Om Hausgaard og bitterhed ...

Jeg sad og så Niels Hausgaard den anden dag - ham kan jeg ret godt li - især når han er tekstet - dog er DR begyndt at tekste på dialekt - og så er jeg jo ligevidt - men altså - manden er lun og sjov og så har han "noget" ... og jeg må indrømme at jeg forelskede mig en lillebitte smule i ham, da han spillede sangen om "Bodil" ... bitre Bodil ... på et tidspunkt sang han (frit citeret efter hukommelsen:) "Bitterhedens fugle fløj over dit hovede - men Bodil - hvorfor tillod du, at de byggede rede i dit hår?" ...
Og så fortsætter han sangen om de ting der nu har gjort Bitre Bodil så bitter ... en fyring, en mand der gik - og måske er det bare alt, alt, alt for længe siden, at nogen har fortalt Bodil at hun er smuk? Eller det er i hvert fald alt for længe siden at hun har været i stand til at høre det ... I hvert fald - så forelskede jeg mig lidt i Hausgaards evne til at se et menneske ... sådan helt "se" ind bag skjolde og facader ...

Men det med bitterhed - det slog mig ... bitterhed er måske bare et udtryk for sorg og vrede - og ikke mindst afmagt ... når man ikke kan gøre noget ved det, der gør en vred og ked af det - så er der en god mulighed for at blive bitter ... Jeg troede på et tidspunkt at sådan var jeg nu ... nu var jeg bare denne her bitre og kyniske person - og det var ok at det var sådan ... men sådan er jeg jo ikke ... af og til jo - så rammer bitterheden over at nogen får dét, som jeg og andre jeg holder ufatteligt meget af, ikke kan få ... men bitterheden har ikke "bygget rede" ... ikke mere i hvert fald .... og måske er det slet ikke bitterhed - men afmagt og sorg der rammer? jeg ved det ikke ... Jeg ved bare, at jeg er gladere nu end jeg var, da bitterheden og kynismen fik lov at fylde ... Og det er slet ikke så tosset ;)

Av min mave.

Jeg har fået fjernet maven ... og det gør ejjerråjme ondt!

Jeg har fået fjernet 1.3 kg maveskind som jeg ikke brugte mere ... og jeg er sprættet op både på langs og på tværs ... og jeg elsker min lille tynde fine ikke-hænge-mave så meget, at det slet ikke gør så meget, at det gør ondt ...

Der gik ca 4½ uge fra jeg blev henvist til jeg blev opereret - på et afbud ... så der har næsten ikke været tid til at blive nervøs - og det er nu rart for mig, når det sker på den måde ... blev ringet op tirsdag ved 15.30-tiden - om jeg kunne komme onsdag kl. 8.30 - og selvfølgelig ku jeg det ... og onsdag 14.30 havde jeg tabt det letteste - omend det mest omstændige kilo nogensinde ... og nu går jeg så og forsøger at gro sammen ... det er noget af en proces - for al hud på hele maven er løsnet fra det som huden nu engang sidder fast i inden under ... så egentlig er hele min mave ét stort sår på indersiden ... så er der jo ikke så meget at sige til, at det gør avs.

Men altså - det svære er jo ikke at det gør ondt ... det svære er, at jeg intet - absolut intet må gøre af mig selv ... jeg kan ikke engang selv flytte den bærbare til og fra skødet, når jeg sidder her inde i sengen - dvs. jeg kan jo godt - men jeg må ikke - og for pokker, hvor er det svært at skulle have hjælp til alt ... og ikke kunne tage del i noget selv ... manden ordner alt, hvad der skal ordnes - og det han ikke mener skal ordnes - det bliver ikke ordnet ... det er så svært for mig at være hjælpeløs - jeg har altid gjort alting selv ... det er helt sikkert en supergod øvelse for mig, at skulle bede om hjælp ... men iiiihhhhhh ... det havde jeg glemt at tænke på, hvordan jeg skulle komme igennem ... men det vildeste jeg må løfte selv lige nu - det er, hvad der svarer til en liter mælk ... så det er altså temmelig begrænset, hvad jeg kan udrette af store ting herhjemme lige nu ... og i de næste 5 uger ...