Aben driller stadig

Nu driller den, fordi den er ved at få mig overbevist ... overbevist i en sådan grad at jeg blir fuldstændig forbløffet, hvis ikke jeg er gravid ... det er egentlig nok ikke så godt, tænker jeg ... :-/

Men hvad kan jeg gøre ... jeg har nogle tegn denne gang som jeg ikke har haft før ... kan bare nævne halsbrand som et eksempel :-X

Der er 6 dage til jeg skal ha taget blodprøve - og 7 dage til jeg får svaret ... ventetiden er stadig urimelig lang ... jeg har tisse-testet allerede - bragende negativt naturligvis - men alligevel er jeg stadig overbevist om at jeg selvfølgelig er gravid ...

Jeg hader at jeg sidder og skriver det her - hvad nu hvis jeg ikke er alligevel? tjah - det ændrer jo ik på noget - at jeg har skrevet det her ...

Det er sært - jeg har jo haft den overbevisning før - og der var den der jo ikke ... det gør mig selvfølglig noget nervøs - men det afholder mig ikke fra at tro fuldt og fast på at den er der ... faktisk har jeg bildt min mand ind at jeg venter tvillinger ... en pige og en dreng ... kan jo lisså godt køre den til stregen, når jeg brillere med den kvindelige intuition - som tidligere har vist sig ikke at være til at stole på ;D

Anyway - jeg tæller ned til på tirsdag, hvor jeg får det rigtige svar ... blodprøvesvaret - men lur mig om jeg ikke får taget mindst en tissetest til inden ...

I øvrigt så hader jeg skejby en lille smule for at de først vil give os svaret dagen efter blodprøven ... det er da noget pjat *ruller-med-øjnene* som om vi ikke får ventet rigeligt i det her bib-cirkus ...

Så er "Aben" atter på sin plads

... Jeg har fået en abe ... I ved - en af den slags der sidder på skulderen og hvisker modstridende informationer i eens øre ... eller som får alle tanker drejet hen på graviditet ... uanset hvad jeg gør - så stikker aben sit grimme fjæs frem og fortæller mig at det er jo oz fordi jeg er gravid - eller at det er jo fordi jeg ikke er det ...

Jeg er ekstrem sulten ... og hele tiden ... det er ikke godt for slankekuren - men det er "rigtig" mad jeg spiser (faktisk er det meste rugbrødsmadder med leverpostej, syltet agurk og spegepølse) ... og ikke junk-mad ... alligevel virker det ikke som om jeg kan blive rigtig mæt - og straks er aben der ... AHA! - så er det jo nok fordi du er gravid ...

Jeg er meget meget træt og sover rigtig mange timer hver dag - både om natten og til middag og så lidt mere til middag ... og straks er aben der ... AHA! - så er det jo nok fordi du er gravid ...

Jeg har nogle "niv" i underlivet som jeg ikke kan huske jeg har haft efter de andre ICSI-forsøg ... og straks er aben der ... AHA! - så er det jo nok fordi du er gravid ...

Jeg forsøger at rationalisere med aben ... nej - jeg er sulten fordi jeg har været syg og kastet op - og derfor har jeg et kæmpe hul i maven ... Jeg er træt fordi det mentalt er pes' hårdt at være i behandling ... og fordi jeg rent faktisk har muligheden for at sove så meget som jeg gør ... og hvis ikke jeg mener at ha haft de der stik i underlivet ved de forrige forsøg - så er det nok fordi jeg har fortrængt det ...

Egentlig måtte den her ventetid godt være slut nu - så kunne jeg jo bare tage en test med en masse farver og især striber på og være pesse meget rigtig gravid ... men jeg skal ikke ha taget blodprøve før om 11 dage ... og får svaret om 12 ... måske jeg snyde-hjemme-tester inden ... eller ... det ved jeg at jeg gør - jeg har en del tests liggende ude i skabet ... og det ville jo næsten være synd ikke at benytte dem ...

NÅ ... fred være med aben - jeg blir vist nødt til at lade den bo, hvor den bor - jeg kan ikke gøre så meget andet :-/ ... og mens den så bor der - så vil jeg personligt heppe og krydse fingre for mine to guldæg

Ægudtagning, -oplægning og pinnociokugler

SÅ fik jeg taget æg ud ... oh joy :-X ... det skete lørdag morgen kl. 10 - jeg fik masser af smertestillende og alligevel var det en skrækkelig oplevelse forbundet med en masse smerte ... ævæv ... da jeg om eftermidagen var færdig med at sove rus ud og var kommet mig lidt - var jeg bare nedtrykt ... lægen havde sagt en hel masse gange "det er godt nok noget småtteri det her" og jeg havde mange tomme follikler ... men resultatet blev 6 æg ud - og jeg var sikker på, at de pga. de små follikler var umodne ... ihvertfald halvdelen af dem ...

