Nu kan jeg ikke li traditioner mere...

Da vi var på påskeferie i Løkken i år 2003 havde jeg lige fået fjernet min spiral - eller også fik jeg det kort tid efter ... og når jeg så barnevogne eller gravide - så tænkte jeg at til næste år er det mig der har barnevogn med - eller er gravid ... men sådan gik det ikke ... og året efter - altså i år - var der jo heller ingen barnevogn eller tyk mave med i Løkken i påsken ... det er det samme i julen - og sommerferien og fødselsdagene ... alle de årlige tilbagevendende begivenheder ... hvert år tænker jeg ... til næste år ... og hvert år siden jeg første gang fik den tanke er jeg blevet skuffet ... julen er lidt mindre sjov når jeg kommer til at tænke på det ... og nytåret ... og påske- og sommerferierne i Løkken ... det gør mig altid lidt ked af det, for det minder mig om min uopfyldte drøm ...

Jeg kunne så godt leve med den lange leveringstid ... hvis bare jeg var sikker på at der rent faktisk kom en levering ... men oftere og oftere slår den absolut forbudte og meget meget nedbrydende tanke mig: hvad nu hvis det aldrig lykkes? ... her tror jeg så at effektiv fortrængning er vejen frem ... jeg vil og kan ikke forholde mig til det ... ikke endnu ... Nu går vi jo snart igang med vores 3. og sidste forsøg i det offentlige ... og jeg kan ikke lade være med at tænke ... det blir jo nødt til at lykkes - det skal det jo ... underlig ulogisk tankegang ... men sådan er det jo ... det blir rent faktisk nødt til at lykkes denne gang ... for vi har ingen planB

Og jeg er en drømmer - det kan jeg vist ligesågodt indrømme ... i det øjeblik vi besluttede os for at vi skulle ha børn sammen - og spiralen rent faktisk røg og vi gik igang sådan for alvor ... da begyndte jeg at vente mig en lille smule ... det betyder at jeg inde i mit hovede har helt styr på hvor vuggen kan stå - hvor vi kan have pusleplads ... og en hel masse andre ting ... for nyligt sneg jeg mig endda ind i BabyVest - og kunne snuse rundt der inde - uden at flygte ud ... tjekkede hvad en barnevogn koster ... det var ikke sådan at jeg rent faktisk satte mig ind i min bil og kørte til BabyVest for at komme der ud ... men bilen var gået i stykker - og værkstedet lå jo lige ved siden af ... og første dag vi var ude med bilen gik det ok - jeg kunne godt holde mig væk - men så blev vi altså nødt til at tage ud med bilen dagen efter igen ... og så måtte jeg der over en tur ... bare lige drømme i 5 minutter ... og det var oz dejligt ... at få lov at drømme lidt ... men bagefter var barnløsheden endnu mere rammende ... så jeg vil gerne advare mod den slags forretninger ... og det værste er ... at jeg godt vidste det ... men jeg havde ikke selvdiciplin til at lade være med at gå der ind :-/

Pride and Prejudice

Amocca havde for nyligt et post der hed "Fornuft og Følelse" ... og idag er det så stolthed og fordom der er titlen ... vi har lige et Jane Austen-tema gående ... i modsætning til Amoccas post, handler mit indlæg rent faktisk om Jane Austens roman ... som er min trøst til alle tider - ikke i bog-form men i DVD-form ...

Når verden er dum og jeg er træt og sur og ik gider verden ... så lukker jeg mig inde i min egen lille verden med Colin Firth og min P&P-DVD ... og så kan verden ikke være ond ...

I går var sådan en dag ... forsinket PMS ... menstruationshovedpine (min tro følgesvend) og alt alt alt for lidt søvn ... så jeg puttede mig ind under min dyne, satte P&P på dvd'en .. fandt en rest chokoladekage som var bagt til dagen inden og så gik jeg i hule-mode ... det er toppen af selvforkælelse i min verden ... altså ... at chokoladekage kan fixe alle problemer - det ved vi jo ... men sammen med P&P ... så er det totalt yndlingsvidundermiddel :-)

Men hov ...

