Jeg fik den ...

Den eftertragtede henvisning ...

Nu skal jeg bare finde en psykolog i Århus der ved noget om infertilitet, som har overenskomst med sygesikringen ... og som helst også arbejder med tegneterapi, fordi det er den bedste terapiform jeg nogensinde har været udsat for ... og jeg har prøvet lidt af hvert :-X

Samtale på Skejby

Først ville jeg høre om der var nogen mening med at undersøge om jeg havde forhøjet mandligt kønshormon - det var der ikke ... jeg har en næsten totalt regelmæssig cyklus - som er de der 7-8-29 dage ... så mente John at der var ca 99,9% sandsynlighed for at jeg ikke havde forhøjet mandligt hormon - og hvis jeg havde kunne vi ikke bruge det til noget som helst ... fair nok ... så må det jo være som det er ...

Så fik vi status på de æg jeg har fået lagt tilbage alle gangene ... flotte flotte æg - med fin score og fin deling ... ikke noget at udsætte på dem ... åwkæj...

Så talte vi om de 3 æg vi har i fryseren - på 2 strå - altså 2 og 1 ... hvordan har de tænkt sig at tø dem op? ... jo først de 2 - og hvis begge to overlever - så har vi en lille sandsynlighed for et extra-forsøg ... hvis ingen - eller kun det ene af de to overlever - så vil man prøve at tø det sidste op også ... 3 æg op var ikke en mulighed - og han mente at det var omsonst at forsøge at tø det ene op først og nøjes med det, hvis det overlevede - således at vi havde 2 tilbage til et evt. næste forsøg ....

Så talte vi vægt *åhhhnaaarj* ... eller ik så meget åh-nej som jeg havde frygtet - vi talte BMI - og hvor stor forskel gør det om den er 30 eller 28 ... eller 28 eller 25 ... og det mente han ikke betød det store - men der var stor forskel på om den var 30 eller 35 ... så beslutningen blev hurtigt taget - ingen fryseforsøg for BMI'en er 30 eller der under

Så talte vi om rygning ... hvad betyder det? Hvor meget betyder det for sædkvaliteten at husbonden ryger ... hvor meget betyder det for graviditetschancerne at jeg passiv-ryger? Han ville ikke udelukke at et rygestop kunne forbedre sædkvaliteten, men han forestillede sig ikke at den under nogen omstændigheder kunne blive så god at ICSI ikke var en nødvendighed :-/ ævæv! Om passiv-rygningen har indflydelse på graviditetschancerne .... tjah - han turde ihvertfald ikke at udelukke det ... men samtidig sagde han at rygere jo rent faktisk også fik børn - og endda uden problemer ... tror faktisk også at han fik brugt vendingen "man skal jo også leve" (sjovt nok måtte jeg respondere med et "ja - men bare ikke så længe, hvis man ryger") ...

HVIS nu ... altså i en drømmeverden og det - men hvis nu at graviditet var noget der bare var kommet af sig selv - så havde mandens rygning ikke betydet en hujende fis - min BMI ... mandens overdrevne colaforbrug og min ide om at morgenkaffe er et grundstof - et livsnødvendigt grundstof vel at mærke ... alle de ting ville virkelig ikke være noget vi tænkte over ... men nu er det bare sådan at den der graviditet lader vente på sig - og så kommer alle de små forhold til at betyde alverden - fordi jeg ikke vil stå i sidste ende og tænke - hvis jeg bare havde "et-eller-andet" - eller hvis jeg nu ikke havde "et-eller-andet".... SÅ var det garanteret lykkes for os også ....

..... og nu til noget helt andet ...

