Thursday, March 30, 2006

Sønnen min...

Nu må der komme en post om min søn ... han bliver 10 år på søndag ... for 10 år siden gik jeg og var kæmpegravid ... og jeg hadede det ... havde på nuværende tidspunkt gået næsten 2 uger over tid ... og jeg havde taget noget der ligner 40 kg på ... men det var slet ikke det posten her skulle handle om ...

Sønnen går i 3. klasse og her i kommunen arrangerer kirken noget de kalder Juniorkonfirmand, som er et tilbud til 3.klasserne om at komme i kirken engang om ugen og høre lidt bibelhistorier og se kirken og tale om livet og døden og i det hele taget stifte et lidt bedre bekendtskab med kirken, end mange forældrer lige sørger for ... Og det gør Sønnen selvfølgelig også til - fordi jeg selv kom meget i kirken som barn, og elskede det ... jeg sang i skolekor og var jævnligt nede og synge i kirken - jeg gik i klasse med præstens datter og vi kom nok i kirken på en lidt anden måde ... en friere måde end så mange andre ...
Sønnen har altid interesseret sig for bibelhistorier og vi har læst højt af børnebibelen herhjemme ... fordi det har haft hans interesse ... Men pludselig ville barnet ikke gå til Juniorkonfirmand mere ... og jeg spurgte og spurgte en hel masse ind til det ... og først var det fordi det var kedeligt ... og jeg vidste godt den ikke holdt ... jeg kender mit barn, og bilder mig ind, at jeg kan se, når han ikke fortæller mig sandheden ... og ok - det var nok ikke kun derfor så ... så var det fordi at, det at komme i kirken mindede ham om oldefars bisættelse - og der blev endda produceret tårer til at bakke den historie op med ... men stadig ... nej - jeg vidste det ikke var hele sandheden ... og igår fik jeg så endelig den rigtige historie:
De andre fra klassen var blevet sure på ham fordi han havde udtalt: "Jeg kommer her nu mest for madens skyld" ... han mente oblater og altervin(-saftevand) ... Jeg synes det er en rigtig morsom joke - og jeg tænker, at han har fat i noget af den kirke jeg var så glad for som barn ... han har det frie forhold ... Men det var han åbenbart den eneste fra klassen der havde ... for de andre var blevet både forargede og sure på ham ... Heldigvis er jeg en ond mor, der så tvinger ham til at gå der nede igen - og idag var alt jo glemt ... men helt ærligt ... min søn har sgu da humor!

Wednesday, March 22, 2006

Jeg må ud med det ...

For det undrer mig at noget kan ramme på den måde - sådan næsten skifte fra den ene dag til den anden ...

Efter vores sidste forsøg bragede jeg jo gevaldigt ned - og i lang tid troede jeg, at jeg aldrig nogensinde i hele livet skulle blive glad igen ... men jeg er blevet glad igen ... eller ihvertfald gladere ... jeg er begyndt at tænke fremad - ikke så meget på børn - men på mit liv - sådan som det ser ud nu uden baby-børn ... og jeg er begyndt at planlægge resten af mit liv, set ud fra hvordan det ser ud nu - altså uden baby-børn ... men så idag (og ja - det er idag det er sket) gik det op for mig, at jeg er ved at være klar til at prøve det der behandlingsnoget igen ...

Jeg har selvfølgelig tænkt på det tidligere - men hver gang jeg er kommet til at tænke på den potentielt negative blodprøve som et forsøg jo, iflg. mine erfaringer slutter med ... og så har jeg skudt tanken fra mig igen ... nej nej nej - aldrig mere! Men sådan var det ikke idag ... jeg har lyst til at komme igang igen snart ... selvom jeg stadig er bange for, at jeg går helt i stykker, hvis jeg skal gennem flere negative blodprøver ... så kan jeg bare mærke - at jeg også går i stykker, hvis ikke jeg giver det en chance ...

Måske denne aha-oplevelse også kan få mig til, at få lyst til at komme igang med at tabe mig - for jeg vil og skal tabe mig inden vi går igang igen ... Så nu må vi se hvornår det bliver ...

The 4 meme

Fire jobs jeg har haft:
  • Kasseassistent i Fakta
  • Sosuhjælper
  • Webudvikler ved forsvaret
  • Web-butik ansvarligt
Fire film jeg kunne se igen og igen:
  • Bridget Jones - både 1'eren og 2'eren - men især 1'eren
  • Love Actualy
  • Harry Potter ... dem alle sammen
  • 28 days
Fire steder jeg har boet:
  • Rødovre (jeg er født i Rødovrecentret)
  • London
  • Vanløse
  • Skanderborg
Fire TV-shows jeg godt kan lide at se:
  • Pride & Prejudice - BBC's serie
  • Sex And The City
  • Matador (det er vist det bedste danske tv nogensinde)
  • Dharma & Greg
Fire steder jeg har været på ferie:
  • Prag
  • Rom
  • Strasbourg
  • Løkken