Var det nu meningen ???

I nat fik jeg min mens ... nu er jeg nattemenneske - så jeg har ret meget styr på at min menstruation kom omkring kl. 3 i nat ... Planen har hele tiden været at lade tilfældigheder råde i denne omgang ... kom vi med var det fint - og hvis ikke - så var det også fin ... De andre gange jeg har meldt mig til, har jeg siddet ved telefonen klokken lidt i 10 og været klar-klar til at ringe så snart de åbnede ... i "morges" vågnede jeg ved 11-tiden - og kom i tanke om at jeg da også skulle ringe ... jeg fandt telefon nummeret frem til "tilmeldingeslinien" - men der var optaget ... jeg kom igennem omkring 11.20 - og var ret sikker på et afslag - og det ville også være fint - for de skal jo også bruges - så man er sikker på at komme med 3. gang ... men altså - det var helt vildt underligt - der var plads til os - og vi kom med ... så startskudet til 3. og sidste ICSI er skudt igang ...

Lige først vidste jeg ikke om jeg var glad for det ... men det er jeg nu ... det er dejligt at være igang igen - og lysten til at tabe mig er blevet endnu større - og det er blevet endnu vigtigere at jeg gør det ... Der har været meget ambivalent-hed der har spøgt omkring dette sidste forsøg - netop fordi det er sidste forsøg ... jeg har ville gemme det ... men til hvad? til jeg var sikker på at det ville lykkedes? jeg ved ikke til hvad ... jeg ville bare gerne gemme det - så jeg kunne blive ved med at sige at vi jo har et forsøg endnu ... jeg ved godt med mit hovede at det er fjollet ... men det ændrer ik på at sådan ville jeg gerne ha haft det ...

Anyway ... starten er gået og foreløbig hedder det Zolardex (depot) indsprøjtning d. 16/8 og 1. scanning d. 20/8 ...

Og lad så denne gang være lykkens gang ... pleeeeeeaaaaseeeeee!

En masse fnidderfnadder ...

Min blog er hemmelig ... altså nej - det er den jo ikke ... i nat fik jeg lagt noget stat-noget på og kan jo rent faktisk se at den er besøgt - og jeg kan jo se på kommentarerne at I andre BIB'ere læser med ... men jeg har kun givet adressen til en som jeg ikke kender fra BIB-universet ... min mand læser ikke med her, men mange af de ting jeg skriver og læser om her inde, giver anledning til gode samtaler med ham ... Min blog er jo heller ik umulig at finde og genkende - jeg mener - jeg har vist allerede skrevet at jeg har brugt mig alias: Freudika gennem al min tid på nettet - og en stor del af min begrænsede omgangskreds består af "netmennesker" som først lærte mig at kende under navnet Freudika ...

