Sunday, December 04, 2005

En ny drøm ... ???

Engang i gamle dage ... for 7-8 år siden, dengang jeg stadig sloges med en masse spøgelser fra barndommen ... dengang jeg kæmpede med 'bare' at være mig ... der var jeg i terapeutisk behandling for at forsøge at lære at være mig ... og i den forbindelse blev jeg udsat for tegneterapi - en fantastisk effektiv form for terapi, for mit vedkommende ... en dirrekte sluse ind i det inderste - uden om alle forbeholdene ... det virker godt for mig. En dag i dette hersens tegneterapi, fik jeg opgaven "tegn det du føler lige nu" ... og det gjorde jeg ...

Først forsøgte jeg at tegne mine fysiske smerter ... det er utroligt stressende for kroppen at være i terapi, at åbne op til alt det skræmmende, som er forsøgt at blive holdt nede i så mange år ... så mens jeg var i behandling havde en masse fysiske gener: jeg tegnede det der skulle forestille en "mange-takket-3-dimensionel"-stjerne ... sådan en følte jeg at jeg havde siddende i mellemgulvet, hvor det stak og sved ... et symptom jeg kan genkende idag ... nu kalder jeg det så bare halsbrand ... Så forsøgte jeg at illustrere mine rygsmerter - min ryg siger altid til mig når jeg skal geare ned ... et typisk stress-tegn for mig, er stærke lændesmerter - så stærke at jeg næsten ikke kan gå på benene ... og så tegnede jeg min hovedpine - illusteret med et spændebånd om hovedet ... jeg havde det som om, at nogen havde placeret et stort spændebånd om mit hovede og så ellers bare var begyndt at stramme på skruen - og var fortsat, længe efter at det rent faktisk ikke kunne spændes mere ...

Dernæst tegnede jeg - det jeg dengang troede var håbløsheden - en lang snoet vej - omgivet af mørke ... men jeg havde tegnet lys for enden af vejen ... blot et lille lys - men et lys ... og det er en af mine forcer - jeg tror på lyset efter mørket ... og så havde jeg tegnet den ultimative - og dengang for mig uopnpåelige drøm ... et hus, en græsplæne og en familie: faren (dengang ukendt), moren (mig) og 4 (fremtidige) unger ... nu har jeg huset og manden - og det ene barn ... og vi forsøger jo at øge famliens størrelse ... og det er også fint nok ... men efter blot en time hos psykologen i denne omgang er det gået op for mig at jeg altid bare har drømt om at være mor - og ha famlie ... jeg vil gerne have et job, men for mig har det der med arbejde altid bare været noget jeg skulle for at famlien kunne have bedre vilkår, og for at jeg kunne have noget socialt uden for familien ... jeg har ikke haft store faglige eller jobmæssige ambitioner ... min familie og dens mentale og fysiske sundhed, har altid været min største ambition - og noget jeg har taget - og tager - meget alvorligt ... men nu, hvor sønnen er så stor, at han har mindre brug for mig som 'det store Moderdyr' ... og den der store familie som jeg altid har drømt om, den ikke lige har tænkt sig at komme ... så står jeg i en alder af 34 og skal til at finde ud af hvad jeg vil være når jeg blir stor ... jeg skal til at finde mig nogle andre ambitioner ... en ny drøm ....

0 Comments:

Post a Comment

<< Home