Det er virkelig sært som livet former sig ...
Siden sidst er der vel sket omkring en millionmilliard ting ...
Jeg har været gravid - og tabt 2 gange siden - begge gange i 2012 - derefter valgte vi, at det der med at få et barn da nok også bare, var noget opreklameret fis - så blev den drøm for alvor lagt i graven - og jeg har helt og aldeles fundet fred med beslutningen. Jeg elsker mit liv som det er nu.
Jeg er flyttet ud i et lille hus på landet ... "Det lille hus på prærien" har jeg døbt det. Her er alt, hvad jeg kan ønske mig ... højt til loftet og masser af ro - og plads til at have hunde og bare være ...
Desværre fik vi aflivet Tulle-hunden i sommeren 2012 - faktisk var det så elendigt, at jeg inden for en uge fik at vide at det barn jeg ventede - ikke længere var i live - det var en MA - og det var ved en tidlig scanning vi opdagede det - men det blev sorgen ikke mindre af. Samtidig med det, havde vi lige fået at vide, at Tullen havde kræft. Samtidig blev hendes smerter og hendes angst værre, så vi valgte at få hende aflivet - det var nok mit livs værste uge - men af en eller anden grund, så overlever man jo det hele ... og også det.
Lidt senere i 2012 begyndte jeg på HF - enkeltfag - bestod - mest bare med 12-taller - og så et par enkelte 10-taller og et 7-tal ... Så søgte jeg ind på bioanalytikeruddannelsen, hvor jeg blev optaget ... så nu er jeg noget så sært som studerende pensionist ... det kan man åbenbart også være - det holdt hårdt at finde ud af, om det overhovedet var en mulighed - men efter meget snakken frem og tilbage med kommunen, nåede de frem til, at det ville de ikke blande sig i - så nu er jeg i gang med 5. modul af 14 på bioanalytikeruddannelsen - og har bestået de første 4 eksaminer med hhv. BE (som bare betyder "Bestået"), et 7-tal og to 12-taller - og jeg elsker faget og uddannelsen :)
Sidste år giftede vi os - en smuk dag, hvor vi egentlig havde inviteret en hulens masse mennesker til fest, som vi så valgte at aflyse, da min svigerfar var meget, meget syg og ingen rigtigt var i festhumør - men vi valgte alligevel at blive viet på den aftalte dag - og brylluppet holdt vi så med et års forsinkelse i sommer "herhjemme på gården" ...
Så nu lever jeg det sære liv i Det Lille Hus På Prærien, sammen med manden, børnene - som nu bare er min mands yngste datter, som bor her hver 2. uge - den ældste er på efterskole og min søn er flyttet til København. Hundene Bella og Vilbur og Katten Ejner som er opkaldt efter ham der byggede huset tilbage i 1948 - og som vi alligevel er sikre på, spøger lidt rundt herude hele tiden.
Jeg blev tidligere på aftenen gjort opmærksom på, at der er nogen der ude der læser min blog fra tid til anden - og det gør jeg også selv - og jeg kan i løbet af et splitsekundt sætte mig ind i alle de følelser jeg har været igennem i de år jeg har blogget - og jeg kan lægge det fra mig igen - og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg er videre i mit liv - og jeg kunne ikke forestille mig, et andet liv end det jeg har.
Jeg har været gravid - og tabt 2 gange siden - begge gange i 2012 - derefter valgte vi, at det der med at få et barn da nok også bare, var noget opreklameret fis - så blev den drøm for alvor lagt i graven - og jeg har helt og aldeles fundet fred med beslutningen. Jeg elsker mit liv som det er nu.
Jeg er flyttet ud i et lille hus på landet ... "Det lille hus på prærien" har jeg døbt det. Her er alt, hvad jeg kan ønske mig ... højt til loftet og masser af ro - og plads til at have hunde og bare være ...
Desværre fik vi aflivet Tulle-hunden i sommeren 2012 - faktisk var det så elendigt, at jeg inden for en uge fik at vide at det barn jeg ventede - ikke længere var i live - det var en MA - og det var ved en tidlig scanning vi opdagede det - men det blev sorgen ikke mindre af. Samtidig med det, havde vi lige fået at vide, at Tullen havde kræft. Samtidig blev hendes smerter og hendes angst værre, så vi valgte at få hende aflivet - det var nok mit livs værste uge - men af en eller anden grund, så overlever man jo det hele ... og også det.
Lidt senere i 2012 begyndte jeg på HF - enkeltfag - bestod - mest bare med 12-taller - og så et par enkelte 10-taller og et 7-tal ... Så søgte jeg ind på bioanalytikeruddannelsen, hvor jeg blev optaget ... så nu er jeg noget så sært som studerende pensionist ... det kan man åbenbart også være - det holdt hårdt at finde ud af, om det overhovedet var en mulighed - men efter meget snakken frem og tilbage med kommunen, nåede de frem til, at det ville de ikke blande sig i - så nu er jeg i gang med 5. modul af 14 på bioanalytikeruddannelsen - og har bestået de første 4 eksaminer med hhv. BE (som bare betyder "Bestået"), et 7-tal og to 12-taller - og jeg elsker faget og uddannelsen :)
Sidste år giftede vi os - en smuk dag, hvor vi egentlig havde inviteret en hulens masse mennesker til fest, som vi så valgte at aflyse, da min svigerfar var meget, meget syg og ingen rigtigt var i festhumør - men vi valgte alligevel at blive viet på den aftalte dag - og brylluppet holdt vi så med et års forsinkelse i sommer "herhjemme på gården" ...
Så nu lever jeg det sære liv i Det Lille Hus På Prærien, sammen med manden, børnene - som nu bare er min mands yngste datter, som bor her hver 2. uge - den ældste er på efterskole og min søn er flyttet til København. Hundene Bella og Vilbur og Katten Ejner som er opkaldt efter ham der byggede huset tilbage i 1948 - og som vi alligevel er sikre på, spøger lidt rundt herude hele tiden.
Jeg blev tidligere på aftenen gjort opmærksom på, at der er nogen der ude der læser min blog fra tid til anden - og det gør jeg også selv - og jeg kan i løbet af et splitsekundt sætte mig ind i alle de følelser jeg har været igennem i de år jeg har blogget - og jeg kan lægge det fra mig igen - og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg er videre i mit liv - og jeg kunne ikke forestille mig, et andet liv end det jeg har.
posted by VangØstergaard at 21:20
0 comments