I nat brugte jeg også meget tid på at læse i andre blogs ... Jeg læste om Amocca's samtale med sin mand om brugervenlighed i sædprøve-bøtter ... jeg fandt nogle af Gittes fredagskonkurrencer - og fandt det interessant at det var let nok at finde mærkelige bemærkninger som folk har sagt - men at komme på 10 grunde til at være lykkelig - det var næsten umuligt ... det viser jo bare hvor meget vi er inde under BIB-kappen ... og hvor tung den er - og hvor meget den kan overskygge en hel masse andet - for selvfølgelig er der meget at være glad for - det er bare så svært at se når kappen dækker for udsigten ...
Men nu vil jeg alligevel give det et forsøg ... 10 ting at være lykkelig for:
1. Min egen lille familie
2. Chokoladekage
3. Iskold hvidvin indtaget på terrasen en lun sommeraften
4. Gode venners selskab
5. BIB-universet på nettet - hvilket jeg var blevet sindsyg uden
6. Tør humor som jeg finder mange steder i Blogs'ne
7. Duften af nyslået græs
8. ... og så gik jeg i stå ...
- nej det er overhovedet ikke let ... hvor i mod jeg godt kan komme på op til flere dumme bemærkninger folk er kommet med i den tid jeg har været en del af dette BIB-univers ... Men faktisk så prøver jeg så lidt som muligt at beskæftige mig med det - for hvis jeg kan holde fast i at de jo bare er stakkels uvidende fjolser - eller at de tilhører katagorien "de udenforstående" og at jeg ved bedre ... så er det lidt lettere at holde smerten på afstand ...
Arj - nu blir jeg jo nødt til det alligevel: for et års tid siden ... vi havde lige været gennem vores første forsøg - som endte med en aflysning efter æg-udtagning ... ingen æg til oplægning - jeg følte mig som verdens største fiasko - for jeg kunne jo åbenbart ikke lave æg der kunne bruges til noget ... Da var vi til det store årligt-tilbagevendende-famliehalløj i min familie - og min kusine som er 20 år, havde sin 4-måneder gamle søn med ... jeg viste behørig interesse for barnet - for han var jo lækker - og på et tidspunkt da barnet sidder hos mig begynder han at græde - han skal ha mad - kusinen kommer og tager ham og siger til mig - "Nu skal I vel oz snart?" (det ultimative hade-spørgsmål) og jeg sir det som det er, at vi ikke kan selv ... "nej det ved jeg godt" svarer kusinen så!?!?! ... den sved!

Arj - nu tror jeg at jeg har lavet bloggens mest usammenhængende indlæg ... men det er nok bare sådan jeg er idag ... usammenhængende ;-)

"De udenforstående"

I går aftes sad jeg på et forum på nettet og skrev om hvordan jeg har det med at skulle igang igen ... hvordan at min krop er klar og hvordan jeg er mentalt klar til endnu en tur i hormonhelvedet ... samtidig skrev jeg hvor ked af det, det gør mig, for nu kommer det jo ind i min bevisthed igen, hvilken skodsituation det egentlig er vi står i ... i alle pausemånederne har jeg kunne lægge låg på ... kald det fortrængning - men i de måneder hvor behandlingen kommer på afstand fysisk - kan jeg også holde det hele på afstand psykisk - jeg er mindre aktiv på diverse BiB-fora, og i det hele taget fylder det mindre ... det er der hele tiden - men ikke så intenst som når jeg går og lader op til at nu skal vi igang igen ... Så jeg blir mere ked af det og modløs nu, hvor vi står over for at skulle melde os til igen ...

Så kom spørgsmålene fra de udenforstående:
"hvorfor holder du dig ikke bare fra de fora, når de gør dig ked af det?"
- det er ikke fora'ene der gør mig ked - det er hele den situation vi står i ...
"Hvorfor lader du det komme tæt på, når det gør dig så ked af det?"
- øhhh ... det ER tæt på ... det er faktisk mit liv det handler om???
"hvis nu du brugte mindre tid på de der Bib-fora - så ville du nok ændre fokus lidt"
- øhh ja ... tænk på noget andet - køb en hund og tag på ferie???
... og der er her tale om folk jeg godt kan li - og som normalt ikke er specielt dumme eller tungnemme...

Det endte med at jeg følte at jeg sad og forsvarede at jeg har brug for jer andre piger som ved hvad det vil sige at være i behandling ... faktisk endte det med at jeg gav dem lidt et baglæsn cirkelspark og fortalte dem at jeg har brug for Bib-sammenholdet - fordi jeg ikke tror at man kan forestille sig hvordan det er at ånde og leve behandling i perioder, hvis ikke man har været der og fordi der møder jeg folk som pr. instinkt ved, hvornår de skal komme med råd og hvornår de bare skal sige at jeg er forstået ... jeg møder folk som jeg ikke behøver at forklare mig over for - som ved hvad jeg går igennem - fordi de går igennem det samme.
Og desuden endte det med at jeg konstaterede at jeg ikke gad bruge energi på de udenforstående mere ... for det er for hårdt - for det endte også med at jeg sad og tudede i min mands arme ....

jeg er ikke BiB ... jeg er IB

For tiden tænker jeg meget på alt det med "BiB-tingen" ... ok - jeg er ikke Barnløs ... jeg er ikke infertil ... men jeg er i behandling - og ønskebarnet lader godt nok vente på sig ...

