg for meget? Jeg blev ihvertfald gal!
Weekenden har stået i hyggens tegn, selvom vores hjem ligner noget der er blevet rystet og alt flyder ... så har vi alligevel bare ladet alt ligge, og har bare nydt hinanden ... sønnen har været på weekend hos sin far, og husbonden og jeg har "datet" ... den slags er godt for sjælen, og det holder sorgen lidt væk - ihvertfald mens det står på ... Vi har været i biffen og set Harry Potter (klart anbefalelsesværdig!!!) og så har vi været på Bones og spise ... altså maden er jo god dér ... men grunden til at det blev Bones og ikke en anden restaurant: tjahhh ... "Ta' selv softice" er svaret ... Ikke så godt for projekt "tab-dig-så-Camilla" ... men godt for alt muligt andet ;-)
posted by Freudika at 16:25
3 Comments:
Depression er hverken et rart sted at være eller en særlig nem tilstand for andre at forstå. Desværre. Faktisk tror jeg kun man kan sætte sig helt ind i det, hvis man selv har prøvet det -og selv da er det svært, fordi man heldigvis glemmer den præcise følelse, når den er væk igen.
Hvis din veninde selv har fravalgt flere børn og stadig sørger over det kan det godt være, at hun rent faktisk har svært ved at unde dig det barn - jeg har har i hvert fald meget svært ved at unde mine veninder noget som helst der har med graviditet og børn at gøre lige nu. Og jeg tager ofte mif selv i at næsten at håbe, at en af dem oplever infertiliteten på egen krop. Det er ikke nogen særlig pæn tanke og bestemt ikke noget jeg er stolt af, men helt ærligt så er det jo sådan jeg har det. Jeg gør mit bedste for at skjule mine tanker og håber også, at jeg gør det så overbevisende, at jeg ikke gør dem ondt. Men jeg kan ikke garantere, at det aldrig skinner igennem....
Jeg er ked af, at du gennemgår dette. Måske kan du finde en smule trøst i at vi er andre der har været igennem det samme som du og er kommet ud på den anden side - hold ud! :-)
Jeg kan sagtens følge dig søs - men i min verden er der bare så stor forskel på gravid og gravid ... jeg kan langt bedre unde jer her inde, at I bliver gravide, end dem der har prøvet i 1-2 måneder - og som så i øvrigt bruger hele graviditeten på at brokke sig over hvor hårdt det er og hvor mange grimme strækmærker de har fået :-X .. der ér bare forskel ...
Samtidig har jeg det sådan, at så må hun melde ud - jeg mener - jeg ville rent faktisk forstå det, hvis hun kom og sagde, jeg er smadder misundelig på dig, at du får noget hjælp som jeg ikke fik ... misundelsen kan jeg forholde mig til ... ikke alle stikpillerne og skjult "støtte" som absolut ikke er støtte ...
I know - der er helt klart forskel... Sådan har jeg det også! Jeg skal på ingen måde undskylde for din veninde, men nogle gange er man jo også bare så fucked så man ikke engang ved, hvad det er man egentlig føler - og så kan det jo være svært at melde ud. Specielt hvis hun ikke selv er helt stolt af de følelser hun har. Kan du evt. spørge hende, hvad pokker hun har gang i? I hvert fald håber jeg inderligt, at du får det bedre snart... Det er noget skidt, at det skal være så svært. Tanker fra S.
Post a Comment
<< Home