Åhja - her går det ... festligt

Nu har jeg været ved ham der psykiateren ... og han var jo én stor gavebod, når det kom til diagnoser ...

Jeg fik ikke mindre end 3 lækre diagsnoser med hjem ... og ok - det kom jo ikke som nogen stor overraskelse, at jeg lider af en depression ... og det kom ikke som nogen stor overraskelse at jeg lider af dystymi - som er en kronisk sænket sindstilstand - og grunden til at det ikke overraskede var nok, at jeg har fået stillet lige præcis den lækre diagnose før - og efter som kronisk betyder kronisk ... tjahhhh ... så er der vel ikke så meget at sige til det ...

Den 3. var lidt mere tricky ... en såkaldt personlighedsforstyrrelse ... bevares ... at der er kommet ord på ændrer jo ikke på, hvem jeg er og hvad jeg er ... det gør det måske bare lidt lettere for mig at forstå, hvad det lige er at jeg er oppe imod ... og selvfølgelig findes der flere grader af det hele ... og jeg ved da med mig selv at de ting der har med personlighedsforstyrrelsen at gøre, var langt mere udtalte for 8-10 år siden end de er idag - så lidt har terapien da hjulpet ... men der er nok ikke mere jeg kan gøre ved det ... det bor i mig - og det må jeg jo så lære at leve med ...

I øvrigt kastede han om sig med lækre ord så som ... nedsat stresstærskel ... stressinducerede depressioner (ja sgu - i flertal - han mente at jeg havde haft 4 depressioner inden for de sidste 8 år) ... han nedlagde "ambitions-forbud" for mig - for ambitioner slår mig i stykker - det er ik særlig rart ... men på trods af alt det - så var han faktisk en meget rar mand :)

Nåja - og så har jeg jo en rigtig god veninde - som har besluttet sig for, at give mig en gave: hun mener at den ene gang om måneden jeg kommer til psykolog er alt for lidt - så hun har besluttet sig for at betale for endnu en gang om måneden - således at jeg i det mindste kommer afsted ca. hver 14. dag ... det er en stor gave som jeg er meget meget glad for ... for jeg må indrømme at med fuld egenbetaling - så kan det da godt mærkes på økonomien - bare den ene gang om måneden jeg skal afsted ...

Nårm ok ... så sir vi det ...

Ok ...

Så siger vi, at jeg har en depression ...

Ok ... så skriver jeg det her - bare fordi at så blir det måske mere virkeligt ... hvis nu at jeg havde særdeles ondt i armen - så ku man tage et røngtenbillede af den og beslutte om den var brækket eller brækket ikke ... hvad gør man med depressioner? eller andre psykiske/psykiatriske lidelser?

Og hvad nu, hvis jeg bare er pivet og i virkeligheden slet ikke fejler noget? ... ok - det tror jeg så ikke helt selv på ... men men men ... hvem skal sige, hvad der er rigtigt og forkert her? ... og når nu jeg har taget de der forbandede fontex-kloner så længe som jeg har - uden effekt overhovedet, og faktisk er på vej ud af dem igen - hvad kan så hjælpe mig? ...

Der er jo mange steder, hvor jeg tænker ... arj - jeg har da heller ikke en depression ... jeg er jo på ingen måde suicidal ... jeg synes ikke nødvendigvis at livet er fedt - men jeg synes stadig at alternativet er værre ... Jeg brugte en masse penge på nyt tøj til mig selv i fredags ... og fandt glæde ved det ... jeg finder overskudet til at gå en times tid midt på dagen med Tulle hver dag - ud over de korte lufteture ... og jeg lægger mærke til årstidens skiften - og nyder det og ser det smukke ... det lyder jo på ingen måde depressivt ... gør det?

Samtidig har jeg overhovedet ikke lyst til at stå ud af min seng ... min søvn er så forstyrret som den kan være ... enten sover jeg et døgn ad gangen - eller også sover jeg slet ikke ... jeg er grådlabil ... kan hele tiden mærke tårerne stå lige bag øjnene ... jeg er modløs og har ikke noget overskud ... når jeg bruger det ikke-eksisterende overskud - så får jeg fysiske smerter i hele kroppen ... selv små opgaver kan virke uoverkommelige ... hele min krop går amok med stresssymptomer ... Det lyder jo ret depressivt ... gør det ik?

Og når jeg sir, at jeg bare vil være i fred (mit forrige indlæg) ... så er det jo ikke jer der læser her jeg mener ... det er jo alle dem som vil ha noget fra mig, som jeg ikke føler, at jeg er i stand til at give ... Jer der læser med her, ved jo hvad det er det drejer sig om ... og ved, hvad jeg slås med ...

Men resten af verden ... enten den lidt ældre generation som ikke forstår hele konceptet med depression ... hvor jeg hele tiden føler, at der ligger en skjult anklage eller et skjult krav om, at jeg skal tage mig sammen og holde op med klynkeriet ... Eller min søde søn som med al mulig ret forventer, at jeg er mor-agtig ... og jeg ikke altid kan honorere de krav han stiller ... Eller min mand som bare gerne vil ha sin kone tilbage - eller måske handler det endnu mere om, at jeg gerne ville kunne give ham den kvinde han giftede sig med tilbage ... mere end det er et krav fra hans side ...

Bare lad mig være ...

Jeg har en nær veninde som lige er blevet opereret ... hun sendte mig en sms den anden dag om, at nu var hun kommet hjem - og jeg har endnu ikke fået taget mig sammen til at ringe og høre hende, hvordan det er gået ... og det på trods af, at jeg ved at hun var ret nervøs for operationen ...