Søndag gik med at bekymre mig ... hvad nu hvis der kun er et æg til tilbagelægning ... eller slet ingen ... oh-skræk ... samtidig med det havde jeg ret ondt i maven og kunne faktisk ik meget andet end at ligge/sidde i min seng og bare være i dårligt dårligt dårligt humør ...

Søndag nat da jeg skulle sove, fik jeg kørt mig selv helt op med en masse "hvad nu hvis'er" og jeg sov ikke før klokken var omkring 5 om morgenen ... kl. ca 8.30 mandag morgen ringede de fra laboratoriet ... ud af de 6 æg, var 5 blevet befrugtet og havde alle delt sig flot ... wåw ... det betød jo 2 æg op og 3 i fryseren ... og de frosne er puttet på 2 strå - det betyder at der, hvis vi er heldige, er til to omgange - en med 2 og en med 1 æg ...

Så idag blev alle mine bekymringer gjort til skamme ... og jeg er bare optimistisk og det her forsøg er pludselig blevet et godt forsøg - og jeg kan slet ikke se nogen grunde til at det ikke skulle lykkes denne gang ... altså ud over at det blir det jo nødt til - så er der bare en masse andre gode grunde til at det er nu det skal være :-)

I dag kl. 11 blev jeg jo så gjort gravid, af en mand der ikke er ham jeg er gift med - og det kommende barn er rørt sammen i kop på Skejby ... oh fagre nye verden .... og når nu æggene ligger godt i sin hule - så er der jo pinnociokulerne tilbage - jeg havde glemt - eller måske fortrængt - hvor aderbader de faktisk er ... men lige nu har jeg en tilgang til smerter og ubehag der hedder - hvis bare jeg er gravid - så tager jeg gerne det hele med ... og jeg tager det med ... og så må jeg jo være gravid ... ihvertfald ind til andet er bevist ... og det blir det forhåbentlig først om 8½ måneds tid ;-)

Jeg øver mig gør jeg

Jeg har brugt de sidste par dage med hovedet i en spand - eller i wc-kummen ... jeg har ikke holdt noget i mig og det jeg har forsøgt at indtage, har været cola - sådan rigtig cola med masser af sukker i - og vand ... i går kastede jeg så op for sidste gang i denne omgang - men har alligevel noget kvalme stadig væk ...

Idag stod den så på ægudtagning "juhu" - som jeg bare ikke er særlig god til - jeg bliver pumpet med smertestillende - og alligevel gør det sindsygt ondt ... der blev hevet 6 æg ud af mig - ikke videre imponerende - og jeg tror ikke at mere end de 3 er "brugbare" æg ... og vi har ikke erfaring med stor befrugtningsprocent - desværre - så hvis der overhovedet er æg til oplægning mandag - så er det temmelig imponerende ...

Nu har jeg så let kvalme, smerter - eller noget der ligner lidt - i underlivet - og en sær lyst til en burger fra grilbaren ... så egentlig - så tror jeg at jeg øver mig i at være gravid ...

Jeg er bange...

Jeg har så meget på hjertet ... ting som ikke kan komme ud af mit hovede og blive til ord i min blog ... det handler om min angst for at det her baby-noget aldrig kommer til at lykkes ... det er så tæt på ... om 3 uger ved vi om det er ved ICSI i det offentlige at vores drøm skal gå i opfyldelse ... og hvis ikke det er det ... så er vi helt på bar bund ...

Lige nu har jeg en ægudtagning lige om hjørnet - ægudtagning som jeg har haft en ret smertefuld oplevelse med - men det er ikke ægudtagningen jeg er bange for ... jeg er bange for at det hele kan være lige meget ... jeg er bange for at mine negative tanker kan påvirke forsøget ... jeg er bange for at jeg aldrig får ønskebarnet med min mand ...

Jeg er bange for at hans modstand mod donor-sæd kommer til at betyde at jeg ikke får min største drøm opfyldt - og på længere sigt er jeg bange for at det kan komme til at ødelægge vores ægteskab ... ikke at jeg vil stille ham stolen for døren og bede ham vælge eller noget ... men jeg er bange for at det kan skille os ad - at jeg bliver bitter på ham med tiden - hvis det er ham der bliver den der siger det endelige nej - som så betyder at jeg ikke får ønskebarnet ...

Jeg er irriteret over at jeg har alle disse tanker allerede nu - vi er midt i et forsøg - et forsøg som jo blir nødt til at lykkes - for jeg kan slet ikke overskue hvad der sker, hvis ikke det gør ...

Nåjam - jeg prøvede da

opgørelse over baby-tanker og samtaler igår:

tanker om barnevogne: 117
tanker om hvad baby skal hedde: mindst 40
samtaler med veninde om baby: 2
tanker om hvordan hverdag med baby vil blive: 11
tanker om pusleborde og babybade og babyseng og vugge: alt for mange
tanker om hvad nu hvis baby aldrig kommer: en millionmillard ...