Fire websites jeg besøger/bruger (dagligt):
Fire favorit retter:
(her synes jeg det er tarveligt at man kun må vælge 4)

  • MORGENKAFFE - men det kan næppe betegnes som en ret - mere som en slags livsnødvendigt grundstof
  • Amerikanske pandekager med is og med farmors hjemmelavede brombærmarmelade
  • Et godt stykke oksekød med bagte rodfrugter og en eller anden spændende kartoffel til
  • IS ... is is is is ... og mere is og så måske noget krymmel på
Fire steder jeg godt gad være lige nu:
  • På fødegangen på et hvilket som helst hospital, igang med en superfødsel naturligvis.
  • Et sted hvor der er sommer og varmt og solen bare skinner...
  • Egentlig gider jeg godt bare at være her - inde i mig selv - men jeg gad godt, at ha det noget bedre med at være det ...
  • Måske gad jeg godt være et sted, der ligger ca. 3 år tilbage, hvor jeg var uskyldig og grøn i alt det her BIB-halløj ...
Og jeg tagger ikke nogen - for jeg kan ikke lige komme på nogen som jeg går ud fra læser med, som ikke er blevet tagget ...

Sunday, March 19, 2006

Billeder...

Jeg ville have postet lidt billeder igår - men bloggen ville ikke som jeg ville ... det ville den heller ikke nu - men jeg er mindre træt nu, end jeg var i nat - så nu kunne jeg tænke, og så gøre det på en anden måde :-)



Saturday, March 18, 2006

Lørdag i dyrehaven ...

Dyrehaven er sådan et sted jeg ellers kun kommer når der er festival og boder og høj musik og fadøl ikke mindst ...

Idag var skoven bare skov og efterårsagtig ... og dejlig :-) og så kom jeg til at tænke på at der jo er andre gode ting i livet end at få en baby ... det ville også være dejligt ... men livet er nu egentlig også ok, når jeg går der i dyrehaven med min mand i hånden og min glade damp-hund i snor ... og vejret er som det var idag - sådan årstidsskiftende-agtigt ... og lidt mildt med en sol der begynder at få magt ...

Thursday, March 16, 2006

Holddaop ...

Jeg havde for et par dage siden en lidt ... eller måske meget, overdrevet vild oplevelse ...

Jeg var til en scanning ... men ikke en af de scanninger vi kender så godt med "3 follikler på højre æggestok og 5 på venstre bla bla bla" ... nej til denne scanning var der "hovedskal" "rygsøjle" "lårben, skindeben og fødder" ... Vildt!

Desværre var det ikke mig der blev scannet men en veninde ... og eftersom hun er ret gravid, så er der jo som sådan ikke noget vildt i at vi kunne se hoved og rygsøjle osv. ... men at jeg var med - at jeg gerne ville med OG at jeg nød oplevelsen - virkelig ... der var intet der "bed" elle "nev" eller gjorde ondt ... det var bare gennemført spændende ...

Jeg tænker over, hvad hulen der sker med mig ... hvorfor er det, at jeg kan sidde i et venteværelse på svangerambulatoriet og se på den ene gravide komme ind efter den anden ... og ikke tænke så meget mere over det, end "hmm - hun bær søreme sin graviditet flot" - og i den stil ... hvor er smerten gået hen? hvor er sorgen blevet af? ... hvordan kunne jeg overhovedet, til at starte med sige ja-tak til veninden, da hun spurgte om jeg ville med (mens hun forsikrede mig om, at hun sagtens kunne forstå, hvis ikke jeg ville - og det ved jeg passer) ... Jeg må indrømme at jeg er dybt forundet over alt det her ... men nyder tingenes tilstand - og håber at de holder ... men er dog forberedt på, at det ikke er sikkert at det bliver ved med at være så let for mig som det er lige nu ...

Anyway - det er ihvertfald dejligt befriende, pludselig at kunne være ude i den der farlige verden - og udfordre mig selv på det groveste ... uden at det smerter ...

Thursday, March 09, 2006

tænker stadig ...

Tankerne fortsætter - og jeg har kig på "2måske3" uddannelser som jeg kunne forestille mig at gå igang med ... men til at starte med skal jeg jo ha det der HF-noget ... og som det ser ud lige nu, så har jeg besluttet at gå igang med de fag jeg skal bruge til at søge ind på de "2måske3" uddannelser som jeg kigger på ... så planen er HF-enkeltfag til september ... og det er en beslutning jeg har det rigtig godt med ... Det er som om, jeg har besluttet at ændre mit liv en hel del - og tager fat og gør noget - og det har jeg det rigtig godt med ... men jeg må indrømme at beslutningen også stresser mig noget ... ikke at jeg kan sætte fingeren på det - men min krop opfører sig stresset ... og det kan jo hænge sammen med, at jeg netop i disse dage, tager beslutninger der har betydning for mig, mange år frem ... Og jeg lægger en plan helt uden om det barn, der har været planlagt så længe - og som der har været taget hensyn til måske kom i meget meget lang tid ... De planer jeg lægger nu, kan virkelig tilte, hvis det der barn nu alligevel skulle finde på at komme ... men jeg er nået frem til - at så er det sådan det er ... for hvis der kommer en baby, som tilter planerne - så har jeg jo babyen - og så må en hel masse andre ting komme til at synes ligegyldige ...