På mange måder må det adskille sig fra mange af jer andre ... det åbenlyse er selvfølgelig at jeg har et barn i forvejen ... jeg chattede med en klog BIB-kvinde på et tidspunkt - meget tidligt i behandlingen - hun sagde ... tjohh - måske er du mindre presset - men samtidig VED du også hvad du går glip af ... Og hos os er problemet, min mands meget dårlige sædkvalitet ... jeg tror ikke min mand tager det på sig - slet ikke på samme måde som jeg ville tage det på mig, hvis infertiliteten lå hos mig ... så der slipper jeg altså for nogle psykiske kvaler - tror jeg.

Nå men uanset at forudsætningerne er forskellige - så er behandlingscirkuset det samme ... Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over: min mand har en reproduktiv skade ... og jeg behandles for den ...
Det er min krop der går gennem hormonhelvede - det er mine ben der blir smidt op i stigbøjlerne mens mit underliv har nogenlunde samme mængde trafik som hovedbanegården i myldertiden ... det er mig der blir pumpet med morfin, stesolid og lokalbedøvende og det er mig der skal finde mig i en nål på størrelse med ... tjah ... ved ikke hvad - men den er SÅÅÅ stor ... når æggene skal tages ud ... det er mig der er blevet 700 gange mere opmærksom på alle de små tegn min krop sender
"hov hvad var nu det, var det brystspændinger?"
" hov - nu niver det i mit underliv - er det mens der er ved at komme - eller blive væk?"
"hov - jeg har da egentlig oz kvalme nu - har jeg ikke?"
... og en hel masse andre bittesmå tegn som min krop gir mig hver dag - som jeg aldrig har skænket en tanke - som aldrig har haft nogen særlig betydning ... før nu.

Om at vente og om at ha det ok med det

Jeg er i denne underlige tomme venteperiode, mellem behandlinger ... og jeg har ikke travlt ... de første måneders *æv-jeg-vil-ikke-udsættes-en-måned* er blevet gjort til skamme - jeg vælger selv at vente en extramåned - dels for at tabe mig inden behandling - men også lidt fordi jeg ikke gider at behandlingen rammer ægudtagning/-oplægning mens der er festival (underforstået den smukkeste) - og så ligger det faktisk også sådan at min krop først nu helt virker som om den er kommet sig, efter sidste omgang hormoner - som altså var i februar måned!
og når jeg ringer får jeg sikkert en afvisning -og jeg ringer jo ikke før jeg er helt klar ... måneden efter ringer jeg nok ikke - for så falder ægudtagning/-oplægning nok sammen med efterårsferien ... og der skal jeg til Prag ... alt det er jo meget godt ... eller ... det er ihvertfald ... det sjove er faktisk at jeg efterhånden er afklaret med det ... det er ok at vente ... Jeg mener ... jeg skal jo nok få min tur ;-)
*kæft hvor lyder det frelst - det kan jeg godt se - men det er sådan jeg har det lige nu ... men lad os tale sammen når jeg har fået en afvisning fra Skejby*

Men som jeg kan tælle ... så kommer jeg jo senest med så der er dømt ægudtagning/-oplægning i januar ... og så har jeg jo det at forholde mig til ... og alt før det er jo bare bonus :-)

De to kilo som havde sneget sig på i ferien er væk igen *juble* så der sker noget godt i det lille hjem ...

Jeg har læst en del i de andre blogs ... og er inspireret ... læste Miras blog om anonymitet ... skægt nok er jeg mere anonym når jeg bruger mit "rigtige" navn ... så er jeg bare en Camilla ud af 24.026 andre danskere ... men Freudika ... det er der vist ikke andre der kalder sig ... og jeg har efter hånden brugt navnet i 5-6 år på nettet - og har sikkert mødt de første 200 "netmennesker" ude i virkeligheden ... og så har jeg ovenikøbet være så fjollet at gifte mig med en af dem :D

Misundelse og jalousi ...

