Konfirmation ...

Min store - og eneste - søn er blevet konfirmeret ... og det har fyldt rigtig meget gennem den sidste månedstid ... det er hårdt sådan at arrangere og gøre ved ... Vi holdt det herhjemme og ordnede alting selv - med hjælp fra gode venner!

Dagen ... tjaah ... dagen var som dagen skulle være ... Jeg må nok erkende at jeg har den dejligste dreng i hele verden. Vi havde ved forberedelserne gået op i, at tage ham med på råd - således at menuen og gæstelisten - og i det hele taget dagen, var en dag, som jeg vidste han ville blive glad for.

Jeg holdt mit livs første tale - og jeg overlevede ;) Startede med at rejse mig og sige, at jeg ikke havde prøvet det før, og fortælle, hvor nervøs jeg var ... og så fortalte jeg ellers lidt sjove anekdoter om sønnen ... og talen sluttede nogenlunde sådan her:

Og så vil jeg bare gerne fortælle dig, at jeg er stolt af dig - jeg er stolt af det menneske du er: kærlig, sød, venlig,empatisk - og ikke mindst elsker jeg din humor og din måde, at tage de fleste ting med et smil ... så ved jeg ik så meget mere, hvad jeg skal sige ... Så kiggede jeg på ham - hvor han så for en kort bemærkning overtog talen "og du elsker mig" ... Ja det gør jeg - og så vil jeg gerne bede gæsterne om at rejse sig, og hjælpe mig med at hylde sønnen ....

Man skulle to vi havde indøvet det - men det kom bare helt naturligt <3 og virkede bare så perfekt ...

Sønnen havde ellers sagt, at han ikke ville holde tale, men alligevel slog han da på glasset da vi var færdig med at spise og takkede sin mor, Henrik og sin far, for festen, takkede gæsterne for at være kommet og takkede for gaverne - som han nu ville kaste sig over at åbne ... så alt i alt en meget fin u-tale han fik holdt der ... Nåja - og så slog han da lige på glasset igen under kaffen - for at fortælle gæsterne at de skyldte mormoren tak for den lækre hjemmebagte kransekage som de netop sad og nød ;) ... Jeg har sgu den seje søn!

Sent om aftenen oplevede jeg noget, der fik mig til at tænke lidt ...

Husbonden og jeg sad og talte om dagen og om, hvordan det var gået med både min familie, og med ex-svigerfamilie og en broget forsamling af nye og gamle venner samlet - og jeg siger så "Ihhh - jeg har også følt mig så fin i dag" ... hvortil min mand svarer "Argh! pes!" ... jeg bliver noget forvirret over den reaktion og spørger "Hvad nu?" ... og han siger så "Jeg tænkte på det, da du kom ud af soveværelset og havde klædt om i eftermiddag - og så ringede min telefon og jeg skulle hente folk - så jeg kom fra det igen ... men det eneste ord der faldt mig ind, var 'lækker'" ...

Fedt nok at min mand ser mig som lækker ... jeg har aldrig opfattet mig selv som værende lækker ... pæn i tøjet, fin, pyntet - ja ... men lækker og mig i samme sætning ... nej - sådan har det bare aldrig været i min opfattelse ... men dejlig afslutning på en dejlig dag <3