Og bladet vendes endnu engang ... nu til 2008

Dårligt har vi slugt julemaden, før nytåret banker på ... så julelyset her på bloggen er blevet skiftet ud med noget mere passende fyrværkeri ...

Nytåret er jo altid tid til eftertænksomhed - tid til at se tilbage på året der gik - og fik vi det ud af det som vi ville? ... jeg synes ikke at 2007 har været noget specielt godt år - men heller ikke noget specielt dårligt år ... det har vist bare været ... jeg har knoklet ind og ud af stressen i mine forsøg på at bevise, at jeg godt kan arbejde uden at blive syg af det - en mission der i den grad mislykkedes for mig - desværre ... men når nu det ikke kan være anderledes - så er det jo ikke kun dårligt at have fundet ud af det ...

2007 var året, hvor jeg tog den nok største beslutning i mit liv - næstefter at vælge at få sønnen - året, hvor jeg valgte at lade mig operere for min overvægt ... En beslutning der ligger på min personlige "Top3 over bedste beslutninger i hele verden" - på førstepladsen ligger naturligvis at jeg valgte at få sønnen, selvom han var landet i mig ved et "uheld" ... på anden pladsen ligger beslutningen om, at gifte mig med min mand - eller måske at vælge at turde risikere mig overfor ham og fortælle ham, at jeg ville ha ham ... han ligger i hvertfald på 2. pladsen ... og på 3. pladsen ligger så beslutningen om at få en gastric bypass ... en vild og temmelig livsændrende beslutning ... men for mig har det været det helt rigtige :) og jeg går da også ind i 2008 ca. 30-35 kg lettere end jeg gik ind i 2007 ... og det betyder bare noget - både for det mentale og for det fysiske velvære :)

Jeg sad og læste tilbage i min blog - læste nytårsskriblerierne for de forrige år - og det er det samme: "håber at næste år, hvor vores tomme arme bliver fyldt af det barn vi længes så meget efter" ... og ja - det er også håbet for næste år - jeg har jo i et stykke tid, gået rundt og sagt, at jeg skal have en baby til næste jul ... men vi får se ... en julebaby ville da være dejligt - men jeg ved ikke, hvor meget jeg tør gå ind i behandlingen igen ... faldt temmelig langt ned efter sidste forsøg jo - og har overhovedet ikke lyst til at falde derned igen ... Men hvordan undgår man det? Kan man helt lade være med at håbe? ... og hvis man ikke håber - er der så overhovedet nogen grund til at kaste sig ud i lange opslidende behandlingsforsøg? ... jeg ved det ikke ... og håber heller ikke jeg behøver at finde ud af det ... håber jo lidt, at de der æg jeg har i fryseren gider arte sig og blive til en julebaby i år 2008 ... Det ville jo klart være det letteste og det rareste ;D

2008 bliver året, hvor jeg arbejder videre med mig selv på det terapeutiske plan - hvor jeg får gjort op med endnu flere af de skeletter, jeg har i skabene rundt omkring ... det bliver året, hvor jeg får endnu en lille hund ... året, hvor jeg og min mand kommer endnu tættere på hinanden ... året, hvor jeg får en endnu bedre kontakt til sønnen - og året hvor jeg måske rammer min normalvægt ... bortset fra den lille hund - så er det alle ting, jeg ikke ville have tænkt på skulle ske for blot et år siden ... men det er vigtige ting - det nære - det der virkelig betyder noget: Sønnen, manden og mig selv ikke mindst :) ... Det gør mig glad at vide at det er den vej tingene går :)

Hvis nu - og det kunne meget let ske - at dette er min sidste post i år - så vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle i blogland et rigtig godt 2008 ...

Nu har vi altså jul igen ...

Nu er julen faretruende nær ... og jeg må indrømme, at jeg går den i møde med noget blandede følelser ... Jeg elsker jo julen ... eller det gjorde jeg i hvert fald engang ... Nu er den - som alle andre traditioner blevet en årlig reminder om det barn, vi stadig ikke har fået ... samtidig - så har jeg jo et barn - og får derfor alligevel lov til at opleve julen med barneøjne - og hvilken glæde ... børn kan noget ... noget umiddelbart, som vi som voksne glemmer ...

I år har jeg ovenikøbet ingen julestress - alle julegaver er købt og pakket ind, og står klar til at tage med, når vi drager afsted til juleaften hos min bror ... jeg har købt ind til risalamanden - som er mit ansvarsområde hver jul ... og mandelgaverne skal bare lige købes - og dem kan jeg vel få i ethvert supermarkede - noget chokolade og noget guf - hvor svært kan det være? ... eller det kan det godt, hvis jeg satte mig for, at det ikke måtte være slik - for det er dælme svært at finde noget som kan glæde både Anna på 8 og svigerfar på 67 ... så derfor har jeg ikke sat mig for, at det ikke må være slik ;D ... Nåja - så mangler jeg også en bunke pakkespilspakker - men det tænker jeg også at jeg kan finde i ethvert supermarkede ... så det skulle heller ikke være så omstændigt ...

Alt i alt føler jeg mig klar til julen - så nu kan den da bare komme an ... og så tar jeg imod den som jeg nu kan ...

