Hedeture og humørsvingninger

... er heldigvis snart historie ... i morgen eftermiddag begynder opturen ... i morgen eftermiddag mixer jeg noget junk og jager en kanyle i mit maveskind :-) og jeg glææææder mig ... det er godt nok en underlig bagvendt verden, denne BIB-verden ...

Denne nedtur har været værre end den forrige ... tror jeg ... der er jo rent faktisk også mulighed for at jeg har fortrængt det ... og hvis det er sådan det hænger sammen - så er det jo bare godt - så er der håb for jeg også glemmer denne hormon-tur-fra-helvede ...

De sidste par dage er gået med at tude og ha ondt af mig selv ... for nøøøøj hvor har jeg det hårdt ... nåja - og så har min mand da også fået nogle fur ... og nogle af dem har endda været fortjent ...

Faktisk har vi en masse omkring hans rygning ... alt hvad jeg har kunne finde om rygning og fertilitet og om passiv rygning og IVF har jeg givet ham link til - og bedt ham om at læse ... og han gør det ikke ... faktisk tror jeg han stikker fingrene i ørene og skriger LA LA LA ... det er ikke opførelse der er særlig kompatibel med mig ... generelt set - og den er så 400% slet ikke til at ha med at gøre når jeg er på hormoner og slankekur (har faktisk tabt 8 kg ... og tæller stadig) ... Nu har jeg så endelig fået ham til at gå et andet sted hen når han skal ryge, så ikke han ryger i det rum hvor jeg er ... og det er sårn set oz fint nok ... men han skulle jo egentlig bare holde helt op ... og det er som om han ikke fatter det ... måske jeg har giftet mig med en mand der ikke blot er fertilt udfordret ... han er måske også DÅM! - han er ihvertfald besværlig i disse dage.

Ustabil ... hvem mig?

Mens er selvfølgelig kommet ... ingen mirakler der ... jeg skulle jo bare aftale med en veninde at jeg ville teste her til morgen hvis ik den var kommet ... og så kom den selvfølgelig i går aftes ... meget test-besparende system jeg har udtænkt der ...

Idag har været nedreguleringsdagen fra helvede ... jeg har det som om der er noget der er på vej ud af mit hovede ... og jeg har været ramt af det dårligste humør i hele verden ... og så kom jeg jo til at se ER i eftermiddags ... lige præcis det afsnit hvor Mark dør ... og jeg tuuuudede og hulkede ... og kunne slet ikke stoppe igen ... og da det så var ved at være ovre ... så var jeg godt igang med at se endnu et afsnit af ER ... hvor der er en lille pige der dør ... og så tød jeg igen ... og så synes jeg generelt bare at verden er uretfærdig og at folk er dumme ... Egentlig har det været sikrest for mig og mine omgivelser at jeg har ligget inde i min seng det meste af dagen ... men det gir også kvaler ... jeg er jo en af de der bib'ere som faktisk er ib'er ... så det der barn jeg har... en 9årig purk ... dejlig dreng - som absolut kan mærke at der er noget galt ... og så får jeg den ondeste samvittighed ... svigter jeg nu mit barn, i kampen for at lave endnu et barn? ... er jeg så en dårlig mor - og fortjener jeg så overhovedet, at få det barn? Ja - jeg er god til selvbebrejdelser på en dag som denne ... heldigvis er dagen snart ovre ... og der er kun 5 dage til scanningen - og forhåbentlig optur-start ... så håber jeg bare at det betyder, at den her ustabile bitch forlader mig, så jeg kan blive mig selv igen ...

Hvorfor...

Nu er det mere end 2½ år siden at jeg fik fjernet min spiral ... vi har været i behandling i mere end et år ... og alligevel går jeg i udu når min mens ikke kommer på klokkeslet - hvilket den iøvrigt aldrig gør ... jeg kan ikke lade være med at håbe ... tænk nu hvis ... miraklernes tid er ikke forbi ... men men men ... hver eneste måned sniger håbet sig ind på mig ... totalt nyttesløst - for sandsynligheden for at min mand og jeg kan lave en baby på gammeldags facon, er noget nær ikke eksisterende ... alligevel håber jeg hver måned til det sidste ... for rent teoretisk kan det jo lade sig gøre ... der skal jo kun en sædcelle til ... og dét har han da ihvertfald ...

Jeg ved godt med mit hovede at det er noget bawl ... det er bare som om at mine følelser og mit reaktionsmønster ikke har fattet det ... og nu går jeg jo og venter på min mens, her midt i nedreguleringen - og håber på et sidste-udkalds-mirakel ... tænk nu hvis ...

Godt igang med nedreguleringen ...

Nedreguleringen passer jo sig selv når det er med depotsprøjte ... og heldigt for det - for jeg er en klovn til det der med at huske medicin på faste tidspunkter ... heldigvis har jeg min telefon til at minde mig om det, når det er at jeg skal...

