Jeg havde for nyligt en samtale med min svigermor, som jeg egentlig ret godt kan li ...
Vi talte om, at jeg jo er sygemeldt for tiden og at jeg bare er meget meget ked af det, og at alt det her behandlingsnoget og manglende-graviditetsnoget bare går mig rigtig meget på ... (jeg er sygemeldt fra min status som ledig - så det gør nu ikke den store forskel) ... og at jeg da gerne snart vil igang med et eller andet, men ikke føler mig særlig klar til de krav jeg tror det pulserende erhvervsliv ville stille til mig ... men noget kursus-noget ... jeg ved bl.a. at den kommune jeg bor i afholder kurser i stress-håndtering for sygemeldte - og det ville passe mig rigtig godt at komme med på sådan et ...
Min svigermors kommentar til at jeg da gerne vil ud og ha lidt at rive i er, at så kunne det jo også være at det kom helt af sig selv !!!
- den får lov at stå et øje blik -Jeg svarer, at det gør det ikke, for uanset, hvor meget jeg får at lave, så blir husbondens sædkvalitet ikke bedre - og den er dårlig -
meget dårlig - så nej - det er ikke en mulighed ...
MEN det går mig alvorligt på at de (svigermekanikken) ser på det som noget pjat??? at det her behandlingsnoget er noget vi er igennem fordi ... ja fordi hvad? fordi det er sjovt? og det går mig alvorligt på, at hun i den grad giver udtryk for at det egenltig er noget, som jeg med min psyke gør nødvendigt!!!
OG det der gik mig allermest på, var da jeg talte med min mand om det, fik at vide at det da umuligt kunne være det hun havde sagt, for det havde vi da talt alt for meget med dem om, til at hun kunne tro!!!! HAN VAR DER IKKE!!!
OG så gik det mig voldsomt meget på, at da jeg påpegede det over for ham - dels at han ikke var der, og dels at det VAR det hun havde ment - så sagde idioten bare, nåjam du er også tit i forsvar når samtalen falder på behandling ... så misforstår du tit ting!!!
... Nåmen tak for støtten husbond!!! så var jeg jo heldigvis sur og syntes at han var en
idiot - hvilket jeg egentlig synes at rigtig mange mennesker er for tiden - så det var jo på ingen måde unikt at han også var det ...
Senere da jeg var mindre "kasten-med-porcelænet-og-tudvorn-agtig" talte vi så om det og han kunne heldigvis godt se, at han havde sagt noget dumt og han undskyldte ... men for pokker, hvor er det heldigt at jeg har min blog, og at jeg har alle de andre kyniske kvinder i BiB-verdenen ... ellers var jeg jo afhængig af hans støtte hele tiden ... og han har altså bare en anden tilgang til verden end jeg har ... han fanger ikke alle de dumme ting som folk siger på samme måde ... og han er altid klar til at sige: "jamen søde skat - sådan var det jo slet ikke ment" ... og det var det da helt sikkert heller ikke ... men så er det jo heldigt at jeg har jer, til at give mig ret i at verden er et dumt og uretfærdigt sted, og at folk ofte er
nogle narrøve ^-^
