Og nu til noget helt andet ..

For det der fertilitetsnoget er noget skrammel som vi ikke helt kan blive enige om herhjemme ... så lige nu er der lagt låg på ... og på et tidspunkt skal vi ha en afsluttende samtale med Skejby for at høre, hvad de har at sige (og råde os til)

Men ... altså det er jo ingen hemmelighed, at jeg arbejder gevaldigt med mig selv for tiden ... og søreme om ikke jeg også kan mærke at jeg udvikler mig ... og at jeg vokser som menneske og i det hele taget bliver mere "hel" ... det er bare rart :)

Weekenden stod i konfirmationens tegn - det var ikke os, men en dejlig veninde der skulle holde konfirmation for hendes datter ... og pga. den konfirmation blev kristihimmelfartsweekenden også en weekend, hvor jeg overvandt grænse på grænse ...

Først var der datterens hest der skulle "flettes" ... og det skulle være en overraskelse - Barcardi skulle overraske uden for kirken - så det kunne jo ikke nytte noget at datteren var med til at flette - så Søs spurgte mig, om jeg ville hjælpe - og naturligvis vil jeg det ... der er bare den hage, at jeg er dødsens ræd for heste ... eller jeg var ... nu er der een hest jeg knus-elsker ... Barcardi er vist en såkaldt "frue-sikker" model ... ham kan jeg godt li ... han gør ik nogen noget ... så det var helt fantastisk at træde lige ind i noget som i den græd skræmmer mig til døde næsten - og så opdage at jeg overlevede - og at jeg rent faktisk kunne li det ... Barcardi er en god hest :)

På selve konfirmationsdagen måtte jeg endnu engang overvinde mig selv ... først fandt jeg ud af, at jeg for første gang ... nogensinde måske - ikke var ved at dø over, at skulle til en fest, hvor jeg stort set ikke kender et øje ... jeg hyggede mig ... og jeg kunne tale frit med bordherreren og bare SÅ meget være solidt placeret i mig selv ... en hel ny oplevelse altså ... men dejligt ... Nåja - og det med at overvinde mig selv, kom vi til, da konfirmanden sammen med veninderne havde lavet en konkurrence for gæsterne, hvor een af opgaverne var, at een fra bordet skulle op og synge en sang og så skulle bordet gætte, hvad det var for en sang ... det gjorde jeg ... så tænk jer; der stod jeg og sang temaet fra Friends for 20-25 fremmede mennesker ... og endnu engang måtte jeg konstatere: jeg døde ikke af det ...

Og ... så det allervildeste ... jeg har jo tabt en hulens masse kilo'er ... og det er jo rart nok og alt ... arj - det er en underdrivelse: det er superdejligt ... Men - for der er jo et men ... sagen er, at hovedet kan ikke følge med ... jeg er tæt på at være det man kan kalde normalvægtig ... de sidste par bukser jeg købte var i str. 36 ... så alt i alt må man sige, at jeg har tabt mig fint - og at den del er rigtig god ... Men i dag oplevede jeg for første gang at se mig selv i spejlet - og rent faktisk have oplevelsen af, at jeg er slank :-O ... Det er lidt vildt ... og en dejlig opdagelse altså :oD