Dagen før dagen før dagen...

Jeg kan slet ikke finde ud af, at det er jul lige om lidt ... det kan bare ikke passe?

Ikke fordi vi ikke er klar - for det er vi såmænd da nok ... men jeg har slet ikke mig selv med i julerierne i år ...

Mathias har været syg i nat ... og da slog det mig for alvor, at ligeså meget de børn man har fylder når de er syge (og det er ikke småting) ligeså meget fylder de børn man ikke kan få, i ens bevidsthed ... jeg tror det er den bedste sammenligning, hvis jeg skulle forklare nogle udeforstående hvor meget de børn jeg ikke kan få fylder ... Heldigvis er han i bedring, og han når at blive rask til juleaften ... heldigvis - jeg mener det er allermest for hans skyld at jeg overkommer julen ...

Til jer i blogland; I ønskes en rigtig glædelig jul, jeg håber at I trods alt får en rimelig jul.