Så desværre ... at give slip og lade det som sker ske gik ikke så godt ...

Jeg har så luret at det nok heller ikke bliver lettere, når hovedpinen konstant sidder og banker et eller andet sted i hovedet ... når hedeturene egentlig stadig kommer og går som de lyster ... og når det er begyndt at murre lidt i underlivet (jeg håber det betyder at jeg laver æg) ... der er hele tiden noget der minder mig om at vi er igang med et babymaking-forsøg ...

Det veksler hele tiden - så er jeg positiv - for selvfølgelig lykkes det denne gang ... jeg har tabt over 8 kg - og tæller stadig ... og det blir jo nødt til at lykkes ... og straks efter så er jeg negativ - hvorfor skulle det virke nu, når det ikke har virket de 3 forrige ægoplægninger ... og så igen - der er jo en grund til at man skal prøve 12 gange selv inden man søger læge ... og de (lægerne) ville vel ikke poste penge i projektet, hvis ikke de troede på det ... og der er jo ingen der har sagt det ikke kan lade sig gøre -> derfor kan det lade sig gøre ...

Nå men jeg kan jo rent faktisk ikke gøre hverken fra eller til - jeg kan blive ved med at leve sundt og blive ved med at tabe mig ... og så kan jeg sætte min lid til, at lægerne har været rigtig gode til det der stimuleringsnoget denne gang - så jeg har dannet en masse fine æg - som helt vildt gerne vil dele sig og sætte sig fast ... (det er alt det jeg godt ved med min hjerne ... )

Ikke i aften skat - jeg har hovedpine

... det er sådan en plade jeg har spillet herhjemme i rigtig mange uger efterhånden ... faktisk så længe, at det er godt at vores kommende barn skal laves i en kop på Skejby og ikke i ægtesengen -

Jeg hader mine hormoner ... eller nej - de er såmænd ok - men bivirkningerne - som stadig ikke har fattet at de ikke behøver at bo hos mig mere, dem hader jeg.

Jeg sys egentlig ik jeg har bestilt andet end at brokke mig i det her forsøg - men til mit forsvar vil jeg sige, at jeg har været ret ramt af de der bivirkninger ... og så er jeg sårbar ... det er vores sidste forsøg og jeg gør mig en masse hvad-nu-hvis-tanker ... og jeg er sikker på det ikke just hjælper hovedpinen til at lette :-/ Men jeg kan desværre ikke lade være ... hvor ville det være dejligt, bare at kunne flyde med - det som sker, sker - og jeg kan hverken gøre fra eller til ... sådan er fakta jo ... men ikke destomindre forsøger jeg at styre slagets gang med mine tanker ... tsk tsk tsk - hvor er det egentlig fjollet ... Det må være fortsættet for i mogen - at give slip og tage en dag ad gangen ... bare i morgen ...

Så er junkeriet igang

og heldigvis for det ... besluttede mig for at kl. 15 var et rigtig godt stikke-tidspunkt ... og da jeg havde stukket kl. 15 idag ... kom jeg i tanke om, at i morgen på samme tid sidder jeg i en bil et eller andet sted mellem Skanderborg og København ... men man kan vel oz junke på en rasteplads - det har andre sikkert gjort før mig ... så sådan blir det.

Jeg fandt en gammel klassekammerat på msn igår ... en gut jeg har gået på aftenskole sammen med for nogle år siden ... og vi talte om løst og fast - og kom også ind på at vi er i behandling ... og han sir at han kender rumlen - de har været i behandling i mange mange år ... har både en række IUI-forsøg og et par IVFforsøg bag sig ... hans kone danner for mange og for umodne æg ... og jeg fortæller om vores behandling og at grunden til at vi er i behandling er, at min mands sæd er relativ ringe ... han sir som det mest selvfølgelige - at hvis det er hans kone og min mand der har problemerne - så ku det jo være at vi skulle forsøge os ... meeehnn jeg takkede pænt nej ;D
Jeg brugte også lejligheden til at undskylde med tilbagevirkende kraft ... hvis nu at jeg havde sagt noget dumt - for det kan jeg sagtens ha kommet til ... folk er jo tankeløse - og det har jeg helt sikkert også selv været ... men hvor er det fint at få lov at undskylde - hvor er det egentlig godt at være blevet klogere ... selvom jeg ville godt være kommet lidt lettere til den lærdom :-/

I weekenden står den på det årlige familietamtam - jeg frygter det ikke så meget i år som sidste år .. i år er det mindste barn næsten 1 år ... sidste år var der en 3-4-måneders lillebitte baby med - det var hårdt ... og så vidt jeg ved, er der heller ingen gravide ... men jeg kan jo blive overrasket ... men jeg gir mig selv plads til ikke at ville være der ... jeg har på forhånd givet mig lov til at gå min vej ... det hjælper at vide at det rent faktisk er en mulighed - jeg behøver ikke at lide, hvis ikke jeg kan holde ud at være der.