Noget fra mit liv, som det er lige nu ...

Så må det være tid at skrive lidt igen ...

Jeg var til møde på det der jobcenter i sidste uge - og jeg vidste godt inden jeg tog der ud, at de reelt kun havde to mulige forslag:

1: Mere jobafprøvning = dååårlig idé

2: Pension = dåååårlig idé

Den 3. og allerbedste mulighed var at nogen kom i bedste Harry Potter-stil og swushede med deres tryllestav og gjorde mig fit i roen og klar til at gå ud og tage et job på helt almindelige vilkår ... men det ville de selvfølgelig ikke *ruller med øjnene* ... eller også kunne de ikke ... kan ik helt huske præcist, hvad deres dårlige undskyldning var ...

Anyway - det endte med, at de ville afslutte mig der udefra - og skrive til min hjemkommune, at de mener at alt er afprøvet ... og så ellers lade det hænge lidt i luften - for de må ikke anbefale en pension åbenbart ... men de mener godt, at de kan skrive det så der ikke er så meget at rafle om ... og som tiden går - så vænner jeg mig vel også til det - selvom det er et tab og en sorg at skulle igennem, dét ikke at kunne arbejde ... Og samtidig er der også stadig en masse uvished ... hvad nu, hvis min sagsbehandler i kommunen ikke synes at pension er vejen frem - hvad skal der så ske? ... Lige nu venter jeg igeeeen ... men hvad - jeg burde jo efterhånden være vant til ventetid ....

Om lidt får vi besøg af en sagsbehandler fra kommunens familie-afsnit - fordi jeg for ca. et år siden, da min depression var værst, bad kommunen om noget hjælp til barnet, som ikke trivedes - hverken i skolen eller hjemme ... og nu, hvor depressionen egentlig er lettet og det går bedre - så ser det ud til, at hjælpen endelig er ved at være nær ... og selvom det for det meste går ok herhjemme - så tar vi imod hjælpen alligevel ... om ikke andet, så for, at barnet kan få lov til at komme af med sine frustrationer til en voksen som er uddannet i at håndtere det ... for han må ha nogle ting han skal af med ... jeg har ikke altid været rigtig sjov at leve sammen med - noget der gør ondt at tænke på - og som jeg er helt bevidst om ...

Og så var det noget med, at jeg vil forsøge at slutte med noget positivt ikke? ... Og det vildeste/bedste jeg har oplevet siden sidst, må afgjort være, da jeg i Torsdags var taget til Herning, for at besøge nogle gamle legekammerater, der var her ovre fordi de skulle til Genesis-koncert ... og det skulle jeg jo ikke - øvøv ... Men så mens jeg var ude i det der sommerhus, hvor legekammeraterne befandt sig, så blev jeg ringet op af sød-veninde, som havde en billet til den der koncert, som hun desværre ikke kunne bruge selv - om jeg ville gøre hendes mand selskab og tage til koncert med ham ... OM jeg ville! - og det viste sig, at det ikke blot var en billet - men en VIP-billet med VIPspisning inden koncerten - og med siddeplads og alt ... det var SÅ stort :) ...
Tak for den oplevelse Søssus ;o)

Måske på vej tilbage ...

Jeg tror måske jeg er på vej tilbage ...

Jeg har i lang tid ikke følt noget særligt for denne blog - men nu savner jeg den pludselig ...

Jeg tog for nyligt en "rundfart" i blogland og kunne glæde mig over, at mange var blevet gravide - og sørge med jer der stadig kæmper ... mig selv ved jeg ik helt hvor er henne i alt det der ... babier og graviditet ligger langt fra, hvor jeg er lige nu ... men derfor kan jeg stadig godt synes lidt at nogen er kællinger, når de springer over i køen - bare sådan af gammel vane :D

Der er sket ting i mit liv siden jeg sidst har skrevet ... Min svigermor døde i december ... en virkelig hård periode - men vi kom igennem - som vi altid gør ...

Jeg har været i endnu en jobtræninge, som er gået relativt dårligt - så jeg er sygemeldt fra min sygemelding endnu engang ... og nu går jeg og venter ... Det fylder meget for tiden det der job-noget - for jeg har svært ved at se mig selv som en der er så syg, at pension kunne være en mulighed - for jeg fejler jo ikke noget ... som sådan ...
De fleste folk omkring mig ser anderledes på det - og det er måske godt nok ... jeg har ikke selv lyst til at se - og endnu mindre lyst til at erkende at der rent faktisk er tale om en sygdom - så jeg bonker mig selv i hovedet med at jeg nok også "bare skulle tage mig sammen" ... men rationelt set, så ved jeg jo godt, at det er prøvet- jeg har ikke bestilt andet end at tage mig sammen - og brage ned ... og der ryger en lille flig af mig hvergang det sker ... Det kan ikke være sundt :(

Lige nu er jeg i pause - og på vej op efter sidste forsøg på et jobforløb - det foregik i maj måned ... Det tog 3-4 uger at gå ned - og jeg kan vel forvente at det tager 2-3-4-5 gange så lang tid at komme op igen ... det er bare ikke optimalt ... Men som sagt - jeg er i ventepossition og skal i næste uge høre, hvad de har at sige ude på det der jobcenter ...

Sært nok - så vil jeg ikke selv komme med forslaget "pension" - men det er ok, hvis de gør det ... eller sært er det måske ikke ... dels er jeg bange for at blive stemplet som "een der bare er ude på at få pension" ... sådan hænger det jo ikke sammen ... jeg tror ikke, at der lige nu er noget jeg hellere ville end at kunne raskmelde mig og gå ud og tage et normalt arbejde - på normale vilkår - og ikke blive hundesyg af det ... men sådan ser verden ikke ud for mig ... og dels så er der den del i det, at jeg ikke ønsker at se ... at erkende, at der ligger en sygdom bag mine problemer ... og hvis det er nogle andre der foreslår pension - så kan jeg vente lidt med at sluge den kamel ...

Nårm ... det var lige en update på mit liv ... og fordi alt ikke skal være dumt og dårligt - så vil jeg prøve at holde fast i, at skrive noget positivt også - og idag må det være, at jeg har "fået lov til" at få en hund til - så omkring juletid skal vi have en hvalp ... og det glæder jeg mig naturligvis til :) ...