Friday, July 27, 2007

Gastric bypass ...

... det er en operation - en fedmeoperation ... og sådan en skal jeg have på mandag ...

Det er på en gang både dejligt og virkeligt og noget jeg glæder mig til - og så på samme tid er det surrealistisk og noget jeg frygter ...

Jeg glæder mig til resultatet - en lettere mig - og hvem ved - måske også en gladere mig - og måske ennda også en "mig med en baby" - med tiden ...

Jeg glæder mig til det er overstået - så jeg ikke længere behøver at gå og være nervøs for, at de alligevel ikke vil operere mig ...

Jeg frygter ikke selve operationen med narkose og alt det der ...

Men jeg kan godt frygte tiden efter operationen - om alt nu går som det skal ... om jeg gror sammen som jeg skal - om det virker - om jeg vitterligt taber mig som jeg skal og om jeg rent mentalt formår at følge med et vægttab ...

....

Det er drastisk - det er jeg klar over - og det er bestemt ikke en hovsabeslutning jeg har taget - det er en beslutning, taget efter mange lange overvejelser og mange timers læsen op på nettet ... og nu er jeg ikke bange for de ændringer der kommer til at ske i mit liv ... Hvis operationen betød, at jeg aldrig mere kunne spise mere, end hvad der svarer til ca. en deciliter - og jeg så måtte gå sulten fra bordet ... så havde der været grund til at frygte - men sagen er jo den, at nok kan jeg kun spise meget lidt efter en operation - men jeg bliver jo for pokker mæt af meget lidt ... Det kan jeg ikke se skulle være så drastisk ...

Nu er jeg ikke så naiv, at jeg tror, at alle problemer bliver løst, bare fordi jeg taber mig ... det har jeg vist tabt mig for mange gange til at tro på ... men jeg tror at livet bliver lidt lettere i takt med at jeg gør ... når jeg ikke længere er ved at brække mig over mit eget spejlbillede ... når jeg kan føle glæde ved mig selv - og det er min erfaring at det kan jeg lettere, når der er mindre af mig - for jeg har jo haft tabt mig mange gange ... men hver gang har jeg taget det hele på igen - og mere til ... og det er dér, at en operation kan hjælpe mig ... det er en støtte, som jeg tager mod med kyshånd ...

Men lige nu er jeg bare meget meget spændt :)