Jeg har et dejligt barn som jeg næsten ikke kan holde ud at være sammen med ... jo mindre overskudsagtig jeg er - jo mere vil han helt ind under huden på mig ... jo mere vil han ha af mig ... logisk nok - men ikke særlig hensigtsmæssigt ...

Jeg har en dejlig mand, som jeg ikke har overskud til at være hustru for ... jeg vil bare gerne mærke hans arme omkring mig - og så ikke så meget andet ... jeg vil gerne modtage - men føler ikke jeg har noget at give ...

- jeg har faktisk overhovedet ikke lyst til andre mennesker ... jeg har egentlig nok i mig selv ... jeg har et voldsomt behov for ro omkring mig ... og jeg kan ganske enkelt ikke være noget for nogen for tiden føler jeg ...

Jeg har et hjem jeg gerne ville ha lignede - ikke et bo-bedre-hjem - men bare et sted, hvor jeg ikke behøvede at blive flov, hvis der kom uventede gæster forbi ... men jeg kan ikke finde ud af, at få startet på engang oprydning ... jeg kan ganske enkelt ikke overskue det ...

men engang imellem sker der jo alligevel lidt ... jeg forsøger at undgå for mange pligt-ting - og give en masse plads til lyst-tingene ... så kommer overskudet til pligt-tingene stille og roligt ... sådan har det ihvertfald ofte været for mig ...

Jeg har min dejlige hund ... hun er den eneste jeg kan holde ud at være sammen med ... jeg kan li mig selv, når jeg er sammen med hende ... ikke fordi hun ikke stiller krav ... men alle hendes krav er simple og jeg kan honorere dem uden at det trækker tænder ud på min "tage sig sammen konto" ... jeg ved hvad det er hun vil ha mig til - og hun kræver aldrig mere end jeg kan give ... Jeg nyder de daglige lufteture ... jeg elsker den måde hun samarbejder med mig på, når vi træner ... i samværet med hende henter jeg energi, hvor næsten alt andet samvær er drænende ... det er ikke rart at indrømme ... hverken for mig selv eller for andre ... men det er desværre sandt ... Og det forklarer måske også, hvorfor, at jeg er så vild efter at få en hund til ... selvom det er en meget meget dårlig ide ... og heldigvis er min mand sådan en fornuftig skabning som siger "ja - men ikke lige nu" ...

Ellen har ret ...

Jeg skulle jo skrive noget her ... Det siger Ellen ... og mærk jer mine ord kære læsere ... Ellen har altid ret ...

Problemet med, at jeg så skulle skrive noget her, er jo så bare, at jeg jo er stemt hjem fra min jobtræning og laver absolut ingen ting ... alligevel går jeg og får stres ... *Flot Camilla* ...

Lige nu har jeg dog gjort noget ved det ... en af de ting, jeg stresser voldsomt over, er uvisheden ... og der er så mange ting i mit liv lige nu, der er uafklarede ... så klart jeg stresser over det ... men idag fik jeg da fat på min sagsbehandler, helt uopfordret og alt - for at få at vide, hvordan det står til med min sag ... og det ser ud til, at jeg kommer til sådan en psykiatrisk udredning i slutningen af denne måned allerede ... det er jo lige om snart ...

Der ud over går mine dage med næsten ingen ting ... jeg har nogle få faste rutiner: Jeg sender Mathias i skole om morgenen ... og jeg går en lang tur med Tulle i løbet af dagen ... og så er der jo et hjem der skal passes ... det blir det nu ikke ... men jeg prøver da lidt ... dvs. at der blir vasket tøj af og til - og vi får da også aftensmad næsten hverdag ... så alt i alt går det måske ok ... så længe jeg har ro til det .... men så må vi jo se, hvor længe jeg har det ...

Måååwens ...

Stress ... depression ... sorg ... jeg ved ikke hvad det lige er ... men har besluttet at sådan noget hængemule noget må hedde Mogens ... så er det på plads!

Jeg er stadig paf over at det kunne ske ... kørt ned med Mogens ... og dét uden at opdage det ...

Jeg har været alvorligt syg af stress tidligere ... og jeg vidste jo godt, når jeg altså tænker tilbage, at det var den vej det bar hen nu ... men for pokker ... jeg tænkte, at det da ikke var sådan det var ... jeg mener ... det største krav der var til mig var, at jeg skulle møde op ... og bare "være" i ca. 20 timer om ugen ... og når så de timer hvor jeg holdt pause, og trænede og badede bliver regnet fra ... så ender vi vel med ca. 13 timer om ugen ... hvor jeg sad på min pind og gloede på min skærm ... og lavede ikke-så-meget ... Men det var altså nok til, at jeg blev fysisk syg af stress ...

Nu er jeg begyndt at tænke længere frem ... og jeg har da rykket mig fra at være sikker på at jeg nok skulle komme på benene igen - til at tro at jeg selvfølgelig kan klare et flexjob ... til at måtte begynde at tænke at pension måske ikke er udelukket ... for det kan være den vej det går ... og hvis det er sådan det skal være - så må det jo være sådan det er ... det koster dyrt på accept-kontoen ... det gør afsindigt nas at acceptere at være gået i stykker for alvor ... det er overhovedet ikke sjovt ... men samtidig ved jeg, at det er det eneste gode jeg kan gøre for mig selv i disse dage: acceptere tingenes tilstand ... Nåja - og så gå en masse gode lange ture ude i verden med Tullehunden ... det er en lillesmule balsam for sjælen at komme ud på de daglige lufteture ...

Og egentlig er det jo rigtig længe siden, at I har set et billede af mit lille vidunder :)