Bivirkninger ... nøhhhh ik særligt ... lidt skod-hovedpine ... lidt hedeture ... humørsvingninger? naaahhh ... det er og bliver min mand og resten af verden der er besværlige i disse dage - det har intet med mig at gøre ... intet siger jeg jer!
... selvom det er lidt underligt at jeg kan sidde stille og roligt - og ud af ingenting blive ramt af melankoli ... dårligt humør helt uden grund ... ingen har sagt eller gjort noget ... eller klart nogen må jo ha gjort noget - for det kan jo ik bare sådan komme helt uden grund ... kan det?

Vikariatet er jo stoppet - og på mandag dribler jeg til lægen og ser om jeg kan få ham til at sygemelde mig, så jeg har helt ro til dette forsøg ... har lidt svært ved at se, hvordan jeg skal sælge ham idéen - men mon ik jeg finder på noget inden mandag ... ellers modtages råd med kyshånd :-)

International blogdag

Så var det min blogs tur til at få besøg fra det store udland


Hovedpinen fra helvede følger stadig med ... ellers har jeg ingen bivirkninger af nedreguleringen ... endnu :-/ ... jeg indrømmer at jeg ikke er dybt optimist i den forbindelse ... men det går jo - fordi det skal gå ... humøret har ikke været for godt i mange dage - så at det ikke er på toppen kan næppe tilskrives som en bivirkning ... måske hvis det ikke blir bedre i løbet af nogle dage ... men lige nu, er det bare en reaktion på at vi er igang ... har jeg besluttet!

Jeg talte med arbejdet idag - og besluttede mig for at fortælle dem at vi er igang med behandling - de vil ha et møde med mig i morgen - og så blir det besluttet om jeg skal blive der på trods af at jeg er i behandling - eller om de hellere vil gå videre med en mere "stabil" medarbejder ... jeg kunne pludselig mærke at ærlighed var eneste vej frem ... så måtte jeg jo fortælle dem det ... og så må jeg se i morgen hvad der sker ...

festival.

Så er årets festival ovre ... god som altid :-)

Jeg drak næsten ikke noget alkohol under årets festival ... jeg forsøgte lidt lørdag - men efter 1½ breezer var der kontant afregning på hovedpinekontoen *SLAM* ... og den sidder der endnu den der skodhovedpine fra helvede :-/

I dag var dagen, hvor jeg skulle igang med nedreguleringen ... egentlig lidt underligt ... allerede inden jeg fik sprøjten var jeg ramt af de ting som ellers er bivirkningerne ved nedreguleringen:
Jeg er lettere ustabil - måske fordi det rammer mig meget mere end jeg vil være ved, at jeg er igang med sidste forsøg nu ... måske er det noget andet ... jeg ved det ikke - men jeg ved, at det ikke er normalt for mig at bryde hulkende sammen fordi min mand er kørt i bilen, selvom vi har aftalt at han skulle tage scooteren ... det er ikke helt normalt :-/ ... og hovedpinen fra helvede sidder jo, hvor den sidder - og der blir den sikkert siddende i mange dage endnu ...

Men nu er jeg igang - og som det er sagt før: det blir jo nødt til at lykkes denne gang - så det gør det vel ... og jeg har oz tabt mig 6½ kg. allerede - så det går da den rigtige vej - målet var 8-10 inden ægoplægning - og det tror jeg faktisk at jeg når :-)

Det var lidt for nu - og en forklaring på, hvorfor jeg ikke har skrevet de sidste mange dage ...

Åhja - og så skal jeg jo fortælle at jeg jo, midt under lukke-koncerten med Anastacia, lagde hovedet tilbage - og mens hendes bassist kørte en suveræn solo af, så jeg en stjerne skyde hele vejen hen over himlen ... OG jeg huskede at ønske ;-)

Sejre og nederlag

Jeg abonnerer på jubii citater - det betyder ganske enkelt at der hver dag tikker en mail ind i min mailbox med tre tilfældige citater ... idag lød et af dem:
"Man skal være gud for at kunne afgøre, hvad der er sejr og hvad der er nederlag." ... og så kom jeg til at tænke på vores situation ... og klart det er et gigantisk nederlag at opdage at de der ønskebørn ikke "bare" kommer anstigende fordi man gerne vil ha det ... men hvad med sidegevinsterne?
Jeg ved at jeg er vokset som menneske gennem de seneste år - og jeg er helt sikker på, at det har med hele behandlingscirkusset at gøre ...
Jeg har mødt en bunke skønne kvinder som jeg nok aldrig ville ha mødt hvis ikke det havde været for den forbandede svære situations som vi allesammen er i ...
Jeg har lært så meget om mig selv og om hvad jeg kan ...
Båndet til min mand er blevet langt stærkere end det nogensinde har været før ...

Jeg tror på at der er gevinst i al modgang - nogengange skal man bare lede længe for at finde den ... men jeg finder den næsten altid - måske fordi jeg vil ha' at den til at være der ...

Når troen på projektet fader ud

Jeg tror ikke at man kan sætte sig ind i andres situation uden selv at ha prøvet noget der ligner ... jeg bilder mig ikke ind at jeg kan forstå bare halvdelen af alle de frustrationer som en hjertesyg f.eks gennemgår ... og jeg forventer ikke at de udenforstående skal forstå alle de frustrationer og irationelle tanker der følger mig i forbindelse med det her BiB-cirkus - sådan er det bare ... men jeg ville gerne forklare det hele ... hvis jeg kunne ...