Det kan selvfølgelig også hænge sammen med, at jeg i morgen tidligt drager til København, for at bisætte min morfar, som døde i fredags ... ikke at jeg er specielt ked af det - for han var gammel og meget syg, og det var absolut ventet - men dødsfald gør mig altid lidt trist - uanset, hvor "i orden" de må siges at være :-/

Og weekenden kommer til at se noget anderledes ud end først planlagt ... og det selvom den blev planlagt engang sidste år ... fredag står den på TV2 koncert i Ballerup - men desværre har min mand måtte melde fra pga. arbejde, så jeg stod der med en billet, og ingen venner ... eller ... nåja - venner har jeg vel ... men ingen der lige kunne købe sådan en billet ... så jeg har inviteret min storebror med til koncert - og han blev rigtig glad for det - så den kommer til at bringe glæde alligevel den ekstra billet ... heldigvis :-)

Lørdag har jeg en aftale med den kennel der huser Tullehundens far ... og ham vil jeg jo gerne se - så når jeg alligevel er ovre - og har hunden med - så kunne jeg lige så godt aftale at komme op og se ham - især fordi at vores vovse har "forkert" hvalpe-pels ... hun ser ikke ud som racen normalt ser ud som hvalp - men faren så lige sådan ud - og han er en flot fyr idag - men med lidt kortere pels end moren - og det gør overhovedet ikke noget - det betyder lettere pelspleje - og hun kommer stadig til at leve op til racestandarden (ihvertfald i pels-øjemed) ... bare sådan hvis nu vi ville udstille og evt. avle ... selvom det vil vi nok ikke ... ikke det der avle-noget ihvertfald ... eller jo - det vil vi gerne - men ikke på hunden ;-)

Sunday, March 05, 2006

Smarte-Camilla™

Jeg har æg i fryseren ... inden jeg vil bruge dem skal jeg tabe mig ... jeg taber mig ikke, ergo får vi ikke brugt fryseæggene ... og på den måde holder jeg fast i vores tilknytning til behandling i det offentlige ... det er ikke skide smart ... men det funker jo - jeg har stadig æg i fryseren ... Smarte-Camilla™ - det er mig ... eller måske ikke ...

Ting ændrer sig ... jeg har i dag haft en laaaang snak med min mand omkring det med behandling og ingen behandling og med hvornår nok er er nok og om hvor længe jeg kan holde til det - det er ikke behandlingen og bivirkningerne og alt det andet skod-gejl jeg frygter ... men jeg er seriøst nervøs for, hvor mange flere negative blodprøver jeg kan holde til, uden at gå helt i stykker ... OG jeg er nået til et sted, hvor jeg tør tænke tanken: hvad nu, hvis det her aldrig lykkes? og jeg kan forholde mig til den ... uden at jeg stikker fingrene i ørene og skriger LALALALA ...

Under vores snak, kom vi også omkring emnet "at fylde noget andet i hullet" ... for det barn vi ikke får, efterlader unægteligt et stort og gabende tomt hul ... og efter som min drøm i mange mange år, har drejet sig om familie og børn, og jeg aldrig har gjort mig tanker om karriere - job var sådan noget jeg skulle have for at det kunne være lidt sjovere til hverdag - og helst ikke for mange timer - for min familie og mine børn er jo det vigtigeste ... nåja - og Camilla-tid er også vigtigt, for at jeg kan være noget for min familie ... alt det lyder jo godt, hvis ellers jeg havde haft sådan en famlie, der havde "brug" for mig ... men med en snart-teenager og ik rigtigt andet der binder mig - så kniber det noget med at fungere som det store "moder-dyr" ... men altså ... eftersom jeg aldrig har tænkt på at et job kunne være en vigtig del af mit liv ... så har jeg heller ikke fået den rigtige uddannelse ... jeg har ikke engang en gymnasiel uddannelse ... og for at kunne fylde hullet ud med noget jeg gider og har lyst til at stå op til hver morgen - så skal jeg ihvertfald have en videregående uddannelse ... og for at få den - så må jeg jo på skolebænken ... og det vil jeg også ... helt vildt gerne faktisk ... så skal der ses på økonomien ... men selv det fik min mand mig til at se, ikke behøvede at være en stopklods ... jeg tror jeg er ret godt gift egentlig ...