Jeg tænker stadig på at jeg skal ha vredet armen om på min læge for at få ham til at gi mig en henvisning til psykolog ... det ville ikke være let hvis jeg "bare" var depressiv pga. hele behandlingsshowet ... men nu er jeg i den triste situation at jeg bor meget langt væk fra min egen familie - og meget tæt på min svigerfamilie (det er ikke det der er trist) men min svigermor lider af en grim sygdom - og er faktisk opgivet af det etablerede behandlingssystem ... og med den som grund kan jeg få en henvisning uden at lægen overhovedet behøver at være bøjelig og alternativ i sin måde at læse henvisnings-kriterierne på ... og det har jeg tænkt mig at udnytte ... kold og kynisk er jeg.

Glem det!

Jeg tror jeg kom til at skrive at jeg ikke er depressiv ... det passer overhovedet ikke! ... desværre ...

Hvis jeg kunne, ville jeg gå i seng og blive der ... overskud? - det er ik noget vi bruger herhjemme ... feriens opløftede stemning holdt ikke længe ... desværre ...

Jeg overvejer at gå til lægen og forsøge at få ham til at henvise mig til psykolog ... jeg skriver overvejer - ikke fordi det er noget specielt grænseoverskridende for mig at gå til psyk - det har jeg alligevel gjort on/off gennem flere år ... men fordi jeg har mest brugt psyk'en til at tale om alt det mudder der kom indefra og fra fortiden - nu har jeg jo reelle håndgriblige problemer - og uanset hvor meget eller hvor længe jeg taler med en prof. blir det ikke bedre ... vi er på røven økonomisk og kan ikke finde 40-50K til at gå i det private - og jeg er slet slet ikke klar til at stoppe behandlingen her (og er egentlig heller ikke klar til at fortsætte) ... uanset hvor meget jeg tuder hos en psyk, finder min mand ikke på at han gerne vil bruge donorsæd ... eller adoptere ... altså ikke fordi at det med at adoptere nogensinde vil være en mulighed for os - jeg har en alt for lang og dum sygehistorie til det ... og det er nok, sådan i bund og grund heller ikke det jeg vil ... tror jeg :-/

Jeg er bange for at min læge vil anbefale mig antidepressiver hvis jeg kontakter ham og fortæller ham, hvordan jeg har det ... jeg har en masse stress-gener (som til forveksling ligner graviditetsgener) og så er jeg grådlabil og generelt i rigtig dårligt dårligt dårligt humør ... og som nævnt - så er overskud ikke noget vi bruger her ... vores hjem ligner noget der er blevet rystet - og jeg laver ik dagens gerning - men finder alligevel ik overskud til at gøre noget ved det ... og jeg hader mig selv for det ... Jeg har før oplevet at komme til lægen med lignende symptomer og få tilbudt antidepressiver - men for-hede-hule-helvede ... man kan ikke medicinere problemerne væk ... de er meget meget virkelige og meget meget nærværende ...

Problemet er så at man som barnløs ikke bare lige kan få en henvisning til psykolog - med mindre man har en læge der kan læse kriterierne ... hmm ... alternativt - eller mindre bogstavligt ... der er et punkt der hedder "personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom" og jeg vil mene det på sigt kan kaldes invaliderende at have det som jeg har det ...

Hjemvendt :-)

Så er jeg hjemme ... Prag er en fantastisk by - både som shoppe-by og som nu-skal-vi-ud-og-se-by ...

Tjekkerne er et dejligt folk ... tænk at være i et land, hvor bilerne stopper ved fodgængerovergangene - og hvor det er normalt at man rejser sig for ældre i sporvognen og i Metroen ... jeg var dybt forundret første gang jeg så det - og ikke mindre forundret da det gik op for mig at det var sådan man gjorde i Prag ...