I dag har i stor stil handlet om misundelse ... og om der egentlig er tale om mis-undelse eller om det er jalousi når jeg er ved at gå ud af mit gode skind når nr. 45678 siden vi startede, kommer og fortæller mig, at de da forresten er gravide ... af og til er det benhård jalousi - og det er ok - de har noget jeg ønsker mig brændende ... men jeg har opdaget at mis-undelsen også spiller ind af og til ... og den er faktisk temmelig meget grimmere end jalousien ...

At mis-onde nogen noget ... det er ikke "pænt" ... men det sker når jeg ser den gravide veninde tage en smøg frem ... eller når jeg forvilder mig ind på et graviditetsforum og læser om nogle af de gravides "problemer" *piiiiv - nu kan jeg jo ikke drikke - for jeg er jo blevet gravid* (ok - jeg vil gerne bytte!!!) *piiiiv - nu har jeg fået et strækmærke* (og hvad så - du får et barn ud af det!) *piiiiv - nu er jeg forkølet - og det blir jeg sikkert ved med at være så længe jeg er gravid* (ok - jeg lagde mig gerne med influenza i 9 måneder - hvis bare jeg fik et barn ud af det) ... Når jeg læser den slags, så mener jeg faktisk at det havde været bedre at give graviditeten til en der var KLAR til den ... men jeg ved godt at den bedste og letteste løsning er, at jeg lader være med at læse på graviditetsfora - men jeg MÅ bare være en smule masochistisk ellers gjorde jeg det vel ikke ...

Men hvorfor er det så at det er så at jeg har så svært ved at forlige mig med at jeg rent faktisk er både misundelig og jaloux? Jeg ved godt at jeg kan læse alle steder at det er ok - og heeeelt naturligt ... men det ændrer ik på at jeg ikke synes det er naturligt for mig at være smålig og misundelig ... og det synes jeg jo rent faktsik at jeg er ... smålig - når jeg ikke engang kan glæde mig på andres vegne ... og det kan jeg virkelig ik altid ... jeg vil sige at det er blevet lettere at have med at gøre ... jeg tror jeg har givet jalousien lov til at være der ... accepteret den som en del af mig - for det er den jo ... Jeg har også fået sat ord på hvorfor jeg ikke altid kan glæde mig på andres vegne, det handler jo i bund og grund om at de med deres graviditet og store mave minder mig om mit højeste ønske som lige nu ser så uopnåeligt ud ... det er ikke deres skyld ... det er ikke dem der gir mig sorgen - men det er dem der tager saltet og gnider det i såret ... og så er det lidt svært at finde smilet og de store hurra-ord frem ...

Uhhh ... en hel ren blog

Nu fandt jeg jo lige på at jeg oz skulle ha en af de dersens bloggere ... mest for min egen skyld ... et sted at læsse alt det af som jeg ik sys jeg kan smide andre steder ... og det er meget!

Der er alt det med BiB-tingen ... og min sære modstand mod at gå igang med vores sidste forsøg ... jeg mener - så længe vi ikke prøver - så blir jeg ihvertfald ikke gravid ... men samtidig er det sidste forsøg jo noget vigtigt ... noget jeg blir nødt til at værne om ... så derfor vil jeg jo ikke bruge det - for så er det jo væk (og her er det helt ok at ryste på hovedet)

Og så skal jeg jo tabe mig inden vi går igang ... det er jeg ihvertfald fast besluttet på - og har været længe ... og så kom jeg jo lige hjem fra ferie i lørdags - og havde taget 2 kg. på *flot Camilla* men de må af igen - og så skal de tage en masse venner med når de går ... og så sagde vi jo at jeg endte med at veje det jeg "burde" ... og så var det bare jeg undrede mig over hvad jeg så stiller op med min overdrevne slik-trang (trang lyder bedre end afhængighed ik'?) mens jeg taber mig ... og bagefter .... uha - nok især bagefter ...

Nårm ... nu tror jeg at jeg vil slutte mit første indlæg ... jeg kom da oz lidt omkring :-)

C