Tænk lige på det engang...

Jeg er ved at læse "Kærlighed og Samliv" af Harville Hendrix ... det er en ok-spændende, men også noget gammel bog, om psykologien bag vores valg af partner og den slags halv-tunge ting ...

Han skriver noget som jeg egentlig godt vidste, og som jeg har hørt rigtig mange gange før: Vi kvinder vælger en partner der ligner vores far, og mændene vælger en partner der ligner deres mor ... så langt så godt ... men tager man den tanke et skridt længere ud ... så betyder det rent faktisk, at vi på en masse måder ligner vores svigermor *argh* ... Hvor skræmmende er det lige?

long time no see ...

Det er ved at være noget tid siden ... her sker ikke alverden - men alligevel lidt.

Vi har holdt efterårsferie - og det blev til en tur til kbh. hvor jeg nåede 2 fødselsdage, en tur på hundemesse, en tur på stranden med barn og barns far, en tur ud og spise med barn og barns far, en malet stue hjemme ved min mor ... og det var nogenlunde det, det blev til i kbh. ... så tog vi her over, hvor det blev til en tur ned til svigerfaren og spise, fliser op i køkkenet og en tur til Tyskland ... så der er da sket noget i ferien ... hvis man da kan kalde det ferie med det program ;D ... men det har nu været meget hygsomt ... og rigtig dejligt med fliserne i køkkenet - det er sådan et hængeparti der har hængt i ca. 4 år ... og nu blev det klaret på et par dage :D ... det er bare super ...

Så har vi hormonhunden fra helvede - hun er i løbetid - og det er ganske frustrerende for hende ... og for os andre egentlig også ... men det varer da heldigvis ikke mere end et par uger endnu ... For det er da næsten ikke til at holde ud ...

På alle andre fronter er der stilstand ... eller næsten ... vægttabet fortsætter jo stille og roligt ... og inden for de næste par uger tror jeg, at jeg runder 30 tabte kilo - det er altså lidt vildt :) ... vildt og dejligt ...

På den der job-front sker der også lidt ... dvs. jeg kan ikke helt finde ud af, hvad det er der sker ... jeg har været i 3 mislykkedes arbejdsprøvninger - og har en psykiaters vurdering af, at jeg har noget personlighedsforstyrrelse og bla bla bla ... og nu mener kommunen ikke, at de kan finde ud af, hvor meget den der forstyrrelse egentlig forstyrrer ... så nu skal jeg til psykologisk vurdering for at finde ud af det ... og fint nok - jeg samarbejder jo bare ... men for pokker, hvor er det træls ... først havde jeg udsigt til flexjob - og det tog lidt tid, men så blev jeg egentlig glad for den tanke ... så viste det sig, at jeg nok alligevel ikke er fit nok i roen til at kunne klare sådan et ... så skulle vi pludselig til at tænke på pension ... det tog noget tid og mange slugte kameler før jeg kunne overhovedet begynde at holde den tanke ud ... men efter noget tid havde jeg fået bygget en tanke op i mit hovede om, at det nok var det bedste for nu - og at der jo ikke var nogen der sagde at det behøvede at være for altid ... og bedst som jeg havde fået vænnet mig til den tanke - så ombestemmer kommune sig - og synes at de liiiige skal vurdere lidt mere på mig ... og fair nok - det er da deres ret ... men for pokker ... jeg bliver sgu så træt lige pludselig ...


OG så til noget positivt ... den er svær i dag ... altså jo - mit køkken er lækkert og jeg får lavet ting herhjemme ... og jeg har været ude og gå tur i eftermiddagssolen sammen med husbond og hund ... så alt er ikke bare dårligt ... når man går der - så vil jeg næsten vove at sige tvært imod :)

Om familiehus og vægttab og nyt tøj og sårn ...

Det der familiehus ... jeg er ikke specielt glad for det ... men det er nu ok - og der er holdt møde mellem min kontaktperson, lederen, min husbond og mig ... og selvom kontaktpersonen tildels gav mig ret i, at jeg havde en anden tilgang til - eller baggrund for at være i gruppen kunne han alligevel også godt se en fordel i, at jeg fortsætter der ... og det kan jeg egentlig også selv må jeg indrømme - for jeg får jo noget ud af det ... indtil nu har vi arbejdet meget omkring struktur i hverdagen - og jeg tror ikke, at jeg kender mange familier, der ikke på en eller anden måde, ville have gavn af at kigge på deres hverdagsstruktur ... Så for nu er det besluttet, at jeg bliver hvor jeg er ... og det er nok meget godt ... for der sker altså ting i det der hus ...
I sidste uge, var der en kvinde der fortalte om, at hun var blevet misbrugt som barn - og mens hun fortalte brød jeg grædende sammen ... og jeg blev bare ved og ved og ved ... og jeg kunne slet ikke samle mig igen - og sandheden er nok, at jeg ikke har været helt samlet siden ... det er skræmmende at jeg reagerer sådan - og jeg ville ønske, at jeg vidste, hvorfor jeg gør det ...
... Eller jeg tror i hvert fald måske, at jeg ville ønske at jeg vidste hvorfor ...

Det ud over - så går det vældig fint ... Jeg taber mig jo helt vildt ... har på to måneder tabt ca 16 kg - og 25,4 i det hele ... det svarer faktisk til et 7-8årigt barn ... det er en lidt vild tanke ... men også en god tanke :D
Nu kan jeg noget så hverdagsagtigt for mange mennesker, som at gå ind i en helt almindelig tøjforrretning og købe helt almindeligt tøj i helt almindelige størrelser ... det er en vild og dejilg ting - som de fleste nok ikke forstår vigtigheden af - men for mig betyder det en hel masse ... Og min mor har netop forkælet mig med en hel masse nyt tøj ... så nu kan man rent faktisk også se, at jeg har tabt mig ...