Jeg har fået set en masse: Prags borg inkl. vagtskifte, Karlsbroen, hovedstrøget, Benkirken (som ikke er i selve Prag men 40-50 km uden for) og så fik jeg jo shoppet i lange baner :-) Af gode sager vil jeg nævne krystalglas og parfume og en lyserød elefant



Psykisk er sådan en ferie en lise for sjælen ... jeg HAR tænkt behandling og jeg HAR tænkt graviditet (og mangel på samme) men det er ikke depressivt som det var for bare en uge siden ... Nu er jeg endelig klar til at se fremad igen ... Jeg har drukket rigeligt at det tjekkiske øl - det kan de altså der nede - og hver gang jeg satte sådan en godt krus øl til munden sved det lidt ... Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor godt jeg gerne ville ha undværet det, for en graviditet ... De tanker tror jeg aldrig helt går væk :-/

Nu ser jeg frem til at vi skal til en lægesamtale på Skejby på torsdag - og så ser jeg frem til at være hormonfri i meget meget lang tid fremover ... og så må visheden om hvad der skal ske komme senere ...

mmmmm ... Ferie!

F - E siger fe. R - I siger ri. E siger e .. fe-ri-e ... Jaahhhh!!!

Så er der mindre end et døgn til afgang ... Prag pas på - her kommer vi ...

Jeg er stadig i et sært humør og er temmelig nedtrykt - har læst mere om stress og infertilitet på nettet de seneste dage, for jeg er ikke i tvivl om at jeg har stress - og med det for øje - så er en uge i Prag helt sikkert en god ide ...

Men jeg er kommet mere overens med mit humør de sidste par dage - det er ok at jeg er lettere depressiv og at jeg ikke synes at verden er et fantastisk sted lige nu - for gu er det ej ... jeg håber at det vender - at jeg på et tidspunkt kan se lidt lysere på det hele - men det er ikke lige nu - og det er oz ok ...

Mht. de fryseæg jeg har - så er jeg overhovedet ikke særlig optimistisk - har lige læst på et forum om en der havde 4 + 4 + 3 æg på frys - hvoraf ingen af dem overlevede optøningen ... så ser vores 3 æg lige pludselig ikke ud af mange ... men hvem ved - vi kan jo være heldige :-) Det vil jeg lige nu vælge at tro på at vi godt kan være ... hvis held går efter tur - så er det ihvertfald snart vores tur til at få lidt af det ;-)

Nu vil jeg pakke mig og gøre mig rejseklar ... kan I passe godt på blogland mens jeg er væk ...

Det var jo ikke meningen ...

Det var ikke meningen at det skulle være så svært ...

Det var heller ikke meningen at jeg ikke kunne komme mig over dette sidste forsøg ... de andre gange er det gået hurtigt ... hovedet op og kig fremad ... men nu er der jo bare ik så meget, at kigge fremad efter mere ... måske er det derfor, at det dårlige humør følger mig for alvor denne gang ... men det må da gå over - jeg har jo ikke ide til, at gå og være sur resten af mit liv ???

Det var ikke meningen - hverken for os eller nogen andre - at det der med at få børn, skulle være sådan en kamp ... vi er jo alle vokset op med at børn, det er bare noget man får (undtaget i Anders And - der er det absolut ikke noget man får - der er det noget nogle andre har) ... men ellers ... ingen har nogensinde fortalt eller skrevet i historierne, at det også kunne være svært at få børn ...

Det her indlæg skulle egentlig handle om, hvor svært jeg har det med at komme mig over den sidste negative blodprøve ... som jo er en hel uge siden ... normalt (altså de 3 andre gange) har det taget en dag eller to - og så har jeg været klar igen ... denne gang hænger det dårlige humør ved - og det bryder jeg mig overhovedet ikke om - og jeg har overhovedet heller ikke lyst til at ha med det at gøre - eller overhovedet indrømme det for den sags skyld ... MEN nu er det sådan at jeg er grådlabil og pms-agtig - og min menstruation er netop overstået - så pms er det jo selvsagt ikke (selvom det normalt er en gangbar undskyldning hele måneden herhjemme) det ER blodprøven der går mig på ... eller at det var sidste forsøg ... og at vi nu skal hive magiske 50k op af en hat ... det virker dybt uoverskueligt og som noget der først kan ske meget meget langt ude i fremtiden ... og helt ung er jeg sårn set heller ikke ...