Der ud over sker der ting i vores liv: i dag er det præcis et år siden at min svigermor døde - så i dag er lidt vemodig - og samtidig også en dag, hvor vi kan mindes de gode ting vi havde ... og de gode minder, er der heldigvis mange af ...

Jeg har netop fundet ud af, at min sagsbehandler vil søge pension til mig ... hvilket jeg er noget ambivalent omkring - for det er overhovedet slet ikke det jeg vil - og jeg synes jo også, at jeg kan så mange ting og ved så meget og har mange ressourcer - og samtidig ved jeg godt med mit rationelle hovede, at jeg forkludrer det, når jeg skal bruge alle de ting jeg kan - og kører ned med stress i løbet af et øjeblik ... men pension alligevel? ... det lyder så ... endeligt ... :-/ ... og det gør mi afsindig ked af det at være kørt så langt ud ... og alligevel gør det mig glad, at andre kan se mine kvaler ved livet - og at andre ser, hvor meget jeg har kæmpet for at tage mig sammen - og for at fungere ... jeg har nogle usynlige sygdomme - som jeg har lært at leve med - som jeg har lært at kapere og har lært at holde under kontrol, når jeg har roen til det - og så snart jeg kommer ud i job - så har jeg ikke roen til at bruge alle de ting, jeg har lært - og så er det, at det går galt ... Det er godt nok noget af en kamel at sluge ... og jeg føler også en vis sorg ved tanken om, at jeg rent faktisk er så syg, at min sagsbehandler og kommunens lægekonsulent mener, at der skal søges pension ... og samtidig er det et skulderklap - eller en anerkendelse af, at det faktisk ER svært ... kortsagt - så ved jeg ikke helt, hvordan jeg har det med det ... det er noget skod og det er godt nok ... så "blandet" må igen være et tema her ...

OG - efter den smøre kan det godt være lidt svært, at finde på en positiv afslutter - meeen - jeg har en i ærmet ... jeg har her for en times tid siden været ude og gå en lang tur med hunden - i frost og tåge - og da jeg kom hjem havde min mand tømt opvaskemaskinen og fyldt den med det der stod og ventede på at komme ned i den - og sønnen havde støvsuget ... så det var bare dejligt at komme hjem til - jeg har en god familie har jeg - og det gør mig afsindigt glad :)

Mut og mat

Jeg synes at et lys er passende blogpynt i denne mørke tid ... det er en hård tid for mange - ensomheden føles ekstra skarp i julen ... og jeg sender i løbet af en dag, rigtig mange tanker til min svigerfar som er noget stakkels i disse dage - nu er det ved at være étårsdagen for min svigermors død - og han har lidt mistet lysten til det hele ... det gør ondt at være tilskuer til ...

Jeg selv er noget mut og mat i disse dage - kan ikke overskue særlig meget - er noget drænet for energi ... måske er det mørket og måske er det noget andet ... jeg tror i hvert fald at det arbejde jeg gør med mig selv i det der hus, det er med til at dræne al energi ud af mig ... og det jeg er allerbedst til for tiden - det er at sove til middag ... og det er egentlig ikke noget at prale af vel?

I dag var jeg meget tæt på, at blive hjemme fra det der hus - jeg ved ikke, hvad det er der sker med mig - men alt i mig gør modstand mod at tage afsted - og så bliver det pludselig meget meget svært at rejse sig fra stolen og bare gå der ned ... i dag var jeg 2 millimeter fra, at sende en sms om, at jeg var syg - men samtidig ved jeg jo også godt, hvad der er godt for mig - og selvom det er hårdt arbejde - så er det også rigtig meget godt for mig at være der ... så jeg droppede sms'en og ringede der ned og fik noget hjælp - og vupti så var der en der kom hjem og hentede mig ... jeg synes dels det er flovt og dels at det er umanerligt dejligt, at blive taget alvorligt på den måde ... selv når jeg ikke selv kan tage mig alvorligt ... Så jeg må sige, at jeg bliver igen og igen forbløffet over den omsorg jeg møder i det der hus - det er både dejligt og skræmmende ...

I dag har været en af mine bedre dage - på trods af, at jeg har sovet en hel masse til middag - så er det lykkedes mig at lave mad til min familie - ellers een af de ting der virkleig skrider, når jeg går lidt i stykker - og inden jeg drattede om og måtte sove, havde jeg været ude og gå langt med Tullen ... og efter maden er det lykkes mig at få ryddet lidt op ... nu er kunsten så, at stoppe aktiviteterne mens legen er god - jeg kan godt have en tendens til, at bruge alt hvad der er af energi, når jeg endelig mærker lidt af det - og på den måde får jeg lynhurtigt kørt regnskabet i minus igen ... så nu må jeg ikke rydde mere op i dag ... ævæv-sørens-da-også :D ...

Og så den positive afslutter ... hmm ... jeg har fået gjort ting i dag på trods - og jeg formår at passe på mig alligevel ... det er gode ting :)

Nåja - så vil jeg følge op på sidste uges drama, hvor sønnen gik i sultestrejke ... Sultestrejken varede nøjagtigt indtil han kom hjem fra spejder og var døden nær af sult - så blev strejken afblæst og barnet fik noget mad ... så alt endte i fred og fordragelighed i det lille hjem :)