Først er der sorgen ... ok - det der med at få børn som jo "bare" er noget man gør ... det er ikke "bare" noget vi gør ... den erkendelse tager noget tid ...

I lang tid i starten af behanlingen - mens vi blev udredt - og selv efter det var slået fast hvad der var i vejen og hvilken behandling vi skulle igennem havde jeg det sådan: Selvfølgelig lykkes det for os - det blir bare lidt mere besværligt end for andre mennesker ...
Da vores første forsøg ikke lykkes - ok - det var et øve-forsøg ... næstegang sker der ingen fejl - og så er den der selvfølgelig ...
2. gang skete der ingen fejl - men jeg blev ikke gravid alligevel ... ok ... så må næste gang være lykkens gang! men det var det jo så heller ikke ...

Den sikre overbevisning jeg havde for 12-18 måneder siden om at selvfølgelig skal det nok lykkes - den fader stille og roligt ud ... nu er jeg begyndt at forsøge at forholde mig til tanken om at det måske aldrig lykkes ... og det er nok det allersværeste i alt det her ... at holde gejsten oppe - og blive ved med at gennemgå de forsøg som bestemt ikke er omkostningsfrie, hverken fysisk eller mentalt, når troen på at det ender med et barn stille og roligt ebber ud ... det er svært ...

At være i situationen - at være BiB'er ... det er en lang rutchetur ... hvor rigtig mange dele af ens liv kommer til at dreje sig om det barn man ønsker sig så meget ... nu skriver jeg man - for jeg ved jo at næsten alle Bib'ere har det sådan ... At det barn man ikke har fylder så meget ...

Men det er mærkværdige ting jeg har måttet vænne mig til:
At en gravid kan virke som en personlig fornærmelse på mig, blot ved at være til stede ...
At være SÅ misundelig som jeg aldrig har været før ...
At vireklig føle at livet er SNYD ...
At være totalt overfølsom over for bemærkninger ... som folk ikke fyrer af fordi de er onde - end ikke fordi de er tankeløse - men nok mere fordi folk ikke aner hvormeget en uskyldig bemærkning kan såre ...
At bryde hulkende sammen fordi jeg har været på barselsbesøg hos min kusine
At skulle minde mig selv om at jeg faktisk ikke ER gravid - jeg ved godt det nok lyder mærkeligt - men faktisk så begyndte jeg at vente barn en lille bitte smule i det øjeblik at beslutningen om at spiralen skulle ud blev taget ... det er snart to og et halvt år siden ... og jeg er ikke engang gravid endnu :-/
At være dybt ustabil - grådlabil - og PMS-agtig 30 dage om måneden i perioder ...

Nyt arbejde

Jeg startede nyt job igår ... et vikariat for de næste 12 uger - der efter er planen at de vil ansætte mig, hvis vi gensidigt er tilfredse med hinanden ... MEN - og der er jo altid et men ... nu kom vi jo stik mod alle forventninger med i behandling i denne omgang ... det betyder at jeg får fjollede fraværsdage næsten allerede fra start ... det begynder jo d. 16. august hvor jeg skal ud og ha mit zolardex-depot ... og i slutningen af måneden begynder scanningerne ... og de fortsætter jo så i september - frem til ægudtagning og -oplægning - hvor jeg regner med at få ca 5 sygedage - med mindre jeg er så heldig at ægoplægning er op til weekenden ... og hvis ... jeg vil hellere sige når! jeg blir gravid .. så er jeg jo ca 4-5 måneder henne når prøvetiden (hvis de ansætter mig efter alt det sygefravær) er ved at slutte - og helt ærligt - så tror jeg ikke de ansætter mig, hvis jeg er blevet gravid ... Det ganske skrækkelig planlægning ... men igen ... hvor meget kan man planlægge og styre selv når man skal ha sine børn rørt op i en kop på Skejby ???

Nu er jeg så i vildrede ... skal jeg være ærlig og fortælle hvorfor jeg er fraværende ... jeg mener - hvis jeg fortæller dem det - så ved de jo at jeg gerne vil have børn - og det skal jo helst være tys-tys når man er på arbejdsmarkedet ... hvis ikke - så tror de bare jeg ik gider komme på arbejde - og melder mig syg for et godt ord ... hvis jeg fortæller det, kan jeg jo samtidig fortælle at det er vores sidste forsøg - og hvis ikke det lykkes - så er det sandsynligt at "projekt-barn" blir lagt på hylden (ikke at det har noget med ærlighed at gøre - for det gør det absolut ikke med min gode vilje) men det kunne lyde plausibelt for folk der ikke ved bedre ... ku det ik?

Men jeg kunne jo oz vente med at bekymre mig om det til d. 15 - og så se om jeg skal komme op med en nødløgn - hvad det så end kunne være - eller om jeg skal være næsten ærlig ...