Jeg hader klynkere - især klynkere der kører i samme spor hele tiden ... så lige nu kæmper jeg også med en god portion selvhad ... jeg sys virkelig jeg kører i samme rille - og kan ikke se mig ud af det ... kan ikke se, hvad jeg skal gøre for at komme videre ... normalt er problemer noget jeg tager fat om ved roden og får trukket op og kigget på og bearbejdet og analyseret og til sidst er de ikke problemer mere ... men jeg kan virkelig ikke se, hvordan jeg skal gøre det med det skod jeg står i nu ... og jeg hader det hader det hader det ... MEGET!

Puha - det er jo altid godt med lidt luft

Bare rolig - det skal nok gå altsammen ...

... I skal nok få ønskebarnet....

Hvorfor hader jeg den sætning? Jeg ved jo godt at den altid er sagt i bedste mening - og at det er et forsøg på trøst ... det hjælper bare minus ... faktisk minder det mig en hel masse om at der overhovedet ingen garantier er ... at sandsynligheden for at vi får en baby, hele tiden skrumper og bliver mindre ... Hvorfor skulle det lykkes 5. gang, når det ikke har funket de første 4 gange?

Det er ikke sådan at jeg blir gal på folk der sir sådan ... men den gør ondt - fordi den er salt i såret ... lidt lissom en baby er - man skulle jo tro at vi der var i behandling var vilde med babyer - men sådan forholder det sig jo ikke altid ... babyer er jo dejlige og lyserøde og dufter godt og er lækre ... men men men ... de er ik vores ... og samvær med sådan en lækker lille størrelse er nok den største trigger når det kommer til sorgen ...

Lisså vel som jeg her efter vores sidste negative blodprøve, havde en veninde der hele tiden spurgte til mig ... er du ok - er der noget jeg kan gøre for dig ... og nej ... det var også salt i såret - gu er jeg ej ok - ik når jeg tænker efter ihvertfald ... jeg er blevet en bitter gammel kyniker ... og nej - der er ik noget du kan gøre ... der er ik noget nogen kan gøre ... lad mig være i fred med min sorg ... jeg vil bare tosomheden ... Heldigvis er jeg forbi den tilstand - eller nej - jeg er stadig en bitter gammel kyniker ... men jeg behøver ikke at blive ladt i fred mere ... men der er stadig ik noget nogen kan gøre for mig ... jotak - lad mig vinde i lotto - så vi ikke behøver at tænke så meget på pengene - for det er bestemt også et isue her i hjemmet ;-) ... 50K er rigtig mange penge at skulle spare sammen af to gange dagpenge :-/

Jeg forventer ikke at nogen udenforstående har tænkt over disse ting ... jeg forventer ikke engang at det vil blive forstået ... Men det gør mig godt at få sat ord på det ...

Åh hvor jeg savner den første tids overbevisning om at det nok skal gå - at vi selvfølgelig nok skal få ønskebarnet - det bliver bare lidt mere omstændigt, end det er for de fleste ... den er vist tabt for altid :-/

Jeg ved det jo godt ...

Den lammende sorg fortager sig hurtigt ... jeg har ikke længere bare lyst til at blive i min seng for altid ... (kun til omkring kl. 13 ca ;-)

Jeg er stadig træt af at jeg ikke skulle være gravid denne gang - jeg er træt af, at jeg har min menstruation så jeg hele tiden bliver mindet om det - jeg er stadig træt af at jeg kan mærke det strammer efterhånden ... hvad gør vi nu!?!

Vi har jo godt nok nogle æg i fryseren ... men jeg har ikke den store tiltro til fryseæg - selvom jeg da har hørt om frysebørn ... så kræver det jo stadig at æggene overlever optøningen ... men på den anden side - sidst jeg havde to æg i fryseren, overlevede de jo begge to optøningen ... så det gør de der superæg jeg har nu da også - sådan kan, må og skal det være ...

Nu hvor sorgen er lettet, kan vi se frem ad - og vi har aftalt en lægesamtale på hospitalet inden vi bruger de famøse fryseæg - dels for at høre om de vil tø et strå op ad gangen ... og for at høre hvad vi selv kan gøre ... hvor meget har min overvægt indflydelse - hvor meget har min mands rygning indflydelse ... og sikkert en millionmilliard andre ting ... som vi ikke er kommet i tanke om endnu ...

MEN først skal vi på ferie ferie ferie :-)

Prag (og det tjekkiske øl) venter os - og det kan jeg jo drikke min del af ... desværre ... ville hellere ha undværet øllet og så være gravid ... men når nu det ikke skulle være - så skal jeg ha spandevis af det tjekkiske øl :-D

Hvor mange gange kan man holde til det ...

At få revet gulvtæppet væk under sig - at skulle samle sig igen, efter alt hvad der ligner håb og drømme er slået i stykker ...

Jeg ved godt jeg kommer mig igen - jeg ved godt at det tager et par dage at komme forbi sorgen over at det heller ikke var denne gang at vi skulle ende op med en graviditet ...

Men hvornår er nok nok? Jeg er bange for at det på et tidspunkt ender med en regulær depression - jeg vil gerne indrømme, at hvis jeg havde haft muligheden - så var jeg gået i seng i morges - og havde trukket dynen langt op over mig - og var blevet liggende ... og liggende og liggende ... lige indtil det ikke gjorde ondt mere ... heldigvis har jeg ikke den mulighed - jeg har en familie der skal passes - og en mand der ikke vil lade mig gå ned ...

Jeg ved godt at jeg, i forhold til så mange andre, er novice i det her game ... har kun været i systemet i knapt 2 år ... jeg har været gennem 4 hormon-ture 4 ægudtagninger og 4 ægoplægninger - og 4 negative blodprøver ... Men jeg kan lige nu - på dagen for den 4. negative blodprøve - ikke overskue at skulle mere ... jeg ved det vender i løbet af et par dage - eller det sætter jeg ihvertfald min lid til at det gør ... det plejer det jo at gøre ...

Det var så det

... ingen graviditet denne gang ... heller!

Nu er jeg bare dybt ulykkelig ... jeg ved godt det går over i løbet af et par dage ... men lige nu tror jeg bare jeg skal ha lov at være i min zombie-tilstand og være ked ... nåja - og træt, fordi jeg har tudet hele natten, min mens viste sit tidlige grimme fjæs sent i går aftes ....

Tavshed betyder

ikke striber - men blot en enkelt trist streg :-(

... blodprøvesvar tirsdag ... Men det blir sværere og sværere at tro på det ...

Og så begyndte hun at vakle i sin tro

... den sikre overbevisning er fløjet ... jeg tror ikke længere på det :´(

Halsbranden og den overdrevne sult jeg har følt er gået ... trætheden følger mig stadig - men jeg har vist oz et eller andet i kroppen - noget sygdomsnoget som ik rigtig vil bryde ud ...

Jeg ved ik hvor overbevisningen gik hen ... men væk er den ... nu er der bare tilbage at vente og vente ... nåja det har jeg gjort hele tiden men jeg har hele tiden ventet på en positiv prøve - nu venter jeg på et negativt svar ... ævæv ...

Det er ikke fordi jeg har fået min mens eller noget ... det plejer jeg heller ikke at få, før et par dage efter blodprøven - tror det er progestan'en der udskyder den - ellers så var den vel kommet ...

I morges ville jeg ha tisse-testet - men glemte det ... nu må jeg se om jeg ik kan huske det i morgen - og hvis der mod forventning skulle komme op til flere striber på testen - så skal jeg nok skrive det her inde ...

Årrhh totalt nedturs-agtigt indlæg i min blog her ... men sådan må det være ...